Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g20 Nr. 3 s. 8-9
  • Anerkend andres stærke sider

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Anerkend andres stærke sider
  • Vågn op! – 2020
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Problemet
  • Princip fra Bibelen
  • Hvad du kan gøre
  • Når al fordom er fortid
    Vågn op! – 2004
  • Fordom – Er du blevet smittet?
    Vågn op! – 2020
  • En verden uden fordomme — Hvornår?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
  • Hvordan overvinder jeg racefordomme?
    Vågn op! – 1988
Se mere
Vågn op! – 2020
g20 Nr. 3 s. 8-9
Kollage: 1. Et par der har travlt, bliver irriteret over at en blind kvinde går ud lige foran dem. 2. Senere beundrer det samme par den blinde kvinde mens hun spiller cello til en koncert.

Anerkend andres stærke sider

Problemet

Egoisme kan føre til fordom. En egoistisk person har en overdrevet opfattelse af sit eget værd. Han ser sig selv som overlegen og betragter dem der er anderledes end ham, som mindreværdige. Alle kan gå i denne fælde. I Encyclopædia Britannica står der: “De fleste [kulturelle] grupper føler – i større eller mindre grad – at deres måde at leve på, deres mad, klædedragt, vaner, trosopfattelser, værdier og så videre, er bedre end andre gruppers.” Hvordan kan man undgå denne forkerte tankegang?

Princip fra Bibelen

“Vær ydmyge og betragt andre som nogle der betyder mere end jer selv.” – FILIPPERNE 2:3.

Hvad betyder det? For at undgå at have for høje tanker om os selv må vi arbejde på at være ydmyge. Ydmyghed vil få os til at erkende at der altid vil være områder af livet hvor andre er bedre end vi er. Ingen gruppe kan hævde at have monopol på alle gode egenskaber og evner.

Tænk over hvad Stefan erfarede. Han voksede op i et kommunistisk land og havde fordomme mod folk fra ikkekommunistiske lande. Det lykkedes ham dog at overvinde disse følelser. Han siger: “Jeg tror at det at betragte andre som nogle der betyder mere end en selv, er afgørende for at modvirke fordomme. Jeg ved ikke alting. Jeg kan lære noget af alle mennesker.”

Hvad du kan gøre

Forsøg at have et realistisk syn på dig selv, og glem ikke at du selv begår fejl. Erkend at der er nogle ting som andre kan gøre bedre end dig. Og gå ikke ud fra at alle i en bestemt gruppe har de samme svage sider.

I stedet for at have en forudfattet negativ holdning til en person fra en bestemt gruppe så spørg dig selv:

Erkend at der er nogle ting som andre kan gøre bedre end dig

  • Er de træk som jeg ikke kan lide ved vedkommende, rent faktisk dårlige, eller er de bare anderledes?

  • Ville vedkommende kunne finde fejl hos mig?

  • På hvilke områder er vedkommende dygtigere end mig?

Hvis du svarer ærligt på spørgsmålene, kan du ikke bare overvinde dine fordomme, men du vil måske også få øje på noget du kan lære af den person.

Eksempel fra det virkelige liv: Nelson (USA)

“Det meste af min barndom boede jeg i et område hvor de fleste havde samme race og baggrund. Men da jeg som 19-årig flyttede til en storby og fik job på en fabrik, kom jeg til at arbejde sammen med og bo i nærheden af mennesker med forskellig race og baggrund og med mange forskellige kulturer.

Efterhånden som jeg lærte mine kolleger at kende og blev venner med dem, erfarede jeg at hudfarve, modersmål og nationalitet ikke kan fortælle dig noget om hvor hårdt en person arbejder, hvor pålidelig han er, eller hvad han tænker og føler inderst inde.

Jeg giftede mig senere med en kvinde der kommer fra et andet land og har en anden hudfarve. Det har givet mig stor glæde at opleve en helt ny slags mad og musik. Livet har lært mig at vi alle har gode og dårlige sider, og jeg kan ærligt sige at jeg er blevet et bedre menneske af at betragte og lære af folk som har en meget anderledes baggrund end mig.”

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del