LEDBÅND

Bånd af fast bindevæv som forbinder knoglerne og holder leddene sammen. Det græske ord syndeʹsmōn (en form af synʹdesmos) i Kolossenserne 2:19 er i nogle nyere bibeloversættelser gengivet med „ledbånd“ (ED, NE, NV, RS), mens det i andre er gengivet med „sener“ (Se, Sch) eller „bånd“ (DA48, R-L, Rø). Synʹdesmos betyder „det som binder noget sammen, bindemiddel“ og bruges blandt andet om sener eller ledbånd. (A Greek-English Lexicon af H. G. Liddell og R. Scott, revideret af H. Jones, Oxford 1968, s. 1701) Det samme græske ord er brugt i udtrykkene „uretfærdighedens lænke“ (Apg 8:23), „fredens forenende bånd“ (Ef 4:3) og „enhedens fuldkomne bånd“ (Kol 3:14).

I sin advarsel mod „falsk ydmyghed“ hos en som blot foregiver at være kristen, sagde Paulus at vedkommende „ikke holder fast ved hovedet, ved den fra hvem hele legemet, der forsynes og harmonisk sammenknyttes ved hjælp af sine led og ledbånd [syndeʹsmōn], fortsat vokser med den vækst som Gud giver“. (Kol 2:18, 19) Her sammenlignes den salvede kristne menighed med et legeme der har et hoved. Når Paulus siger at legemet „forsynes og harmonisk sammenknyttes ved hjælp af sine led og ledbånd“, beskriver han legemsdelenes afhængighed af hinanden og overfører dette på Kristi åndelige legeme, hvis hoved Jesus er. Ved hjælp af legemets „led og ledbånd“, de midler og ordninger hvorved der sørges for åndelig næring samt kommunikation og koordination, forsyner hovedet, Jesus, legemets lemmer med det de behøver. (Jf. 1Kor 12:12-30; Joh 15:4-10.) I det menneskelige legeme har hver legemsdel sin bestemte opgave med hensyn til både at modtage og at viderebringe næring og direktiver så alt i legemet kan fungere gnidningsløst og en harmonisk vækst sikres. Det samme gælder i overført betydning i Kristi menighedslegeme.