Paulus gav filipperne dette gode råd: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

6, 7. (a) Hvordan kan man mindske stress der skyldes bekymring? (b) Hvordan kan man opdyrke et nært forhold til Jehova?

⁶ Bekymringer på grund af problemer og en tyngende ansvarsbyrde kan påvirke både vort helbred og vort humør, men som en læge skriver i bogen Don’t Panic: „Hvis folk har mulighed for at gennemdrøfte deres problemer med en de respekterer . . ., sænkes stressniveauet ofte betydeligt.“ Hvis det hjælper at tale med et andet menneske, hvor meget mere vil det så ikke hjælpe at tale med Gud? Hvem kan vi have større respekt for end Jehova?

⁷ Netop derfor er det så vigtigt for kristne i dag at have et nært personligt forhold til ham. Dette ved modne tjenere for Jehova, og derfor undgår de omhyggeligt den form for samvær med verdslige mennesker og de former for underholdning der kan svække deres forhold til ham. (1 Korinther 15:33) De er også opmærksomme på hvor vigtigt det er at man ofte henvender sig til Jehova i bøn og ikke blot nøjes med at bede en gang eller to om dagen. Unge eller nye kristne må især arbejde på at opdyrke dette nære forhold til Jehova ved regelmæssigt at studere hans ord og meditere over det, ved at overvære kristne møder og ved at deltage i forkyndelsen. I Jakob 4:8 får vi denne tilskyndelse: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“

11, 12. Hvordan har nogle kristne følt at Jehova har hjulpet dem som svar på deres bønner?

¹¹ De fleste er imidlertid tilbøjelige til at bekymre sig om fremtiden, især når noget ikke går som det skal. Men kristne kan og bør vende sig til Jehova i tro. En kvinde ved navn Eleanor kom ud for noget der kan illustrere dette. Hendes mand blev meget syg, og i et helt år var han ude af stand til at arbejde. Hun havde to små børn og en aldrende fader at tage sig af, så hun kunne umuligt påtage sig et heltidsjob. De bad Jehova om hjælp, og en morgen kort tid efter fandt de en kuvert der var stukket ind under døren. Den indeholdt en stor sum penge — nok til at de kunne klare sig indtil manden igen kunne arbejde. De var naturligvis dybt taknemmelige for denne hjælp, som de fik da de havde allermest brug for den. Der er ikke noget bibelsk grundlag for at forvente at enhver kristen der er i nød vil blive hjulpet på en lignende måde, men vi kan være sikre på at Jehova vil høre vore nødråb og at han er i stand til at hjælpe os på mange forskellige måder.

¹² En kristen enke i den sydlige del af Afrika måtte søge arbejde for at kunne forsørge sine to små børn. For at kunne være så meget som muligt sammen med dem, ville hun helst nøjes med et halvdagsjob. Hun fik arbejde som sekretær, men blev tvunget til at sige op da hendes chef fandt ud af at han havde brug for en der kunne være der hele dagen. Søsteren var igen arbejdsløs og bad inderligt Jehova om hjælp. Tre uger senere bad hendes tidligere chef hende om at komme tilbage og arbejde halvdags. Hvor var hun glad! Hun følte at Jehova havde besvaret hendes bønner.

Anråb Jehova

13. (a) Hvad vil det sige at anråbe? (b) Nævn nogle bibelske eksempler på anråbelse.

¹³ Læg mærke til at Paulus, efter at have sagt „vær ikke bekymrede for noget“, tilføjer: „Men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ (Filipperne 4:6) Hvorfor nævner Paulus „anråbelse“? At anråbe vil sige at „bede (indtrængende om noget); bønfalde“. Det indebærer tanken om at rette en meget inderlig bøn til Gud, for eksempel på tidspunkter hvor man er i stor fare eller er udsat for et stort pres. Mens Paulus sad i fængsel tilskyndede han sine trosfæller til at anråbe Gud på hans vegne, for at han, „som ambassadør i lænker“, frygtløst måtte kunne forkynde den gode nyhed. (Efeserne 6:18-20) Om Kornelius, der var officer i den romerske hær, siges der også at han „stadig bad til Gud“. Hvor må han have været betaget da en engel sagde: „Dine bønner og dine barmhjertighedsgaver er steget op som et minde over for Gud.“ Han fik den forret at være blandt de første hedninger der blev salvet med hellig ånd. — Apostelgerninger 10:1-4, 24, 44-48.