Ordineret som ordets tjener på Guds måde
EN UDENFORSTÅENDE ville sandsynligvis have undret sig over en bestemt sætning en taler ved et af Jehovas Vidners stævner henvendte til dem der skulle døbes ved denne lejlighed. Ordene lød: „Din tilstedeværelse i denne gruppe dåbskandidater viser at du ønsker at være en ordineret ordets tjener.“
Den besøgende ville måske have spurgt: „Men er det ikke småbørn og nyomvendte kristne der skal døbes? Kræver det ikke flere års grundig uddannelse at blive en ordineret ordets tjener?“ Det mener du måske også, men det Bibelen faktisk siger om dåb og ordination vil måske overraske dig.
Før man lader sig døbe
For det første bør de der kun har et nødtørftigt kendskab til det kristne budskab, ikke lade sig døbe. I Apostelgerninger 8:12 viser Bibelen at folk i det første århundrede blev døbt efter at de havde ’fået tro’. Mattæus 28:19 viser at man må blive en discipel før man lader sig døbe. Og hvordan får man tro, eller bliver en discipel (’en der oplæres’)? Ved grundigt at studere Bibelen! På den måde får man nøjagtig kundskab om Jesus og Jehova Gud. (Johannes 17:3) Først når man har erhvervet sig den, kan man overveje at lade sig døbe. I det første århundrede underviste erfarne kristne de nyomvendte med dette for øje. — Apostelgerninger 8:31, 35, 36.
I Jehovas Vidners menigheder i dag er der på samme måde sørget for at der vederlagsfrit holdes hjemmebibelstudier med interesserede. Hos den der har et modtageligt hjerte opstår der lidt efter lidt værdsættelse af det han får at vide, og han føler sig tilskyndet til at fortælle andre om det. (Romerne 10:8-10) Han begynder at overvære kristne møder regelmæssigt, hvorved han modtager yderligere bibelundervisning. (Hebræerne 10:24, 25) Og når dette har stået på i en række uger eller måneder, opstår der hos den nye troende et stærkt ønske om at efterleve Bibelens råd i Romerbrevet 12:1: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“
Kundskab alene er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at man kan lade sig døbe. Man må også ændre sind og „vende om“. (Apostelgerninger 3:19) Af hvilken grund? Det er en kendt sag at nogle har ført et umoralsk liv før de stiftede bekendtskab med Guds normer. Andre har været fuldstændig opslugt af deres egne interesser. Men for at kunne fremstille sig for Gud som ’hellige’ og ’velbehagelige’ må de vise at de angrer deres hidtidige handlemåde. De må fortryde at de har anvendt deres liv, kræfter og evner på forehavender der ikke harmonerer med Bibelens lære. Angeren må ledsages af passende handlinger for at det med rette kan siges at de ’vender om’ eller ændrer deres levevis.
Til yderligere hjælp for den nye troende sørger de kristne ældste for at mødes med dåbskandidaten og gennemgå Bibelens grundlærdomme. Derved kan de blandt andet sikre sig at den vordende kristne har erhvervet sig nøjagtig kundskab om Guds hensigter. Dette gavner naturligvis også den der er blevet undervist, idet eventuelle misforståelser kan blive rettet.
Almindeligvis afholdes der dåb i forbindelse med Jehovas Vidners stævner. Ved sådanne lejligheder holdes der et foredrag som i ligefremme vendinger henvender sig direkte til dåbskandidaterne. De bliver mindet om at de ved dåben ikke slet og ret tilslutter sig et nyt trossamfund. Jesus sagde: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ — Mattæus 16:24.
Dåbskandidaternes opmærksomhed bliver også henledt på dåbens vidtrækkende betydning. En passage der ofte læses, er Første Petersbrev 3:21: „Det som svarer hertil, nemlig dåb (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed), frelser nu også jer gennem Jesu Kristi opstandelse.“ Peter sammenligner her dåben med Noas situation da han overlevede datidens vandflod. Disse vande viste sig dødbringende for jordens ugudelige befolkning som helhed, men livreddende for Noa, idet de bragte hans ark sikkert igennem denne begivenhed. Tilsvarende „frelser“ dåben de kristne fra denne ugudelige verden. Når en person på grundlag af sin tro på værdien af Jesu Kristi død og opstandelse lader sig døbe, befinder vedkommende sig i en vis forstand i en ’frelst’ tilstand i Guds øjne. Han regnes ikke længere for en del af denne ugudelige generation der er dømt til udslettelse. — Se Apostelgerninger 2:40.
Det at lade sig døbe er derfor ikke et skridt man bør tage i en forbigående begejstringsrus, sådan som det så ofte sker ved vækkelsesmøder. Alvoren understreges af den omstændighed at før nye disciple nedsænkes i vandet, stiller den ordets tjener der præsiderer ved dåben dem to ransagende spørgsmål. Deres bekræftende svar er en ’offentlig bekendelse’ af deres tro på genløsningen og på at de har indviet sig uforbeholdent til Jehova. (Romerne 10:9, 10) Nu kan de lade sig døbe i vand.
Ordineret som ordets tjenere
Fuldstændig nedsænkning i vand er et passende symbol på deres indvielse til Gud. Mens de befinder sig under vandet er de så at sige døde med hensyn til deres hidtidige levevis. Når de står op af vandet slår de ind på en ny livsvej i selvopofrende tjeneste for Jehova Gud. — Jævnfør Romerbrevet 6:2-4.
Men hvordan hænger ordinationen sammen med dåbshandlingen? Læg mærke til hvad der siges i McClintock og Strongs Cyclopædia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature (1877), bind VII, side 411: „Ordination betegner en persons udnævnelse til et præsteembede, med eller uden ceremonier.“ (Kursiveret af os.) Det fremgår heraf at man ikke behøver at gennemgå en omfattende ceremoni eller modtage et ordinationsdiplom for at være en kristen ordets tjener.
Men er det også hvad Bibelen lærer? Overvej Jesu eksempel. Han var utvivlsomt den mest fremtrædende tjener for Gud. Men gennemgik han en indviklet ordinationsceremoni før han tog sin forkyndelse op? Havde han et diplom der identificerede ham som en ordets tjener? Nej. Efter Jesu enkle vanddåb udtrykte Gud at han godkendte ham som sin søn og ordinerede ham som sin tjener. — Markus 1:9-11; Lukas 4:18-21.
Hvordan forholdt det sig med de kristne i det første århundrede? Intet tyder på at deres ordination som ordets tjenere var forbundet med ceremonier. Bogen Apostelgerninger fortæller gentagne gange om hvordan troende ganske enkelt blev døbt, hvorefter de nidkært tog del i den offentlige forkyndelse. — Se Apostelgerninger 2:41-47; 8:36-39; 22:14-16.
Hvad kunne sådanne ordets tjenere pege på som bevis for at de var ordinerede? I Andet Korintherbrev 3:1-3 siger Paulus: „Begynder vi igen at anbefale os selv? Eller behøver vi måske, ligesom nogle, anbefalingsbreve til jer eller fra jer? I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker. For det kendes på jer at I er et brev fra Kristus, skrevet af os som tjenere, indskrevet, ikke med blæk, men med en levende Guds ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, på hjerter.“ Guds ånd påvirkede disse disciples hjerter sådan at de frembragte en ny kristen personlighed, som alle iagttagere kunne ’læse’. Dette var et fuldgyldigt vidnesbyrd om at Gud virkelig havde ordineret dem der havde været med til at undervise disse nye disciple.
Ordets tjenere må kæmpe energisk
Dengang som nu kendes en ordets tjener på sine gerninger. Han bestræber sig alvorligt for at ’kæmpe energisk’ i sin tjeneste. (Lukas 13:24) Han betragter sin tjeneste som en storslået forret han har fået af Gud, og tager den ikke for givet. — 1 Timoteus 1:12-16.
Disse tjeneres mest betydningsfulde pligt er at forkynde Riget. De må begrænse alle øvrige gøremål for at de kan ’fuldføre deres tjeneste’. (2 Timoteus 4:2, 5) Naturligvis må de forsørge sig selv og deres familie, men de er ’tilfredse med føde og klæder’. De tillader ikke egne forehavender eller ønsker at bortlede deres opmærksomhed fra tjenesten. (1 Timoteus 5:8; 6:7, 8; Filipperne 2:20-22) De forvisser sig om „de mere vigtige ting“. (Filipperne 1:10) De anstrenger sig for at efterleve Jesu Kristi eksempel for ligesom han at lade deres tilværelse dreje sig om forkyndelsen af Riget. — Lukas 4:43; Johannes 18:36, 37.
Det står dog fast at man ved sin dåb som en ordets tjener stadig befinder sig på de tidlige stadier af sin tjeneste for Gud. Sandt nok har man opnået kundskab om Jesus Kristus og Jehova Gud, og man har også foretaget mange forandringer i sin tilværelse for at ens kristne tjeneste ikke skal kunne dadles. (2 Korinther 6:3) Men en væsentlig del af den nydøbtes åndelige vækst ligger stadig forude. Ens dåb, som betegner at man bliver ordineret, er blot én vigtig milepæl på vejen frem mod kristen modenhed. (Filipperne 3:16) Enhver ordineret ordets tjener må derfor blive ved med at opbygge ægte værdsættelse af åndelige anliggender. Man må sætte tid til side til personligt studium. Man bør slutte op om alle menighedsmøder og arbejde på at forbedre kvaliteten af sine bønner, hvilket vil medføre et endnu nærmere personligt forhold til Gud. — Lukas 6:45; 1 Thessaloniker 5:11; 1 Peter 4:7.
Vi håber at disse tanker fra Bibelen har hjulpet dig til at forstå hvorfor en teologisk embedseksamen ikke er en forudsætning for at man kan være en Guds ords tjener. Mere end tre millioner Jehovas vidner tjener trofast Gud, idet de forkynder de sandheder der fremholdes i hans ord. Hvorfor ikke lade en af dem bistå dig med at få kundskab om Bibelen!
[Illustration på side 29]
Ifølge Bibelen bliver en kristen ordets tjener ordineret ved sin dåb