Bliv forvandlet i sindet og oplyst i hjertet
„Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer.“ — EFESERNE 4:17.
1. Hvilke funktioner har vort sind og hjerte?
SINDET og hjertet er nogle af de mest underfulde af de gaver vi er født med. De har utallige funktioner og er specifikke for hvert enkelt menneske. Vor personlighed, tale og adfærd og vore følelser og værdinormer påvirkes stærkt af vort sind og vort hjerte.
2, 3. (a) Hvilken betydning har „hjerte“ og „sind“ i Bibelen? (b) Hvorfor må vi være opmærksomme på både hjerte og sind?
2 I Bibelen betegner „hjertet“ almindeligvis motivation og følelser, mens „sindet“ står for intellekt og tænkeevne. Men de er ikke skarpt adskilte begreber. For eksempel tilskyndede Moses israelitterne: „Du skal . . . tage dig til hjerte [fodnote: „genkalde dig i dit sind“] at Jehova er den sande Gud.“ (5 Mosebog 4:39) Til de skriftlærde der pønsede på ondt mod ham, sagde Jesus: „Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?“ — Mattæus 9:4; Markus 2:6, 7.
3 Disse eksempler viser at sind og hjerte er nært forbundet. Der foregår en vekselvirkning mellem dem, idet de nu og da forstærker hinanden og samarbejder snævert, mens de andre gange kæmper om overtaget. (Mattæus 22:37; jævnfør Romerbrevet 7:23.) For at opnå Jehovas gunst må vi derfor ikke blot holde øje med vort hjertes og vort sinds tilstand, men også lære at få hjerte og sind til at samarbejde harmonisk, at trække i samme retning. Vi må lade os forvandle i sindet og oplyse i hjertet. — Salme 119:34; Ordsprogene 3:1.
„Sådan som folk fra nationerne vandrer“
4. Hvordan har Satan påvirket folks sind og hjerte, og hvad har det medført?
4 Satan er en mester i bedrag og manipulation. Han er klar over at man for at få magt over mennesker må påvirke deres sind og hjerte. Fra menneskehedens tidligste tid har han brugt forskellige kneb til det formål. Som følge heraf ’ligger hele verden i den ondes magt’. (1 Johannes 5:19) Faktisk har Satan så effektivt påvirket verdslige menneskers hjerter og sind at Bibelen beskriver den generation de tilhører som „en forkvaklet og forvildet generation“. (Filipperne 2:15) Apostelen Paulus beskrev malende denne forkvaklede og forvildede generations hjerte- og sindstilstand, og hans ord tjener som en advarsel for alle os der lever i dag. Læs for eksempel Efeserbrevet 4:17-19, og sammenlign det med Paulus’ ord i Romerbrevet 1:21-24.
5. Hvorfor vejledte Paulus efeserne utvetydigt?
5 At Paulus skrev i så utvetydige vendinger til de kristne i Efesus, forstår vi bedre når vi tænker på at byen var berygtet for sit moralske forfald og sin afgudsdyrkelse. Grækerne havde deres berømte tænkere og filosoffer, men det lader til at den græske uddannelse forstærkede de lavere tilbøjeligheder hos mange, og deres kultur gjorde blot deres laster mere raffinerede. Paulus var stærkt bekymret over at hans medkristne var omgivet af et sådant miljø. Han vidste at mange af dem var folk fra nationerne og tidligere havde ’vandret i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden’. Men nu havde de taget imod sandheden. Deres sind var blevet forvandlet, og deres hjerter var blevet oplyst. Paulus ønskede frem for alt at de ’vandrede kaldet værdigt’. — Efeserne 2:2; 4:1.
6. Hvorfor bør vi interessere os for Paulus’ ord?
6 Situationen er den samme i dag. Vi lever også i en verden der er et moralsk fallitbo, med forkvaklede værdinormer og falsk gudsdyrkelse. Mange af os har engang levet i overensstemmelse med denne verdens tingenes ordning. Andre af os må dag ud og dag ind være i nærkontakt med verdslige mennesker, og nogle lever i en husstand der er præget af en verdslig ånd. Det er derfor bydende nødvendigt at vi forstår hvad Paulus’ ord betyder, og drager nytte af hans vejledning.
Frugtesløse og formørkede sind
7. Hvad mente Paulus da han brugte udtrykket „deres sinds frugtesløshed“?
7 For at underbygge sin vejledning til de kristne om at de ’ikke længere skal vandre sådan som folk fra nationerne vandrer’, brugte Paulus udtrykket „deres sinds frugtesløshed“. (Efeserne 4:17) Hvad er det? Det ord der er oversat med „frugtesløshed“ dækker ifølge The Anchor Bible over begreber som „tomhed, indholdsløshed, forfængelighed, tåbelighed, formålsløshed og frustration“. Paulus pegede altså på at den græske og romerske verdens berømmelse og pragt måske tog sig imponerende ud, men at det var tomt, tåbeligt og formålsløst at stræbe efter den. De der higede efter berømmelse og luksus ville i sidste instans kun få frustration ud af det. Det samme princip gælder verden i dag.
8. I hvilke henseender er verdens stræben nytteløs?
8 Verden har sine intellektuelle og sin elite hos hvem folk søger svar på dybsindige spørgsmål, for eksempel hvordan livet er opstået, hvad dets mening er, og hvordan menneskehedens fremtid bliver. Men hvilken indsigt og vejledning har de lærde at tilbyde? Kun ateisme, agnosticisme, evolutionslære og en mængde andre forvirrende og modstridende idéer og teorier der ikke er mere oplysende end fortidens ritualer og overtro. Mange verdslige aktiviteter skænker tilsyneladende et vist mål af indhold og tilfredsstillelse i livet. Folk taler om succes og præstationer inden for videnskab, kunst, musik, sport, politik og deslige, og de bader sig i rampelysets flygtige skær. Historiebøgerne og rekordbøgerne er imidlertid fyldt med glemte helte. Intet af den slags er andet end tomhed, indholdsløshed, forfængelighed, tåbelighed, formålsløshed og frustration.
9. Hvilke frugtesløse forehavender kaster mange sig over?
9 Mange har erkendt det frugtesløse i en sådan stræben og gør i stedet materialismen til deres livsmål — de skraber penge sammen og køber forskellige goder for dem. De er overbevist om at rigdom, ejendele og fornøjelser giver lykke. De går så højt op i rigdom at de er villige til at ofre alt for den — helbred, familie og endda samvittighed. Hvad fører det til? I stedet for at blive tilfredse har de „stukket sig selv overalt med mange smerter“. (1 Timoteus 6:10) Intet under at Paulus tilskyndede sine medkristne til at holde op med at vandre sådan som folk fra nationerne vandrer, for deres tankegang er frugtesløs.
10. I hvilken forstand er folk i verden „mentalt formørkede“?
10 For at vise at verdens mennesker ikke har noget der er værd at misunde eller efterligne, sagde Paulus derefter: „De er mentalt formørkede.“ (Efeserne 4:18) Naturligvis findes der i verden begavede og forstandige mennesker på næsten alle felter, men alligevel kaldte Paulus dem mentalt formørkede. Hvorfor? Fordi han her talte om noget andet end deres åndsevner eller sagkundskab. Begrebet „sind“ kan nemlig også sigte til centeret for et menneskes opfattelsesevne, sædet for dets forståelse, eller det indre menneske. De omtalte mennesker er formørkede fordi de mangler ledelys og retningsfornemmelse i deres stræben. Det røbes af deres slørede fornemmelse af ret og uret. Folk mener måske at dagens liberale, principløse mentalitet er oplyst, mens den ifølge Paulus i virkeligheden er formørket. Åndeligt set famler de omkring i totalt mørke. — Job 12:25; 17:12; Esajas 5:20; 59:6-10; 60:2; jævnfør Efeserbrevet 1:17, 18.
11. Hvad er årsagen til at verden er mentalt formørket?
11 Hvordan kan folk være forstandige og endda højt begavede på så mange områder og alligevel befinde sig i åndeligt mørke? I Andet Korintherbrev 4:4 giver Paulus os svaret: „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem.“ Det er en stor velsignelse at de der tager imod den herlige gode nyhed er blevet forvandlet i sindet og oplyst i hjertet!
Uvidende og ufølsomme hjerter
12. På hvilke måder er folk i verden „udelukkede fra det liv der hører Gud til“?
12 For at give os yderligere grunde til at vi må lade os forvandle i sindet og oplyse i hjertet, henledte Paulus opmærksomheden på at folk i verden er „udelukkede fra det liv der hører Gud til“. (Efeserne 4:18) Det er de ikke fordi de er holdt op med at tro på Gud eller er blevet fuldstændig gudløse. En avisskribent har sagt følgende: „Lad os ikke tale om gudløse, men hellere danne et nyt ord: Gudansvarsløse. Folk der er ansvarsløse over for Gud vil gerne give det udseende af at de tror på ham, samtidig med at de opbevarer ham i en æske og kun slipper ham ud søndag formiddag. De lader ham ikke påvirke deres politiske verdensbillede eller personlige tilværelse resten af ugen. [De] tror mere eller mindre på Gud, men de mener ikke at han har meget at sige om det moderne samfund.“ Som Paulus skrev til de kristne i Rom: „Skønt de kendte Gud, herliggjorde de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke.“ (Romerne 1:21) Hver dag møder vi mennesker der aldrig tænker på Gud, endsige ærer eller takker ham.
13. Hvad er „det liv der hører Gud til“?
13 Udtrykket „det liv der hører Gud til“ er betydningsfuldt. Ved hjælp af det uddybede Paulus hvordan mentalt og åndeligt mørke forvirrer folks værdinormer. Det græske ord der her er oversat med „liv“ er ikke biʹos (der indgår i ord som „biologi“ og „biografi“), som betyder levevis eller livsform. Det er derimod zoēʹ (der indgår i ordet „zoologi“). Det betyder „livet som princip, liv i absolut betydning, liv sådan som Gud besidder det. . . . Mennesket er blevet udelukket fra dette liv som følge af syndefaldet,“ hedder det i Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words. Paulus gjorde altså opmærksom på at mentalt og åndeligt mørke ikke blot har ført verdens mennesker ud i kødeligt fordærv, men også har afskåret dem fra det evige liv som Gud stiller os i udsigt. (Galaterne 6:8) Hvordan det? Det begrundede Paulus i brevets følgende vers.
14. Nævn en grund til at verden er udelukket fra det liv der hører Gud til.
14 Han skrev at det først og fremmest er „på grund af den uvidenhed som er i dem“. (Efeserne 4:18) Udtrykket „som er i dem“ fremhæver at uvidenheden ikke skyldes mangel på mulighed for at vide bedre, men er en følge af at man bevidst har forkastet kundskaben om Gud. Andre oversættelser taler om „deres dybt rodfæstede vægring ved at kende Gud“ (The Anchor Bible) og om at de er „uden kundskab fordi de har lukket deres hjerter for den“ (The Jerusalem Bible). Eftersom de med overlæg forkaster eller vrager den nøjagtige kundskab om Gud, har de intet grundlag for at opnå det liv som Jehova tilbyder dem der tror på hans søn, som sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3; 1 Timoteus 6:19.
15. Hvad er også med til at udelukke verden fra det liv der hører Gud til?
15 En anden grund til at verdens mennesker i almindelighed er udelukkede fra det liv der hører Gud til, er „deres hjertes ufølsomhed“. (Efeserne 4:18) „Ufølsomhed“ har her grundbetydningen hærdning, som det sker med hud der bliver hård. Som vi alle ved, er huden normalt blød og følsom, men hvis den bliver udsat for længere tids tryk eller slid, bliver den hårdere og tykkere og til sidst ufølsom over for irritation. Mennesker er heller ikke født med et forhærdet eller følelseskoldt hjerte der tvinger dem til at afvise Gud. Men eftersom vi lever i verden og er udsat for dens ånd, er hjertet ikke længe om at blive hårdt hvis vi ikke vogter det. Af den grund advarede Paulus: „Se til . . . at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedragende magt.“ (Hebræerne 3:7-13; Salme 95:8-10) Det er derfor af største vigtighed at vi forbliver rene når vi er blevet forvandlet i sindet og oplyst i hjertet!
„De har mistet al moralsk sans“
16. Hvordan går det verden eftersom den er mentalt formørket og udelukket fra det liv der hører Gud til?
16 Paulus opsummerer derpå hvordan det går dem der er i mørke, udelukkede fra Gud: „Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ (Efeserne 4:19) Udtrykket „har mistet al moralsk sans“ betyder bogstaveligt „er hørt op med at føle smerte“, det vil sige moralsk smerte. Sådan bliver et følelseskoldt hjerte med tiden. Når det først er hørt op med at føle samvittighedsnag og ansvar over for Gud, er det helt uden hæmninger. Paulus sagde derfor at de ’gav sig selv hen’ til skamløshed og urenhed. Det var et overlagt skridt de tog. „Skamløshed“ bruges i Bibelen om en fræk, løsagtig adfærd, som ikke tager hensyn til lov og myndighed. Tilsvarende betegner „al slags urenhed“ ikke blot seksuelle perversiteter i almindelighed, men også fornedrede handlinger i religionens navn, for eksempel de frugtbarhedsriter der udførtes ved Artemistemplet i Efesus og som var velkendte for Paulus’ læsere. — Apostelgerninger 19:27, 35.
17. Hvorfor sagde Paulus at folk i verden der har mistet al moralsk sans, synder „i havesyge“?
17 Som om uhæmmet svælgen i skamløshed og al slags urenhed ikke var slemt nok, handler de der øver sådanne ting også „i havesyge“, tilføjer Paulus. Folk der har nogen moralsk sans i behold, angrer det når de synder — og bestræber sig på ikke at gentage forseelsen. Men de der „har mistet al moralsk sans“, synder „i havesyge“ („og vil have mere endnu“, The Anchor Bible). En radiokommentator udtrykte det engang sådan: „Hvis man maler byen rød i aften, er man nødt til at skaffe sig en større spand og en større pensel til i morgen aften.“ De havesyge kaster sig gladeligt ud i en malstrøm der til sidst suger dem ned i bundløst fordærv — uden at de regner det for noget. Dette er en træffende skildring af „nationernes vilje“! — 1 Peter 4:3, 4.
18. Hvordan kan man sammenfatte Paulus’ skildring af verdens mentale og åndelige tilstand?
18 Inden for blot tre vers, Efeserbrevet 4:17-19, afdækker Paulus således verdens sande moralske og åndelige tilstand. Han påpeger at det er aldeles frugtesløst at følge verdslige filosoffers idéer og teorier og stræbe umådeholdent efter rigdom og fornøjelser. Han viser tydeligt at verden på grund af sit mentale og åndelige mørke synker dybere ned i moralsk fordærv. Og verdens selvvalgte uvidenhed og ufølsomhed har uigenkaldeligt udelukket den fra det liv der hører Gud til. Vi har afgjort gode grunde til ikke længere at vandre sådan som folk fra nationerne vandrer.
19. Hvilke vigtige spørgsmål må vi nu se på?
19 Vi véd nu at et formørket sind og hjerte har udelukket verdens mennesker fra Jehova Gud. Men hvordan kan vi selv fjerne alt mørke fra vort sind og hjerte? Hvad bør vi gøre for at kunne fortsætte med at vandre som lysets børn og bevare Guds gunst? Det vil vi se på i næste artikel.
Kan du svare på dette?
◻ Hvad fik Paulus til at give den utvetydige vejledning i Efeserbrevet 4:17-19?
◻ Hvorfor er verdens adfærd frugtesløs og formørket?
◻ Hvad ligger der i formuleringen ’udelukket fra det liv der hører Gud til’?
◻ Hvordan går det dem der er formørkede i sindet og har et ufølsomt hjerte?
[Illustrationer på side 9]
Efesus var berygtet for sit moralske forfald og sin afgudsdyrkelse
1. Romersk gladiator i Efesus
2. Ruiner af Artemistemplet
3. Teater i Efesus
4. Frugtbarhedsgudinden Artemis fra Efesus
[Illustration på side 10]
Hvilken indsigt kan verdens elite tilbyde?
Nero
[Kildeangivelse]
Musei Capitolini, Rom