Lad ikke dine stærke sider blive til svagheder
Luksuslineren Titanic havde et skrog med 16 vandtætte rum, og man mente derfor at den aldrig ville kunne synke. På sin jomfrurejse i 1912 havde den kun redningsbåde til cirka halvdelen af passagererne. Skibet ramte et isbjerg og sank, hvilket kostede over 1500 livet.
DEN gudfrygtige kong Uzzija, der boede i Jerusalem, var en fortræffelig hærfører. Med Jehovas hjælp besejrede han den ene af sine fjender efter den anden. „Som følge heraf nåede [Uzzijas] ry vidt omkring, for han blev hjulpet på underfuld måde indtil han var stærk.“ Men siden ’blev hans hjerte hovmodigt idet han handlede troløst mod sin Gud Jehova’. Som følge af Uzzijas hovmod blev han slået med spedalskhed. — 2 Krønikebog 26:15-21; Ordsprogene 16:18.
Det vi kan lære af disse to eksempler, er at når ens stærke sider ikke afvejes med visdom, beskedenhed og ydmyghed, kan de let blive til svagheder. Det giver stof til eftertanke, for vi har alle visse stærke sider, visse evner, og vi vil sikkert gerne have at de bliver til gavn og glæde for os selv og andre, især for Skaberen. Vi bør naturligvis bruge alle de evner Gud har givet os, bedst muligt, men samtidig må vi sørge for at de bliver ved med at være et værdifuldt aktiv for os.
Når én for eksempel elsker sit arbejde, kunne denne stærke side let blive til en svaghed så han gik hen og blev arbejdsnarkoman. Den der af natur er forsigtig, vil ikke så let blive narret eller ført bag lyset, men måske er han så forsigtig at han aldrig får truffet nogen beslutninger. Det er også godt at være effektiv, men hvis man er så effektiv at man ignorerer den menneskelige side af sagen, kunne det resultere i at der opstår et koldt og forkrampet miljø hvor glæden ikke kan trives. Tænk derfor et øjeblik over dine stærke sider. Forvalter du dem på en god måde? Er de til glæde for andre? Bruger du dem til ære for Jehova, enhver god gaves Giver? (Jakob 1:17) Lad os i den forbindelse se nærmere på hvilke stærke sider der kunne udvikle sig til en svaghed, ja, en ulempe, hvis ikke man passer på.
Gør klog brug af dine åndsevner
Det er afgjort en fordel at have en god forstand. Men det kunne blive en svaghed hvis man blev for selvsikker eller fik for høje tanker om sig selv, især hvis andre smigrede eller roste én meget. Eller vi kunne begynde at betragte Guds ord og de bibelske publikationer vi studerer, ud fra et intellektuelt synspunkt.
For stor selvsikkerhed kan komme til udtryk på mange måder. Det kan for eksempel ske når en får til opgave at holde et offentligt foredrag eller en opgave på Den Teokratiske Skole. Den der har gode evner, kunne finde på at udskyde sin forberedelse til sidste øjeblik og ikke engang bede om Jehovas hjælp til at løse opgaven. Han stoler måske udelukkende på den kundskab han allerede har tilegnet sig, og på sine evner til at løse en opgave på stående fod. Hans naturlige talent kan måske i et stykke tid skjule hans efterladenhed, men uden Jehovas fulde velsignelse vil hans åndelige fremskridt blive hæmmet og måske helt ophøre. Ville det ikke være spild af gode evner? — Ordsprogene 3:5, 6; Jakob 3:1.
En med en god forstand kunne også begynde at betragte Bibelen og det bibelstudiemateriale han benytter, ud fra en intellektuel synsvinkel. Men den form for kundskab „opblæser“ kun og kan medføre at man bliver selvoptaget. Den bidrager ikke til at ’opbygge’ et kærligt forhold mellem kristne. (1 Korinther 8:1; Galaterne 5:26) Det åndeligsindede menneske vil derimod altid støtte sig til og bede om Jehovas ånds hjælp, uanset hvilke evner han har. Hans styrke bliver et endnu større aktiv efterhånden som hans evner på tiltalende vis afvejes med at han i stadig højere grad vokser i kærlighed, ydmyghed, kundskab og visdom. — Kolossenserne 1:9, 10.
Gode evner ville også blive en svaghed hvis de førte til at vi fik for høje tanker om os selv og derved afslørede at vi manglede beskedenhed. En begavet person — og de der eventuelt forguder vedkommende — kan glemme at Jehova ’ikke ænser dem som mener at de har et víst hjerte’, uanset hvor fremragende evner de har. (Job 37:24) „Hos de beskedne er der visdom,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 11:2) Apostelen Paulus var særdeles intelligent og højt uddannet, men han skrev alligevel følgende til korintherne: „Da jeg så kom til jer, brødre, kom jeg ikke med fremragende tale eller visdom. . . . Jeg kom til jer i svaghed og i frygt og med megen bæven; og min tale og det jeg forkyndte kom ikke med overtalende visdomsord, men med en demonstration af ånd og kraft, for at jeres tro ikke skulle være en tro på menneskers visdom, men på Guds kraft.“ — 1 Korinther 2:1-5.
Den der er virkelig vís, lader sig ikke vildlede af verdens syn på begavelse eller succes. I stedet for at bruge sine evner til at opnå menneskers beundring eller skaffe sig velstand giver han det bedste til den der har givet ham livet og de evner han har. (1 Johannes 2:15-17) Han lader derfor Rigets interesser komme i første række og bliver „som et træ, plantet ved strømme af vand“. Takket være Jehovas velsignelse, ikke hans egne medfødte evner, vil ’alt hvad han gør, lykkes’. — Salme 1:1-3; Mattæus 6:33.
Lad kristendommen styrke dine stærke sider
Kristendommen har i sig selv så mange stærke sider at verdens forskellige filosofier blegner i sammenligning. Ved at følge den kristne livsform bliver man for eksempel en bedre ægtefælle, et bedre medmenneske og en bedre ansat. Man bliver ærlig, respektfuld, fredsommelig og flittig. (Kolossenserne 3:18-23) Desuden er den oplæring man som kristen modtager i at tale og undervise, medvirkende til at man bliver god til at kommunikere med andre. (1 Timoteus 4:13-15) Det er derfor ikke overraskende at kristnes arbejdsgivere ofte vælger dem til at varetage større ansvarsposter eller forfremmer dem. Men også på dette område kan ens stærke sider blive misbrugt hvis ikke man omhyggeligt passer på. En forfremmelse eller et fristende jobtilbud kan betyde at man stort set vier sig helt og fuldt til firmaet, gør det til en vane at svigte de kristne møder eller giver afkald på dyrebar tid som man kunne have brugt sammen med sin familie.
En kristen ældste og familiefar i Australien var også en dygtig forretningsmand. Hele verden lå for hans fødder. Alligevel modstod han fristelsen til at skabe sig en karriere. „Jeg ville gerne bruge mere tid sammen med min familie og i den kristne tjeneste,“ fortæller han. „Så min kone og jeg blev enige om at jeg omhyggeligt skulle skære ned på den tid jeg brugte på mit verdslige arbejde. Hvorfor skulle jeg arbejde fem dage om ugen hvis jeg ikke behøvede det?“ tilføjede han. Ved at foretage nogle få velgennemtænkte forandringer i sin tilværelse fandt denne ældste ud af at han godt kunne forsørge sin familie ved at arbejde tre-fire dage om ugen. Senere fik han tilbudt andre tjenesteprivilegier i forbindelse med det lokale stævnehalsudvalg og områdestævneorganisationen. Han gjorde klog brug af sine evner, og på den måde blev hans stærke sider til gavn og glæde for hans familie.
En ligevægtig holdning til forrettigheder
Kristne mænd opmuntres til at tragte efter tjenesteprivilegier i menigheden. „Hvis nogen tragter efter et tilsynshverv [eller at blive menighedstjener], er det en smuk gerning han ønsker.“ (1 Timoteus 3:1) Men ligesom i forbindelse med de stærke sider vi allerede har været inde på, må man også vise god dømmekraft i forbindelse med de tjenesteprivilegier man eventuelt får tilbudt. Ingen bør påtage sig så mange opgaver at han mister glæden i tjenesten for Jehova. Det er rosværdigt, ja, nødvendigt, at have en villig indstilling, for Jehova misbilliger dem der sparer sig selv; men villighed må også afspejle beskedenhed og „et sundt sind“. — Titus 2:12; Åbenbaringen 3:15, 16.
Jesu venlighed, indsigt og medfølelse med andre gjorde at selv de mest forsagte følte sig godt tilpas i hans selskab. I dag føler folk sig også tiltrukket af dem der er medfølende og omsorgsfulde. I den kristne menighed er sådanne hjertelige og imødekommende ældste skattede „gaver i form af mennesker“. De er „et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land“. — Efeserne 4:8; Esajas 32:2.
Men ældste må afveje den tid de bruger på at hjælpe andre, med deres eget behov for personligt studium, eftertanke, bøn og forkyndelse. De der er gift, må også bruge tid sammen med deres familie. Familiens medlemmer må mere end nogen andre føle at de frit kan henvende sig til familiens overhoved.
Dygtige kvinder — et stort aktiv
Åndeligsindede kvinder er, ligesom dygtige ældste, et stort aktiv for Jehovas organisation. Kvinder har normalt en naturlig interesse for andre — en egenskab som Jehova sætter pris på og tilskynder os til at opdyrke. Apostelen Paulus skrev: „[Hav ikke blot] øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.“ (Filipperne 2:4) Der er imidlertid grænser for hvor meget man skal interessere sig for andre, for ingen kristen ønsker at være „en der har travlt med andres sager“, eller en der løber med snak. — 1 Peter 4:15; 1 Timoteus 5:13.
Kvinder har mange andre stærke sider. En kristen hustru er måske bedre begavet end sin mand. Men „en dygtig hustru“ der frygter Jehova, vil alligevel respektere sin mand og bruge sine evner til at støtte ham, ikke til at konkurrere med ham. En vís og ydmyg mand vil på den anden side ikke misunde sin kone eller tage hendes stærke sider fortrydeligt op, men sætte pris på dem og glæde sig over dem. Han vil opmuntre hende til fuldt ud at bruge sine evner til at opbygge familien og hjælpe børnene til at ’frygte Jehova’ ligesom hun selv gør. (Ordsprogene 31:10, 28-30; 1 Mosebog 2:18) Når mand og hustru på den måde er beskedne og ydmyge, vil de få et godt ægteskab der ærer Jehova.
Når man har en stærk personlighed
En stærk personlighed der lader sig lede af retfærdighed og helhjertet gør Jehovas vilje, kan være et godt aktiv når vedkommende samtidig er beskeden og ydmyg. Men en stærk personlighed kan blive en svaghed hvis den bevirker at man dominerer andre eller skræmmer dem. Det gælder især i den kristne menighed. Kristne bør føle sig afslappede i hinandens selskab, også når de er sammen med menighedens ældste. — Mattæus 20:25-27.
Også ældste indbyrdes bør føle sig veltilpas i hinandens selskab. Når de holder deres møder, bør det være den hellige ånd og ikke stærke personligheder der leder dem i deres afgørelser. Den hellige ånd kan påvirke en hvilken som helst broder i ældsterådet, også den yngste eller den mest tilbageholdende. Selv om de der har en stærk personlighed, måske mener at de har ret, bør de opøve sig i at styre deres stærke sider ved at lære kunsten at tage hensyn til andre og på den måde vise deres medældste ære. (Romerne 12:10) I Prædikeren 7:16 får vi denne advarsel: „Vær ikke overmåde retfærdig, og optræd ikke alt for víst. Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?“
Jehova, den der er ophav til „enhver god gave“, administrerer sine ærefrygtindgydende stærke sider med absolut fuldkommenhed. (Jakob 1:17; 5 Mosebog 32:4) Det er ham der er vores Lærer! Lad os derfor tage ved lære af ham og gøre en ihærdig indsats både i forbindelse med at opdyrke vores naturlige evner eller stærke sider og ved at lade dem komme til udtryk i visdom, kærlighed og beskedenhed. Så vil vi være til stor glæde og gavn for andre.
[Illustrationer på side 27]
Vi må studere under bøn og sætte vor lid til Jehova for at kunne gøre åndelige fremskridt
[Illustration på side 29]
De der viser personlig interesse for andre og samtidig er beskedne, er et stort aktiv
[Kildeangivelse på side 26]
Med tilladelse af The Mariners’ Museum, Newport News, VA