Lær lydighed ved at tage imod tugt

FORESTIL dig at du står ved en klippeskrænt på toppen af et højt bjerg med fornemmelsen af at stå på verdens tinde. Du ligefrem mærker følelsen af frihed!

Dog er din frihed noget begrænset. Tyngdeloven begrænser alle dine bevægelser; ét lille forkert trin kan være katastrofalt. Men på den anden side er det jo rart for dig at vide at den selv samme lov er årsag til at du ikke forsvinder hjælpeløst ud i himmelrummet. Tyngdeloven er altså til dit eget bedste. At acceptere de begrænsninger den sætter for dig oppe på bjergtoppen er til gavn for dig, ja, det betyder livet for dig.

Love sætter altså til tider nogle begrænsninger for ens frihed. Men gør det lydighed uønskværdigt?

Hvordan Gud ser på lydighed

Som den „store Skaber“ er Jehova „livets kilde“. Derfor skylder alle hans skabninger ham lydighed. Salmisten gav udtryk for den rigtige indstilling da han skrev: „Lad os tilbede, og lad os bøje os; lad os knæle for Jehova, der frembragte os. For han er vor Gud, og vi er folket på hans græsgang og den hjord der ledes af hans hånd.“ — Prædikeren 12:1; Salme 36:9; 95:6, 7.

Jehova har altid krævet lydighed af sine skabninger. Adam og Evas fortsatte eksistens i Paradiset var betinget af at de var lydige. (1 Mosebog 2:16, 17) Jehova forventer også lydighed af englene, selv om de repræsenterer liv på et højere plan end mennesker. Fordi nogle af disse åndeskabninger var „ulydige dengang Guds tålmodighed ventede i Noas dage“, blev de som straf overgivet „til det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom“. — 1 Peter 3:19, 20; 2 Peter 2:4.

Tydeligvis betragter Gud lydighed som et krav man må opfylde hvis man vil opnå hans godkendelse. Vi læser for eksempel: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i at man adlyder Jehovas røst? Se, at adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt.“ — 1 Samuel 15:22.

Vi må lære lydighed — hvorfor og hvordan?

Lydighed fører til at vi kan få en retfærdig stilling ind for Gud. Det er derfor yderst vigtigt at vi lærer det! Ligesom det er nemmest at lære et fremmed sprog mens man er ung, sådan læres lydighed også nemmest mens man er ung. Det er derfor Bibelen lægger vægt på at man oplærer sine børn fra de er små. — Josua 8:35.

Nogle i vor tid modsiger Bibelens synspunkter idet de sammenligner det at kræve lydighed af børn, med mental voldtægt. De mener at børn skal have lov til at udvikle deres egne idéer og normer, som de kan leve efter uden indblanding fra de voksnes side.

Men i 1960’erne, netop da denne indstilling var fremherskende blandt forældre, var der flere der tog til genmæle. Der var for eksempel en lektor, redaktør og professor i psykologi, Wilhelm Hansen. Han skrev: „For et barn i dets tidlige år, på det tidspunkt hvor dets forhold til forældrene stadig er afgørende, er ’fy’ det som forældrene forbyder, og ’godt’ det som forældrene anbefaler eller roser for. Lydighed alene fører derfor barnet ad moralens og kardinaldydernes vej, som jo er selve eksistensgrundlaget for dets forhold til moralske begreber.“ — Jævnfør Ordsprogene 22:15.

Guds ord understreger behovet for at lære lydighed. Vi læser: „Jeg ved, O HERRE, at mennesket ikke selv vælger sine veje; en mand kan heller ikke afstikke sin egen kurs i livet.“ (Jeremias 10:23, The New English Bible) Historien er fyldt med eksempler på personer der har afstukket deres egen kurs i livet i overensstemmelse med deres egne normer og derfor er løbet ind i mange alvorlige problemer. Hvorfor sker dette så ofte? Fordi mennesket ikke har kundskab, visdom og forståelse nok til, uden hjælp, at kunne lægge sin kurs i livet. Og hvad værre er, vi har en nedarvet tendens til at træffe forkerte beslutninger. Umiddelbart efter Vandfloden sagde Jehova: „Menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af.“ — 1 Mosebog 8:21.

Der er altså ingen der er født med tilbøjeligheden til altid at adlyde Jehova. Det er noget vi må lære vore børn og selv fortsætte med at udvikle livet igennem. Vi må alle opdyrke den samme indstilling i hjertet som kong David, der skrev: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud. Til dig har jeg sat mit håb dagen lang.“ — Salme 25:4, 5.

Lær dem lydighed ved selv at være lydig

Jesu moder og plejefader kendte udmærket til omstændighederne omkring hans fødsel. De var derfor klar over at han skulle spille en vigtig rolle i gennemførelsen af Jehovas hensigter. (Jævnfør Lukas 1:35, 46, 47.) For dem havde ordene: „Se! Sønner er en arv fra Jehova“ en helt speciel betydning. (Salme 127:3) De anerkendte til fulde det enorme ansvar de havde og var rede til at adlyde de guddommelige retningslinjer de fik, som for eksempel da de fik besked på at flygte til Ægypten og senere at tage til Galilæa. — Mattæus 2:1-23.

Jesu forældre var også klar over deres ansvar i forbindelse med opdragelsen. Sandt nok havde Jesus altid under sin førmenneskelige tilværelse været lydig, men mens han var på jorden lærte han at være lydig under helt andre forhold. For eksempel skulle han adlyde sine ufuldkomne forældre eftersom selv et fuldkomment barn har behov for opdragelse i form af undervisning og oplæring. Dette sørgede hans forældre for. På den anden side var tugt i form af straf unødvendigt. Jesus adlød altid; det var aldrig nødvendigt at sige tingene to gange. Vi læser: „Så fulgte han med dem [sine forældre] hjem til Nazaret og var lydig imod dem.“ — Lukas 2:51, da. aut.

Josef og Maria vidste også hvordan de ved deres eget eksempel kunne oplære Jesus. For eksempel læser vi at hans forældre var „vant til hvert år at tage til Jerusalem til påskehøjtiden“. (Lukas 2:41) Ved at sørge for at tage sin familie med viste Josef at han var interesseret i dens åndelige velfærd og at han tog tilbedelsen af Jehova alvorligt. På lignende måde kan forældre i vor tid lære deres børn lydighed ved selv at være lydige i spørgsmål der drejer sig om tilbedelsen af Jehova.

På grund af den gode optugtelse i retfærdighed som Josef og Maria havde givet Jesus, fik han denne omtale: „Jesus gjorde stadig fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker.“ Et godt eksempel at efterligne for kristne forældre i vor tid! — Lukas 2:52.

„Lydige . . . i alt“

„I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ (Kolossenserne 3:20) Jesus kunne være lydig mod sine forældre i alt, fordi deres lydighed mod Jehova udelukkede at de ville kræve noget af ham — eller af hans halvbrødre og halvsøstre — som var imod Jehovas vilje.

I vor tid er der også mange forældre der med godt resultat oplærer deres børn til at være lydige i alt. Lyt til tre fædre som har opdraget børn men som nu virker på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer.

Theo fortæller om hvordan han og hans kone har opdraget fem sønner. Han siger: „Det er vigtigt helt fra begyndelsen at lade børnene vide at også voksne begår fejl. Sørgeligt nok sker det endda gentagne gange og vi må bestandig bede vor himmelske Fader om tilgivelse og hjælp. Vi lod med vilje vore børn se at ligesom de kæmpede med problemer som hører ungdommen til, sådan kæmpede vi med problemer der hører voksenlivet til.“

Hvis et barn skal lære lydighed er det nødvendigt at der hersker et kærligt forhold mellem barnet og dets forældre. Hermann siger om sin kone: „Hun var ikke kun drengenes moder men også deres ven. Det værdsatte de meget, så det var ikke svært for dem at være lydige.“ Han videregiver derefter et praktisk råd om hvordan man kan forbedre forholdet mellem forældre og børn: „Vi sørgede for at klare os uden opvaskemaskine i adskillige år, så vi tog opvasken i hånden. Det blev drengenes opgave at tørre af på skift. Men det var de stunder hvor vi talte allerbedst sammen.“

Det kærlige forhold mellem forældre og børn er et mønster for det forhold den kristne må have til Jehova. Rudolf fortæller hvordan det lykkedes ham og hans kone at hjælpe deres to drenge til at opdyrke dette forhold: „Grundstenen var vort regelmæssige familiestudium. Vi tildelte børnene nogle passende emner som de kunne undersøge. Vi læste også i Bibelen sammen, hvorefter vi talte om stoffet. Vore drenge forstod at Jehova ikke kun forventer lydighed af børnene, men også af forældrene.“

Kristne forældre indser at Bibelens ord: „Tugten som retleder er livets vej,“ i lige så høj grad er rettet til dem som til deres børn. Børnene har altså pligt til at adlyde deres forældre i alt, men samtidig skal forældrene være lydige i alt, hvad Jehova måtte kræve af dem. Ud over at styrke forholdet mellem forældre og børn, vil både forældre og børn søge at styrke deres forhold til Gud. — Ordsprogene 6:23.

Betragt lydighed som noget positivt

Hvor kan vi være taknemmelige for at Guds ord tilvejebringer sådanne praktiske råd om børneopdragelse! (Se rammen.) Børn som af deres forældre optugtes i retfærdighed er en virkelig kilde til glæde for hele det kristne brodersamfund.

Eftersom lydighed mod Gud betyder livet, bør vi ikke lege med den tanke at vi kan slække lidt på de restriktioner Guds bud lægger på vor personlige frihed — ikke engang for et øjeblik. Forestil dig for eksempel at vi for en kort stund kunne ophæve tyngdeloven. Hvor ville det være spændende at mærke glæden ved bare at stige opad fra bjergtoppen, ud i himmelrummet, uden noget til at begrænse vor frihed. Men hvad ville der ske når tingene skulle tilbage til deres normale tilstand? Tænk på det fald der ville vente os!

At lære lydighed ved at tage imod tugt hjælper os til at udvikle en afbalanceret personlighed og kende vore begrænsninger. Det hjælper os til ikke at blive krævende og ufølsomme over for de rettigheder og behov andre har. Det hjælper os til at undgå rådvildhed. Kort sagt: Det medfører lykke.

Hvad enten vi er voksne eller børn, kan vi lære lydighed ved at tage imod tugt så ’det kan gå os godt’ og ’vi må leve lang tid på jorden’. (Efeserne 6:1-3) Hvem ønsker at ødelægge sine muligheder for evigt liv ved ikke at ville lære lydighed, men afvise tugt! — Johannes 11:26.

[Ramme på side 29]

FORÆLDRE, LÆR JERES BØRN LYDIGHED VED OPTUGTELSE I RETFÆRDIGHED

1. Lad din tugt være baseret på bibelske love og principper.

2. Tugt ikke ved blot at kræve lydighed men ved at forklare hvorfor det er klogt at være lydig. — Mattæus 11:19b.

3. Tugt ikke i vrede og ikke ved at råbe. — Efeserne 4:31, 32.

4. Lad din tugt præge af den varme der afspejler et kærligt og omsorgsfuldt forhold. — Kolossenserne 3:21; 1 Thessaloniker 2:7, 8; Hebræerne 12:5-8.

5. Oplær børnene fra de er helt små. — 2 Timoteus 3:14, 15.

6. Vær vedholdende og konsekvent i optugtelsen. — 5 Mosebog 6:6-9; 1 Thessaloniker 2:11, 12.

7. Opdrag først dig selv og derefter, ved dit eksempel, dine børn. — Johannes 13:15; jævnfør Mattæus 23:2, 3.

8. Tugt i tillid til Jehova og anmod om hans hjælp i bøn. — Dommerne 13:8-10.

[Illustration på side 28]

„Tugten som retleder er livets vej“