Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w03 15/10 s. 32
  • „Lad jer ikke spænde i ulige åg“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Lad jer ikke spænde i ulige åg“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
w03 15/10 s. 32

„Lad jer ikke spænde i ulige åg“

SOM du kan se på billedet, har kamelen og oksen svært ved at pløje sammen. Åget der forbinder dem, og som er beregnet til to dyr af nogenlunde samme størrelse og styrke, er årsag til at begge dyr lider. Gud, der har sådanne trækdyrs velfærd på sinde, sagde til israelitterne: „Du må ikke pløje med en okse og et æsel sammen.“ (5 Mosebog 22:10) Loven kunne også anvendes hvis det drejede sig om en okse og en kamel.

Normalt ville en landmand ikke udsætte sine dyr for sådan en belastning. Men hvis han ikke havde to okser, spændte han måske to af de dyr han havde, sammen for ploven. Det er tilsyneladende hvad bonden på billedet fra det 19. århundrede valgte at gøre. De to dyrs forskellige størrelse og vægt betød at det svagere dyr måtte kæmpe for at følge med, og at det stærkere dyr havde en større byrde at bære.

Apostelen Paulus brugte denne illustration til at lære os noget vigtigt. Han skrev: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke?“ (2 Korinther 6:14) Hvordan kunne en kristen blive spændt i ulige åg?

For eksempel ved at vælge en ægtefælle der ikke havde samme tro. En sådan forbindelse ville give begge parter problemer fordi ægtefællerne ville være uenige i grundlæggende spørgsmål.

Da Jehova indstiftede ægteskabet, gav han hustruen som „et modstykke“ til manden, en ’som passede til ham’. (1 Mosebog 2:18; fodnoten) Og profeten Malakias kaldte en hustru for mandens „medforbundne“. (Malakias 2:14). Skaberen ønsker at ægtepar skal gå i spand sammen, trække i samme åndelige retning og dele byrder og velsignelser med hinanden.

Ved kun at gifte sig „i Herren“ viser man som kristen respekt for vor himmelske Faders vejledning. (1 Korinther 7:39) Det er selve grundlaget for et godt sammenhold i ægteskabet. Sådan et ægteskab vil være til pris og ære for Gud fordi begge ægtefæller tjener ham og så at sige ’går i åg sammen’ og er hinandens „medforbundne“. — Filipperne 4:3, fodnoten.

[Kildeangivelse på side 32]

Kamel og okse: Fra bogen La Tierra Santa, bind 1, 1830

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del