20, 21. (a) Hvordan viser Bibelen at ægtemandens og forældrenes myndighed ikke er absolut? (b) Hvilket valg kan en kristen hustru eller troende børn derfor blive stillet over for, og hvad bør det være der driver dem?

²⁰ Husk at retningslinjerne for hvordan myndigheden skal udøves i familien, stammer fra Gud. Der siges at mændene skal underordne sig Kristus, at hustruerne skal underordne sig deres mænd „som det passer sig i Herren“, og at børnene skal underordne sig deres forældre fordi „dette er velbehageligt i Herren“. (Kolossenserne 3:18, 20; 1 Korinther 11:3) Derfor kan man ikke lade Gud ude af betragtning. Det betyder at ægtemandens myndighed over hustruen og forældrenes myndighed over børnene er relativ. Det vil sige at den kristne mand eller hustru og de kristne børn først og fremmest er underlagt Gud og Kristus og må følge deres vejledning. En ægtefælle eller forældre som ikke er troende, synes måske ikke umiddelbart om denne tanke. Men det gavner dem i virkeligheden at de troende medlemmer af familien først og fremmest adlyder Gud og Kristus, for det er medvirkende til at de er mere pålidelige og viser større respekt.

Det samme gælder børn som er gamle nok til at forstå Guds ord og adlyde det: Hvis forældrene ikke deler børnenes ønske om at tjene Jehova, må børnene afgøre om de vil være loyale mod Gud eller følge deres forældre som ikke er det. (Mattæus 10:37-39) Men bortset fra at de først og fremmest er forpligtet over for Gud, bør de underordne sig „i alt“, også selv om det betyder at de må gøre noget de ikke bryder sig om. (Kolossenserne 3:20) Derved kan de måske bevæge deres forældre til også at tage imod Jehovas frelsesforanstaltning. Når man ikke drives af en uafhængighedens og ulydighedens ånd, men af loyalitet mod Jehova og hans retfærdige veje, er det i sandhed „velbehageligt i Herren“.