Tjen Jehova i fællesskab
„Da giver jeg folkene et rent sprog, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham endrægtigt.“ — ZEFANIAS 3:9, American Standard Version.
1, 2. (a) Hvilken profeti lader Jehova nu gå i opfyldelse? (b) Hvilke spørgsmål rejser denne profeti?
JEHOVA GUD udvirker i vor tid noget som mennesker aldrig ville kunne udvirke på egen hånd. I denne splittede verden tales der omkring 3000 sprog, men Gud lader nu denne profeti gå i opfyldelse: „Da giver jeg folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ — Zefanias 3:9.
2 Hvad er dette ’rene sprog’? Hvem taler det? Og hvad vil det sige ’at tjene Gud skulder ved skulder’?
De taler ’det rene sprog’
3. Hvad er ’det rene sprog’, og hvorfor er de der taler det ikke splittede?
3 Da Guds hellige ånd på pinsedagen i år 33 blev udgydt over Jesu Kristi disciple, blev de i stand til at tale sprog de aldrig havde lært. Dette gav dem mulighed for at fortælle mennesker fra mange forskellige sproggrupper om „Guds storslåede gerninger“. Ved denne lejlighed begyndte Jehova at skabe enhed mellem mennesker med vidt forskellig etnisk baggrund. (Apostelgerninger 2:1-21, 37-42) Da troende hedninger senere blev disciple af Jesus, kunne Guds tjenere virkelig siges at være et folk bestående af mange sproggrupper og mange racer. De har imidlertid aldrig været splittede af verdslige skranker, for de taler alle ’det rene sprog’. Det er dette fælles ’sprog’, sandheden fra Bibelen, der omtales profetisk i Zefanias 3:9. (Efeserne 4:25) De der taler ’det rene sprog’ er ikke splittede, men ’fører enig tale’ og er „helt forenede i samme sind og i samme tankegang“. — 1 Korinther 1:10.
4. Hvordan hentydes der til samarbejde mellem forskellige race- og sproggrupper i Zefanias 3:9, og hvor finder man et sådant samarbejde i dag?
4 ’Det rene sprog’ skulle sætte folk fra alle nationer og racer i stand til at tjene Jehova „skulder ved skulder“, bogstaveligt ’med én skulder’. De skulle tjene Gud „i fuld enighed“ (The New English Bible); „endrægtigt“. (Da. aut.) En anden oversættelse siger: „Derefter vil jeg igen give folkene rene læber, så de alle kan påkalde Herrens navn og dyrke ham i fællesskab.“ (Tolvprofetbogen) Et sådant samarbejde mellem mange racer og sproggrupper i tjenesten for Gud findes kun blandt Jehovas vidner.
5. På hvilken måde kan Jehovas vidner bruge ethvert jordisk sprog?
5 Da alle Jehovas vidner taler sandhedens ’rene sprog’ som det findes i Bibelen, er det muligt for dem at bruge ethvert jordisk sprog på den mest ophøjede måde — nemlig til at prise Gud og forkynde den gode nyhed om Riget. (Markus 13:10; Titus 2:7, 8; Hebræerne 13:15) Hvor er det vidunderligt at ’det rene sprog’ således sætter mennesker fra alle etniske grupper i stand til at samarbejde om tjenesten for Jehova!
6. Hvilket syn har Gud på mennesker, og hvad kan være en hjælp hvis en kristen er tilbøjelig til at være partisk?
6 Da Peter forkyndte for Kornelius og andre hedninger, sagde han: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Ifølge andre oversættelser er der ’ikke personsanseelse hos Gud’, han ’kender ikke til at gøre forskel på folk’ og „alle mennesker er lige“ for ham. (Da. aut.; Seidelin; Ny Testamente — på hverdagsdansk) Som Jehovas tjenere bør vi have det samme syn på mennesker fra andre etniske grupper som han har. Men hvad nu hvis en kristen alligevel er en smule partisk? Så vil det kunne hjælpe ham at lægge mærke til hvor upartisk Gud er i forholdet til sine tjenere fra alle nationer, stammer, folk og tungemål. — Se også Vågn op! for 22. februar 1985, side 3-11.
„Nationernes kostbare skatte“
7. Hvorfor adskiller én kristen sig ikke fra en anden i forholdet til Gud, uanset deres race eller nationalitet?
7 Hvis du er et døbt vidne for Jehova, har du sikkert på et tidspunkt ’sukket og stønnet over alle de vederstyggeligheder’ der øves i denne onde ordning. (Ezekiel 9:4) Du var ’død i dine synder’, men i sin barmhjertighed har Gud draget dig til sig gennem Jesus Kristus. (Efeserne 2:1-5; Johannes 6:44) Heri adskiller du dig ikke fra dine trosfæller. Også de var engang foruroligede over ondskaben, de var ’døde i deres synder’, men har nydt godt af Guds barmhjertighed gennem Jesus Kristus. Og uanset vor race eller nationalitet er det kun som følge af tro vi nu er blevet godkendt som vidner for Jehova Gud. — Romerne 11:20.
8. Hvordan opfyldes ordene i Haggaj 2:7 nu?
8 De profetiske ord i Haggaj 2:7 hjælper os til at forstå hvordan vi bør betragte trosfæller fra andre lande. Jehova siger i dette skriftsted: „Jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed.“ Denne forudsagte ophøjelse af den sande gudsdyrkelse finder sted i Guds sande tempel, det sted hvor man tilbeder Gud. (Johannes 4:23, 24) Men hvad er „nationernes kostbare skatte“? Det er de tusinder af retfærdselskende mennesker som reagerer positivt på forkyndelsen om Riget. Fra alle nationer og racer strømmer de til „bjerget med Jehovas hus“ idet de lader sig døbe som vidner for ham og bliver en del af den internationale ’store skare’. (Esajas 2:2-4; Åbenbaringen 7:9) De der priser Jehova som en del af hans jordiske organisation er rene, moralske, gudfrygtige mennesker — de er „kostbare skatte“. Og det er indlysende at enhver sand kristen bør ønske at vise broderkærlighed mod alle som vor Fader i himmelen godkender og betragter som dyrebare.
En ny personlighed
9. Før vi blev kristne havde vi måske ikke særlig høje tanker om fremmede, men hvorfor bør det være anderledes nu?
9 Vore åndelige brødre og søstre jorden over er også godkendt i Guds øjne fordi de har fulgt vejledningen om at ’afføre sig den gamle personlighed sammen med dens forehavender og iføre sig den nye personlighed’. „Gennem nøjagtig kundskab fornys [den] efter billedet af ham som skabte den, hvor der hverken er græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skythe, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.“ (Kolossenserne 3:9-11) Hvis nogle tidligere ikke havde haft særlig høje tanker om jøder, grækere eller andre der i deres øjne var fremmede, burde de ændre indstilling nu da de var blevet kristne. De der har iført sig „den nye personlighed“ bør — uanset race, nationalitet eller kultur — opdyrke Guds hellige ånds frugt: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Gør de det, vil det være let for andre tilbedere af Jehova at holde af dem.
10. Hvordan kan ordene i Titus 1:5-12 hjælpe os hvis vi føler os fristet til at fremsætte negative bemærkninger om trosfæller af en anden race eller nationalitet?
10 I modsætning til Jehovas tjenere har nogle verdslige mennesker for vane at komme med nedsættende bemærkninger om folk der har en anden etnisk baggrund end de selv. En profet fra Kreta sagde endda engang om sit eget folk: „Kretere er altid løgnere, farlige vilddyr, lediggængere og frådsere.“ Apostelen Paulus kom til at tænke på disse ord da det ved en lejlighed var nødvendigt for ham at lukke munden på nogle falske lærere blandt de kristne på Kreta. Men Paulus sagde bestemt ikke: ’Alle kristne fra Kreta er løgnere, farlige vilddyr, lediggængere og frådsere.’ (Titus 1:5-12) Nej, for kristne taler ikke nedsættende om andre. De fleste af de kristne fra Kreta havde desuden iført sig „den nye personlighed“, og nogle var åndeligt kvalificerede til at blive udnævnt til ældste. Hvis vi nogen sinde skulle føle os fristet til at fremsætte generaliserende, negative bemærkninger om vore åndelige brødre og søstre af en anden race eller fra et andet land, giver dette os grund til alvorlig eftertanke.
Agt andre højere end dig selv
11. Hvad kan en kristen gøre hvis han nærer partiskhed under nogen form?
11 Hvis en kristen nærer fordomme mod mennesker af en anden race eller nationalitet, vil han sandsynligvis komme til at røbe det i ord eller handling. Dette kan skabe sårede følelser, især i en menighed med mange nationaliteter. Det siger sig selv at ingen kristen vil ønske at belaste enheden blandt Guds folk på denne måde. (Salme 133:1-3) Hvis en kristen er partisk, vil det derfor være rigtigt af ham at bede: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ — Salme 139:23, 24.
12. Hvorfor bør vi ikke prale af os selv eller af andre med samme etniske baggrund?
12 Det er godt at anlægge det realistiske syn at vi alle er ufuldkomne mennesker, der slet ikke kunne have et forhold til Gud hvis det ikke var for Jesu Kristi offer. (1 Johannes 1:8–2:2) Hvori adskiller vi os da fra andre? Har vi grund til at prale af os selv eller af andre med samme etniske baggrund — i betragtning af at vi intet har som vi ikke har fået? — Jævnfør Første Korintherbrev 4:6, 7.
13. Hvordan kan vi bidrage til menighedens enhed, og hvad kan vi lære af Filipperbrevet 2:1-11?
13 Vi kan bidrage til menighedens enhed hvis vi anerkender andres gode egenskaber og viser værdsættelse af dem. Den jødiske apostel Paulus gav os alle stof til eftertanke da han skrev til de ikkejødiske kristne i Filippi: „Gør min glæde hel og fuld ved at I er enige, har den samme kærlighed, er forenede i én sjæl, tænker ét, intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end jer selv.“ Jesus Kristus viste ved sit eksempel hvilken holdning vi bør have til vore medmennesker — uanset deres race eller nationalitet. Skønt han var en vældig åndeskabning ’fremtrådte han i menneskers lighed’ og ydmygede sig til døden på en marterpæl til gavn for syndige mennesker af alle racer og nationaliteter. (Filipperne 2:1-11) Bør vi ikke, som Jesu disciple, være kærlige, ydmyge og medfølende, og agte andre højere end os selv?
Lyt og iagttag
14. Hvad kan hjælpe os til at agte andre højere end os selv?
14 Det vil måske være lettere for os at agte andre højere end os selv hvis vi hører godt efter når de taler, og nøje iagttager deres adfærd. Det kan for eksempel være at en ældste må se i øjnene at en anden ældste — måske af en anden race — er bedre end han til at give vejledning på den teokratiske skole. Han indser måske at det er hans medtjeners kærlighed til sandheden, ikke nødvendigvis hans ordvalg eller udtryksmåde, der gør at han opnår gode resultater med at hjælpe sine trosfæller til at blive dygtige forkyndere af Riget. Og det er tydeligt at Jehova velsigner hans bestræbelser.
15. Hvad lægger vi måske mærke til når vi lytter til vore trosfællers kommentarer?
15 Når vi taler med vore brødre og søstre eller lytter til deres kommentarer ved møderne, lægger vi måske mærke til at nogle af dem har en bedre forståelse af visse bibelske sandheder end vi selv har. Vi bemærker måske at deres broderkærlighed virker stærkere, at de tilsyneladende har større tro på eller tillid til Jehova. Uanset deres etniske baggrund ansporer de os altså til kærlighed og gode gerninger, de styrker vor tro og tilskynder os til i højere grad at stole på vor himmelske Fader. (Ordsprogene 3:5, 6; Hebræerne 10:24, 25, 39) Jehova er tydeligvis kommet nær til dem, og det samme bør vi gøre. — Jævnfør Jakob 4:8.
Velsignet og opretholdt
16, 17. Vis med eksempler at Gud ikke kun velsigner sine tjenere af én race eller nationalitet.
16 Da Jehova ikke er partisk nøjes han ikke med at velsigne sine tjenere af en bestemt race eller nationalitet. I Brasilien var det for eksempel ikke fremmede missionærer men otte brasilianske sømænd der første gang forkyndte budskabet om Riget — det var i tiden omkring 1920. Det er tydeligt at Gud har velsignet arbejdet, for i tjenesteåret 1987 var der et højdepunkt på 216.216 forkyndere af Riget i dette land med 141.302.000 indbyggere — det svarer til én forkynder for hver 654 indbyggere.
17 Lad os betragte et andet eksempel på at Gud har velsignet sine tjeneres arbejde. I april 1923 blev to sorte vidner for Jehova, broder W. R. Brown og hans kone, sendt fra øen Trinidad i Det Caraibiske Hav til Vestafrika for at forkynde budskabet om Riget. Dér tjente de i mange år, og han blev kendt under navnet „Bibel-Brown“. De „plantede“, og ’Gud fik det stadig til at gro’, idet også andre begyndte at arbejde i dette enorme område. (1 Korinther 3:5-9) I dag er der over 32.600 forkyndere i Ghana og flere end 133.800 i Nigeria.
18, 19. Nævn eksempler på at vor upartiske Gud opretholder sine tjenere af alle racer og nationaliteter.
18 Ikke alene velsigner Jehova sine tjenere af alle nationaliteter og racer, han opretholder dem også. Tænk for eksempel over hvad to Jehovas vidner fra Japan har været ude for. Den 21. juni 1939 blev Katsuo Miura og hans kone arresteret, sat i fængsel og adskilt fra deres femårige dreng, der måtte passes af sin bedstemoder. Søster Miura blev sat på fri fod efter otte måneder, men broder Miura sad fængslet i over to år før han kom for en domstol. Han blev mishandlet, fundet skyldig og idømt fem års fængsel. Mens han sad fængslet i Hiroshima holdt Gud ham oppe gennem Bibelen, der til stadighed gav ham trøst og styrke. Som ved et mirakel overlevede broder Miura da atombombeeksplosionen den 6. august 1945 jævnede fængselet med jorden. To måneder senere blev han genforenet med sin kone og søn i det nordlige Japan.
19 Under den anden verdenskrig kom Jehovas vidner i mange lande ud for hård forfølgelse. Broder Robert A. Winkler var en af de tyske brødre der sad i koncentrationslejre i Tyskland og Holland. Han ville ikke forråde sine trosfæller, og blev derfor slået til ukendelighed. Men læg engang mærke til hvad han skrev: „Tanken om at Jehova har lovet at hjælpe under alle former for trængsler trøstede mig og gav mig styrke til at udholde alt dette. . . . Lørdag var jeg blevet slået af Gestapo, og den følgende mandag skulle jeg forhøres af dem igen. Hvad ville der nu ske, og hvad skulle jeg gøre? Jeg vendte mig til Jehova i bøn, i tillid til hans løfter. Jeg vidste at jeg måtte anvende teokratisk krigsstrategi til gavn for Rigets arbejde og for at beskytte mine kristne brødre. Det var en stor prøvelse for mig, og den syttende dag var jeg fuldstændig udmattet, men jeg takkede Jehova for at jeg med styrke fra ham var i stand til at udholde denne prøvelse og bevare min uangribelighed.“ — Salme 18:35; 55:22; 94:18.
Taknemmelige for brodersamfundet
20. Hvordan kan vi få større respekt for vore trosfæller, uanset deres race eller nationalitet?
20 Det er hævet over enhver tvivl at Jehova velsigner og opretholder sine tjenere af alle racer og nationaliteter. Han er ikke partisk, og som hans indviede tjenere har vi hverken nogen undskyldning for eller nogen grund til at vise partiskhed. Vi vil desuden få større respekt for vore brødre og søstre af enhver race og nationalitet hvis vi erkender hvilke fortrin de har frem for os. Også de anvender den himmelske visdom, der ikke er partisk men bærer gode frugter. (Jakob 3:13-18) Og deres venlighed, gavmildhed, kærlighed og andre gode egenskaber er værd at efterligne.
21. Hvad bør vi være fast besluttede på at gøre?
21 Vi bør derfor være dybt taknemmelige for vort brodersamfund der omfatter alle racer og nationaliteter! Lad os med vor himmelske Faders hjælp og velsignelse tjene ham „skulder ved skulder“ i broderkærlighed og gensidig respekt. Ja, det bør være vort oprigtige ønske og faste forsæt at tjene Jehova i fællesskab.
Hvad mener du?
◻ Hvad sætter ’det rene sprog’ Jehovas tjenere i stand til at gøre, uanset deres etniske baggrund?
◻ Hvordan opfyldes Haggaj 2:7 i dag, og hvordan bør dette berøre vort syn på andre tjenere for Gud?
◻ Hvordan kan Filipperbrevet 2:3 berøre vort forhold til mennesker af andre racer og nationaliteter?
◻ Hvad vil vi bemærke hos vore trosfæller fra andre lande hvis vi lytter og er opmærksomme?
[Illustrationer på side 17]
Mennesker af alle racer og nationaliteter priser enigt Jehova
[Illustration på side 18]
Hør godt efter og vær opmærksom. Du vil blive betaget af den kærlighed og tro der afspejles i dine trosfællers ord og handlinger