„Vis jer taknemmelige“
„Lad Messias’ fred råde i jeres hjerter . . . Og vis jer taknemmelige.“ — KOLOSSENSERNE 3:15.
1. Hvad må kristne tage sig i agt for i vore dages utaknemmelige verden?
I VORT problemfyldte 20. århundrede er det efterhånden kommet så vidt at mange har glemt at være taknemmelige. Det påskønnende ord „tak“ går mere og mere af brug. Utaknemmelighed er blevet en del af den ’luft’, den selviske ånd, der behersker denne verdens mennesker. (Efeserne 2:1, 2) Skønt kristne ikke er „en del af verden“, er de nødsaget til at leve i den så længe den nuværende tingenes ordning består. (Johannes 17:11, 16) De må derfor tage sig i agt for denne utaknemmelige ånd så den ikke smitter af på dem og nedbryder deres taknemmelighed.
2. (a) Nævn nogle måder hvorpå Jehovas tjenere kan vise ham deres taknemmelighed. (b) Hvad forlanges der af os ud over at vi siger tak?
2 Måske giver vi ofte udtryk for værdsættelse af Guds godhed når vi taler med vore trosfæller. De fleste indviede kristne takker sandsynligvis gentagne gange i løbet af dagen i personlig bøn deres himmelske Fader, Jehova, for hans godhed. Vor taknemmelighed kommer også til udtryk gennem bøn og sang ved de kristne møder. Nu er det naturligvis let nok at give mundtligt udtryk for taknemmelighed, men apostelen Paulus tilskyndede sine brødre i Kolossæ til ikke blot at sige at de var taknemmelige, men også at vise eller demonstrere taknemmelighed i deres dagligdag. Han skrev: „Lad Messias’ fred råde i jeres hjerter, for I blev jo kaldet til den i ét legeme. Og vis jer taknemmelige.“ — Kolossenserne 3:15.
Rigeligt at være taknemmelig for
3. Hvorfor bør vi alle være taknemmelige mod Gud?
3 Alle der lever i dag har rigelig grund til at være taknemmelige. Først og fremmest kan vi glæde os over selve livet, for alt hvad vi har og alt hvad vi påtænker at gøre, bliver uden værdi hvis vi pludselig mister livet. Salmisten David tilskyndede alle mennesker til at huske at „hos [Jehova Gud] er livets kilde“. (Salme 36:9) Og apostelen Paulus mindede Athens indbyggere om den samme eviggyldige sandhed da han talte på Areopagus. (Apostelgerninger 17:28) Ja, det at være i live er i sig selv rigeligt at være taknemmelig for. Og vor værdsættelse øges når vi tænker på de sanser Gud har givet os — evnen til at smage, lugte, føle, se og høre — alt sammen for at vi kan glæde os over livet og over det skønne skaberværk der omgiver os.
4. Hvad vil beskytte os mod at tage livets velsignelser for givet?
4 Og dog tager mange disse goder for givet. Mange lærer først at sætte pris på, for eksempel, syns- eller høresansen når de mister den. Indviede kristne må hele tiden tage sig i agt så de ikke lidt efter lidt tillægger sig en lignende utaknemmelig holdning. De må bestræbe sig for at bevare den samme taknemmelige indstilling som salmisten havde: „Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os; ingen kan sidestilles med dig. Ville jeg fortælle og tale om dem, er de for talrige til at jeg kan opregne dem.“ — Salme 40:5.
5. Hvordan bar Israel sig skammeligt ad trods særlige velsignelser fra Jehova?
5 Salme 106 opregner i poetiske vendinger Jehovas magtfulde gerninger til gavn for sit folk, Israel. Han nøjedes ikke med at vise dem godhed og velsigne dem på samme måde som han velsignede menneskeheden i almindelighed, men tog sig særligt af israelitterne. Salmisten gør imidlertid opmærksom på at skønt israelitterne indtog en særstilling mistede de værdsættelsen af de enestående velsignelser de nød. Vers 13 siger: „Hurtigt glemte de hvad han havde gjort; de ventede ikke på hvad han havde besluttet.“ Det var ikke sådan at de med tiden blev mere og mere utaknemmelige og mange år efter fuldstændig havde glemt hvad Gud havde gjort for dem. Nej, de glemte hurtigt — få uger efter at Jehova havde udført enestående mirakler for dem ved Det Røde Hav. (2 Mosebog 16:1-3) Desværre viste eftertidens begivenheder at utaknemmelighed var blevet en indgroet del af deres livsmønster.
Hvordan Israel kunne vise taknemmelighed
6. Hvorfor var budet om tiende ikke urimeligt?
6 Jehova anviste i enkeltheder israelitterne tre bestemte måder de skulle vise ægte værdsættelse af hans godhed på. Blandt disse var loven om tiende, der pålagde dem at yde Jehova en tiendedel af al afgrøde og alle husdyr. (3 Mosebog 27:30-32) Det var ikke et urimeligt krav, for det var Gud der var ophav til solen, den frugtbare jord, regnen og vækstens mirakel. Ved at give en tiendedel til præsterne ved Jehovas helligdom kunne de derfor omsætte deres taknemmelighed mod Jehova i handling.
7. (a) Hvilken væsentlig forskel var der på det at give tiende og det at give bidrag til Jehova? (b) Hvad kunne israelitterne derved vise?
7 Et andet påbud gik ud på at israelitterne skulle give Gud nogle bidrag hvis størrelse de selv fastsatte efter hvad deres hjerte tilskyndede dem til. Bidragets størrelse var altså ikke fastsat, men det skulle ydes af førstegrøden, det første af kornet, vinen, og ulden fra deres hjorde. (4 Mosebog 15:17-21; 5 Mosebog 18:4) Jehova forlangte desuden at hans folk ikke gav tøvende, og at de skulle give „det bedste af den første modne afgrøde“. (2 Mosebog 22:29; 23:19) Derved fik israelitterne lejlighed til håndgribeligt at vise deres taknemmelighed mod Jehova. Størrelsen af deres bidrag viste hvor taknemmelige de var. De kunne vælge at give blot en enkelt klase druer, men kunne af et gavmildt hjerte også føle sig tilskyndet til at give en hel kurvfuld. Som enkeltpersoner og som familier kunne de vise taknemmelighed uden tvang.
8. (a) Nævn to gavnlige virkninger af ordningen angående høst. (b) Hvordan gav ordningen alle lejlighed til at vise gavmildhed og taknemmelighed?
8 En tredje måde at vise taknemmelighed på havde at gøre med Guds lov om retten til at sanke. Noget af afgrøden skulle efterlades uhøstet til gavn for de nødlidende. Dette lærte ikke blot israelitterne at vise medfølelse med hensyn til de fattige, men sikrede også at disse ikke mistede deres selvrespekt ved at være henvist til at leve af almisser, uden at skulle gøre en indsats. (3 Mosebog 19:9, 10) Det blev ikke præcist angivet hvor meget der skulle efterlades til de nødlidende; men hvis de israelitiske landbrugere viste en gavmild ånd og efterlod rigeligt langs kanten af deres marker for at vise den fattige gunst, ville de ære Gud. (Ordsprogene 14:31) Det var op til dem selv om de ville efterlade et bredt eller et smalt bælte uhøstet. Men Gud tilskyndede dem stærkt til at vise gavmildhed ved at befale at alle neg der blev overset på marken og al frugt der blev efterladt på et træ eller en vinstok, skulle være til dem der sankede. (5 Mosebog 24:19-22) De der sankede kunne selv vise deres taknemmelighed mod Jehova for denne ordning ved at give en tiendedel af det indhøstede til hans tilbedelsessted.
Gavmildhed af hjertet
9. Hvorfor gjorde de selviske i virkeligheden kun sig selv fortræd?
9 Hvis israelitterne gav gavmilde bidrag, ville Jehovas velsignelse hvile over deres hus. (Jævnfør Ezekiel 44:30; Malakias 3:10.) Men til trods for at de høstede rigeligt, forsømte de ofte at yde bidrag. Gennem konger eller profeter mindede Gud dem så om at de måtte genopvække deres taknemmelighed. Faktisk var det de selviske og påholdende blandt israelitterne der gik glip af noget, for Jehova var ude af stand til at velsigne dem der tilbageholdt de bidrag der var tiltænkt de fattige eller tilbedelsen af ham.
10. (a) Hvilke glædebringende følger fik kong Ezekias’ påmindelser angående taknemmelighed? (b) Varede disse tilstande ved?
10 Ved en lejlighed førte påmindelser fra kong Ezekias til at der blev afholdt en glædebringende højtid i Jerusalem der varede 14 dage. Israelitterne blev her vakt til nyt åndeligt liv. Først tilintetgjorde de alt hvad der havde forbindelse med afgudsdyrkelse og gav derpå „dynge efter dynge“. „Da Ezekias og fyrsterne kom og så dyngerne, velsignede de Jehova og hans folk Israel.“ (2 Krønikebog 30:1, 21-23; 31:1, 6-8) Desværre forfaldt folket igen til utaknemmelighed hver gang der havde fundet en sådan åndelig genoplivning sted. Til sidst var Guds tålmodighed opbrugt, og han tillod at hans folk blev ført i landflygtighed i Babylon. Deres by og deres smukke tempel blev ødelagt. (2 Krønikebog 36:17-21) Senere, efter at jøderne var vendt hjem og havde genoprettet den sande tilbedelse, udviklede det sig igen sådan at Jehova sammenlignede deres påholdenhed med det at stjæle eller rane fra ham! — Malakias 3:8.
11. Hvilket gavnligt princip kan kristne i dag udlede af Israels historie?
11 Hvilket princip kan vi udlede af de ustadige israelitters historie? Jo, så længe taknemmelighed indtog en fremtrædende plads i deres hjerter, viste de med glæde dette ved at give „dynge efter dynge“ til Jehova. Men når de helt eller delvis glemte at være taknemmelige, ophørte de stort set med at yde materielle bidrag. Kunne en sådan dårlig indstilling også komme til udtryk blandt indviede kristne i dag? Ja, for den menneskelige ufuldkommenhed gør sig stadig gældende. Vi har grund til at glæde os over at Jehova har ladet beretningen om hans handlemåde med Israel nedskrive, sådan at vi der lever i endens tid for denne tingenes ordning kan uddrage en gavnlig lære af den! — Romerne 15:4; 1 Korinther 10:11.
12. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem Jehovas folks situation i dag og på Israels tid? (b) Hvilke spørgsmål må vi stille os selv?
12 Jehovas folk i dag har ligesom israelitterne mange grunde til at være taknemmelige. Også vi modtager mange flere velsignelser end vore medmennesker gør. Vi kender desuden mere til Jehovas hensigter end Israels folk gjorde. Vi har lært hvordan Jehova villigt ofrede sin søn, og vi er klar over hvilke velsignelser dette vil medføre for dem Gud godkender. I dag har vi desuden den forret at leve i et åndeligt paradis, som Jehova siden 1919 har frembragt til sit folk. Ja, Jehovas vidner har talrige grunde til at være taknemmelige. Vi må derfor spørge os selv: Hvor dyb er den taknemmelighed vi nærer over for Gud? Og hvordan kan vi vise denne taknemmelighed her i det 20. århundrede?
Nutidige lighedspunkter
13, 14. Hvilke lighedspunkter er der mellem loven om tiende og kravene til kristne i dag, skønt vi ikke er underlagt Moseloven?
13 Kristne er ikke underlagt Moseloven, der angav hvordan man skulle vise taknemmelighed mod Gud. (Galaterne 3:24, 25) Vort offer til Jehova består af et „lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. (Hebræerne 13:15) Dette er derfor den vigtigste måde hvorpå indviede kristne kan vise taknemmelighed mod Gud. Men i mange henseender kan vi se interessante lighedspunkter med lovene om tiende, bidrag og høst.
14 Israelitterne skulle yde en fastsat mængde på en tiendedel, og dette var et ufravigeligt krav. I dag må Jehovas tjenere på lignende måde opfylde nogle fastsatte, ufravigelige krav. Vi skal regelmæssigt komme sammen, og vi skal offentligt forkynde den gode nyhed om Jehovas rige og hjælpe andre til at blive Jesu disciple. — Hebræerne 10:24, 25; Mattæus 24:14; 28:19, 20.
15. På hvilke måder kan vi i dag vise samme gavmildhed som den der blev vist i forbindelse med lovene om bidrag og høst i det gamle Israel?
15 Tænk også på ordningen med bidrag og med retten til at sanke, hvor der ikke skulle ydes en fastsat mængde. På samme måde pålægger Bibelen heller ikke hvert Jehovas vidne at anvende et bestemt antal timer i den hellige tjeneste. Hvor megen tid vi vil sætte til side til at studere Guds ord og forkynde for andre er det overladt til os selv at fastsætte, efter hvad vort gavmilde, uselviske hjerte tilskynder os til. Det er også overladt til den enkelte at bestemme hvor store materielle bidrag han eller hun vil give til fremme af Rigets interesser. Dybden af den enkeltes taknemmelighed vil afgøre om han som en Guds tjener i dag vil komme med „dynge på dynge“ eller blot tilstrækkeligt. (2 Krønikebog 31:6) Men som det var tilfældet med Israel, vil man erfare at jo mere man viser sin taknemmelighed, desto rigere velsignelser modtager man fra Gud.
Måder at vise taknemmelighed på
16-18. På hvilke måder kan indviede kristne vise sig taknemmelige?
16 En af de mest direkte måder at vise taknemmelighed mod Jehova på, er at tage heltidstjenesten op. Er din taknemmelighed stor nok til at du i dit hjerte drages mod denne tjeneste? Som det meget rigtigt er blevet bemærket, må man for at være en velfungerende pioner først og fremmest have ønsket om at tjene, og derpå de rette omstændigheder. En inderlig taknemmelighed vil få et brændende ønske om at tjene Gud i større udstrækning til at vælde op i hjertet på den der ejer værdsættelse. Er det sådan du har det? Selv hvis dine nuværende omstændigheder afskærer dig fra at få andel i heltidstjenesten, behøver dette ikke at kølne din pionerånd. Du kan støtte og opmuntre pionererne helhjertet.
17 Hvis du i øjeblikket er ude af stand til at være pioner, kunne du da fra tid til anden være hjælpepioner? På bestemte tidspunkter hvert år tilskynder den kristne menighed til en ekstra indsats i forkyndelsen. For eksempel er sommermånederne ideelle for manges vedkommende, og i oktober udfoldes der en særlig virksomhed i forbindelse med abonnementskampagnen. Også når det drejer sig om at have en øget andel i den hellige tjeneste gælder princippet om at taknemmelighed afføder gavmildhed.
18 Endnu en måde at vise taknemmelighed på, er ved at støtte det teokratiske byggeprogram der foregår over hele jorden. I mange lande bygges der nye rigssale, og eksisterende rigssale bliver udvidet på grund af pladsmangel. Der bygges nye stævnehaller, og mange betelhjem og trykkerier udvides. At bidrage med arbejdskraft eller midler til disse byggeprojekter er endnu en måde hvorpå vi kan vise Jehova vor taknemmelighed.
Den fattige enkes gode eksempel
19. Hvad gør størst indtryk på os når vi læser beretningen om den fattige enke i templet?
19 Et velkendt bibelsk eksempel på hvordan taknemmelighed afføder gavmildhed, er den enke Jesus omtalte. (Lukas 21:1-4) Hun må have været vel vidende om at hendes to småmønter ikke ville udrette stort i forbindelse med templets og tempeltjenestens opretholdelse. Men når hun betragtede templet og præsterne, tænkte hun ikke som så: ’De lever meget bedre end jeg gør, og de har en bygning der langt overgår mit ringe hjem.’ Sandt nok var templet langt prægtigere og smukkere. Det „var smykket med smukke sten og ting der var viet til det“. (Lukas 21:5) Men det afholdt ikke enken fra at yde sit bidrag. Det var Jehova hun ville vise sin taknemmelighed og ikke blot dem der tjente ved templet.
20. Hvordan kan vi efterligne den fattige enkes rosværdige indstilling?
20 Jehovas folk i dag kan tage ved lære af dette eksempel. I lighed med den fattige enke ved de at deres bidrag, store som små, går til Gud. Og de véd at Jehovas jordiske organisation er opbygget sådan at ingen enkeltperson kan udbytte dem økonomisk. Selskabets ejendomme bygges og drives sådan at de travle medarbejdere får udrettet mest muligt når de producerer bibler og bibelstudiehjælpemidler af høj kvalitet og når de yder andre former for tjeneste til fremme af Rigets interesser. Dette står i skarp modsætning til det skandaløse misbrug af pengebidrag som man for nylig har hørt om i forbindelse med nogle tv-evangelister.
Gavnlige påmindelser om taknemmelighed
21, 22. Hvordan bør venlige påmindelser om at vise taknemmelighed påvirke os hvis vi ejer værdsættelse?
21 Israelitterne havde hele tiden brug for at blive mindet om deres forpligtelser over for Jehova, især om nødvendigheden af at vise en taknemmelig ånd. Når de blev gjort opmærksomme på deres forpligtelser, blev taknemmeligheden i almindelighed på ny vakt til live i deres hjerter, og dette medførte at de ikke blot udtrykte deres taknemmelighed i ord. De var villige til at give „dynge efter dynge“ af afgrøder til Jehova til brug i hans tilbedelseshus.
22 Måtte de der tilhører „Guds Israel“ i nutiden og ’den store skare’ af deres medarbejdere altid føle sådan. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 7:9) Måtte deres taknemmelige hjerter tilskynde dem til at give „dynge efter dynge“ af lovprisning til Jehova. Så kan de med overbevisning sige: „Vi viser os taknemmelige mod vor gavmilde og kærlige Gud, Jehova.“
Husker du?
◻ Hvorfor må kristne hele tiden være opmærksomme på om de er taknemmelige?
◻ Hvorfor har Jehovas folk altid haft særlige grunde til taknemmelighed?
◻ På hvilke måder kunne israelitterne vise deres taknemmelighed mod Jehova?
◻ På hvilke måder kan vi ligesom israelitterne vise taknemmelighed?
◻ Hvad kan vi lære af den fattige enke i templet?
[Illustration på side 7]
Israelitterne viste taknemmelighed ved at give tiende og bidrage af deres førstegrøde, og ved at give de fattige mulighed for at sanke på deres marker
[Illustration på side 8]
Salmisten takkede Jehova for hans undere og for det han havde udtænkt til sit folk
[Illustrationer på side 10]
Jehovas vidner i dag viser taknemmelighed ved at deltage i forkyndelsen og i teokratiske byggeprojekter, og ved at yde materielle bidrag