-
’Bliv ved med frit at tilgive hinanden’Vagttårnet – 1997 | 1. december
-
-
5. Hvilken vigtig grund til at tilgive andre finder vi i Efeserbrevet 5:1?
5 En vigtig grund til at tilgive andre finder vi i Efeserbrevet 5:1: „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn.“ I hvilken henseende skal vi blive „Guds efterlignere“? Ordet „derfor“ forbinder udtalelsen med det foregående vers som lyder: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Efeserne 4:32) Ja, hvad tilgivelse angår, bør vi blive Guds efterlignere. Som en lille dreng der prøver at efterligne sin far, må vi som elskede børn af Jehova, ønske at blive ligesom vor tilgivende himmelske Fader. Det må fryde Jehovas hjerte når han fra himmelen kan betragte sine jordiske børn der prøver at efterligne ham ved at tilgive hinanden. — Lukas 6:35, 36; jævnfør Mattæus 5:44-48.
6. I hvilken forstand er der stor forskel på Jehovas tilgivelse og vores tilgivelse?
6 Vi kan ganske vist ikke tilgive i fuldkommen forstand sådan som Jehova gør. Men så meget desto mere bør vi tilgive hinanden. Vi må huske at der er meget stor forskel på Jehovas og vores tilgivelse. (Esajas 55:7-9) Når vi tilgiver dem der har syndet mod os, er det ofte i bevidstheden om at vi før eller senere får brug for at de tilgiver os. Mellem mennesker er det altid sådan at syndere tilgiver syndere. Men sådan er det ikke når Jehova tilgiver. Han tilgiver os, men vil aldrig få brug for at vi tilgiver ham. Hvis Jehova, der ikke begår synd, så kærligt og fuldstændigt kan tilgive os, burde vi som syndige mennesker da ikke bestræbe os for at tilgive hinanden? — Mattæus 6:12.
-
-
’Bliv ved med frit at tilgive hinanden’Vagttårnet – 1997 | 1. december
-
-
11. Hvad kan hjælpe os til at tilgive andre når de har forsyndet sig mod os?
11 Men hvad så hvis andre tilføjer os mere end blot en rift? Hvis forsyndelsen ikke er meget alvorlig, kan vi måske uden den store overvindelse følge Bibelens vejledning om ’frit at tilgive hinanden’. (Efeserne 4:32) Denne villighed til at tilgive er i harmoni med Peters inspirerede ord: „Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Peter 4:8) Når vi husker at vi selv er syndere, kan det bevæge os til at se igennem fingre med andres overtrædelser. Ved at tilgive lader vi vreden fare i stedet for at nære den. Derved lider forholdet til overtræderen ikke varig skade, og vi er med til at bevare menighedens dyrebare fred. (Romerne 14:19) Med tiden glemmer vi måske hvad vedkommende har gjort.
-