EPAFRAS

(Eʹpafras) [en sammentrukken form af Epafroditus].

En trofast Jesu Kristi tjener der ved sin forkyndelse af den gode nyhed gjorde kolossenserne bekendt med Guds ufortjente godhed og således uden tvivl medvirkede til menighedens oprettelse i Kolossæ. Under Paulus’ første fangenskab i Rom bragte Epafras ham en opmuntrende rapport om Kolossensermenighedens kærlighed og standhaftighed. (Kol 1:4-8) Øjensynlig blev Epafras i Rom, i hvert fald i nogen tid, eftersom Paulus i sit brev til kolossenserne sender hilsener fra Epafras og forsikrer dem om at denne Jesu Kristi træl ’altid kæmper for dem i sine bønner’ for at de til sidst må stå „fuldendte og med en fast overbevisning angående hele Guds vilje“. Paulus gav ham yderligere det vidnesbyrd at han også gjorde sig store anstrengelser for brødrene i Laodikea og i Hierapolis. (Kol 4:12, 13) I brevet til Filemon sender Paulus også hilsener fra Epafras og omtaler ham som „min medfange i samhørighed med Kristus“. (Flm 23) Epafras må ikke forveksles med Epafroditus fra Filippi.