Han siger jo: ’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ (2 Korinther 6:1, 2)

13. Hvad er hovedtanken i Esajas 49:8, og hvordan fik skriftstedet sin første opfyldelse?

¹³ Paulus citerede Esajas 49:8, hvor der står: „Således har Jehova sagt: ’I en velviljens tid har jeg svaret dig, og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig; og jeg har fortsat bevaret dig så jeg kunne give dig som en pagt for folket, for at genrejse landet, for igen at uddele de øde arvelodder.’“ (Esajas 49:8) Denne profeti fik sin første opfyldelse da israelitterne blev udfriet fra fangenskabet i Babylon og siden vendte tilbage til deres øde hjemland. — Esajas 49:3, 9.

14. Hvordan blev Esajas 49:8 opfyldt på Jesus?

¹⁴ Som en videre opfyldelse af Esajas’ profeti satte Jehova sin „tjener“ Jesus som ’et lys for nationerne, så Guds frelse kunne nå ud til jordens ende’. (Esajas 49:6, 8; jævnfør Esajas 42:1-4, 6, 7; Mattæus 12:18-21.) Da Jesus var på jorden, var det åbenbart „en velviljens tid“ eller „en velkommen tid“. Han bad til Gud, og Gud ’svarede’ ham. Det viste sig at være „en frelsens dag“ for Jesus, idet han til fuldkommenhed bevarede sin uangribelighed og derved „blev . . . ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham“. — Hebræerne 5:7, 9; Johannes 12:27, 28.

15. Siden hvornår har de åndelige israelitter bestræbt sig for at vise sig værdige til Guds ufortjente godhed, og i hvilken hensigt?

¹⁵ Paulus anvendte Esajas 49:8 på de salvede kristne og rettede en indtrængende anmodning til dem om ’ikke at forfejle hensigten med at de havde taget imod Guds ufortjente godhed’, hvilket kunne ske hvis de ikke søgte Guds velvilje i den ’velkomne tid’ og på den „frelsens dag“ han har tilvejebragt. Paulus tilføjer: „Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ (2 Korinther 6:2) Siden pinsedagen år 33 har de åndelige israelitter bestræbt sig for at vise sig værdige til Guds ufortjente godhed for at den ’velkomne tid’ kunne blive en „frelsens dag“ for dem.

Stol på Jehovas frelse

20. (a) Hvad var Paulus’ inderlige ønske, og hvorfor var der ingen tid at spilde? (b) Hvad markerer den frelsens dag vi nu lever på?

²⁰ Da Paulus skrev sit andet brev til korintherne omkring år 55, havde den jødiske tingenes ordning kun omtrent 15 år igen. Apostelen ønskede inderligt at jøder såvel som ikkejøder blev forligt med Gud gennem Kristus. Det var en frelsens dag, og der var ingen tid at spilde. Siden 1914 har vi befundet os i en tilsvarende afslutning for en tingenes ordning. Den forkyndelse af Riget der nu foregår i hele verden, markerer at vi lever på frelsens dag.

21. (a) Hvordan lyder årsteksten for 1999? (b) Hvad bør vi gøre på denne frelsens dag?

²¹ Folk af alle nationer har brug for at høre om den frelse Gud har tilvejebragt gennem Jesus Kristus. Der er ingen tid at spilde. Paulus skrev: „Se! Nu er det en frelsens dag.“ Disse ord fra Andet Korintherbrev 6:2 vil være Jehovas Vidners årstekst for 1999. Teksten er velvalgt, da vi står over for noget langt mere drastisk end ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel. Afslutningen på hele denne tingenes ordning venter forude, og alle på jorden vil blive berørt af den. Det er derfor tiden at gøre noget — ikke i morgen, men nu. Hvis vi tror at frelsen tilhører Jehova, hvis vi elsker ham og hvis vi ønsker at leve evigt, vil vi ikke forfejle hensigten med Guds ufortjente godhed. Nej, vi vil inderligt ønske at ære Jehova og vil i ord og gerning vise at vi virkelig mener det når vi siger: „Se! Nu er det en frelsens dag.“