Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w24 oktober s. 24-29
  • Overvind tvivlstanker

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Overvind tvivlstanker
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • HVAD KAN HJÆLPE DIG?
  • HVIS DU TVIVLER PÅ AT JEHOVA INTERESSERER SIG FOR DIG
  • HVIS DU TVIVLER PÅ DE VALG DU HAR TRUFFET I LIVET
  • HVIS DU TVIVLER PÅ OM DU KAN BRUGES AF JEHOVA
  • Beslutninger der udtrykker tillid til Jehova
    Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte – 2023
  • Husk at Jehova er “den levende Gud”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • Acceptér at du ikke ved alt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
  • Jehova kan hele dit knuste hjerte
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
w24 oktober s. 24-29

STUDIEARTIKEL 43

SANG NR. 90 Lad os opmuntre hinanden

Overvind tvivlstanker

“Forvis jer om alle ting.” – 1. THESS. 5:21.

FOKUS

Hvordan man kan overvinde tvivlstanker som kan påvirke ens tjeneste for Jehova.

1-2. (a) Hvad kan en tjener for Jehova måske komme til at tvivle på? (b) Hvad vil vi se på i den her artikel?

VI KAN alle sammen kæmpe med tvivlstankera en gang imellem. Det kunne for eksempel være en ung forkynder der tænker på om Jehova virkelig interesserer sig for ham. Måske er han i tvivl om om han skal blive døbt. Det kunne være en midaldrende bror der som ung valgte at sætte tjenesten for Jehova på førstepladsen i stedet for en karriere i den her verden. Nu er der ikke mange penge på kontoen, og han tænker på om han traf det rigtige valg. Eller det kunne være en ældre søster der ikke har så mange kræfter tilbage. Måske er hun ked af at hun ikke kan gøre så meget som hun kunne førhen. Har du nogensinde spurgt dig selv: “Lægger Jehova virkelig mærke til mig?” “Har de ofre jeg har bragt i tjenesten for Jehova, været det værd?” “Kan Jehova stadig bruge mig til noget?”

2 Hvis vi ikke finder svar på de her spørgsmål, kan de ødelægge vores tro på Jehova. I den her artikel skal vi se på hvordan Bibelen kan hjælpe os hvis vi tvivler på (1) at Jehova er interesseret i os, (2) om vi har truffet de rigtige valg i livet, eller (3) om Jehova stadig kan bruge os til noget.

HVAD KAN HJÆLPE DIG?

3. Hvordan kan vi få hjælp når vi har tvivlstanker?

3 En måde vi kan overvinde vores tvivlstanker på, er ved at lede efter svar på vores spørgsmål i Guds ord. Hvis vi gør det, vil vi blive styrket, vi vil vokse åndeligt, og vi vil være bedre i stand til at “stå fast i troen”. – 1. Kor. 16:13.

4. Hvordan kan vi forvisse os om alle ting? (1. Thessaloniker 5:21)

4 Læs 1. Thessaloniker 5:21. Læg mærke til opfordringen: “Forvis jer om alle ting.” Hvordan kan vi gøre det? Når der er noget vi tvivler på, må vi undersøge hvad Bibelen siger om det. Tænk for eksempel på den unge forkynder der tvivler på at han har nogen værdi i Guds øjne. Skal han bare acceptere den tanke og tro på at det er rigtigt? Nej, han må forvisse sig om alle ting, det vil sige undersøge hvordan Jehova ser på det.

5. Hvordan “hører” vi Jehovas svar på vores spørgsmål?

5 Vi kan “høre” Jehova tale til os når vi læser i hans ord. Men vi må gøre mere end det for at finde ud af hvordan han ser på et specifikt spørgsmål. Vi må undersøge hvad Bibelen siger om det der går os på. Det kan vi gøre ved hjælp af studieredskaberne fra Jehovas organisation. (Ordsp. 2:3-6) Vi må også bede Jehova om at lede os når vi studerer, og hjælpe os til at finde ud af hvad han tænker. Og så kan vi kigge efter bibelske principper og gode råd der kan hjælpe os til at håndtere vores tvivlstanker. Det vil også være godt for os at læse beretninger i Bibelen om nogen der stod i en lignende situation.

6. Hvordan kan møderne hjælpe os til at overvinde vores tvivlstanker?

6 Vi “hører” også Jehova tale til os ved møderne. Når vi kommer fast til møderne, hører vi måske et foredrag eller en kommentar der er lige det vi har brug for. (Ordsp. 27:17) Lad os nu se på nogle specifikke tvivlstanker og på hvordan vi kan overvinde dem.

HVIS DU TVIVLER PÅ AT JEHOVA INTERESSERER SIG FOR DIG

7. Hvilket spørgsmål tænker nogle måske over?

7 Har du nogensinde tænkt: “Lægger Jehova egentlig mærke til mig?” Hvis du føler dig ubetydelig, kan tanken om at blive ven med Skaberen af hele universet virke urealistisk, som noget der slet ikke kan lade sig gøre. Kong David har måske tænkt sådan. Han syntes det var utroligt at Jehova lagde mærke til mennesker, og spurgte: “Jehova, hvad er et menneske at du lægger mærke til det, et dødeligt menneskes søn at du viser ham opmærksomhed?” (Sl. 144:3) Hvor kan du finde svar på om Gud er interesseret i dig?

8. Hvad ser Jehova efter hos mennesker ifølge 1. Samuel 16:6, 7, 10-12?

8 Bibelen viser os at Jehova lægger mærke til dem der virker ubetydelige i andres øjne. For eksempel sendte Jehova Samuel til Isaj for at salve en af hans sønner til konge i Israel. Isaj hentede syv af sine otte sønner for at møde Samuel, men han hentede ikke David, der var den yngste.b Men det var David Jehova havde udvalgt. (Læs 1. Samuel 16:6, 7, 10-12). Jehova kunne læse Davids hjerte og vidste at han var en ung mand der elskede ham meget højt.

9. Hvorfor kan du være sikker på at Jehova er interesseret i dig? (Se også billedet).

9 Tænk på hvordan Jehova allerede har vist at han lægger mærke til dig. Han giver dig råd som passer specifikt til din situation. (Sl. 32:8) Hvordan skulle han kunne gøre det hvis ikke han kendte dig? (Sl. 139:1) Når du følger Jehovas råd og ser hvordan de hjælper dig, vil du blive overbevist om at Jehova interesserer sig for dig. (1. Krøn. 28:9; Ap.G. 17:26, 27) Han lægger mærke til alt det du gør for at adlyde ham. Og han ser dine gode egenskaber og vil gerne være din ven. (Jer. 17:10) Og det vil gøre ham glad hvis du tager imod hans venskab. – 1. Joh. 4:19.

En ung søster er i gang med sit personlige studie. Hendes bibel er åben, og hun sidder og ser en whiteboard-animation på sin tablet.

“Hvis du søger [Jehova], vil han lade sig finde af dig.” – 1. Krøn. 28:9. (Se paragraf 9)c


HVIS DU TVIVLER PÅ DE VALG DU HAR TRUFFET I LIVET

10. Hvilke spørgsmål kunne opstå når vi tænker over de beslutninger vi har truffet?

10 Nogle ser måske tilbage på de beslutninger de har truffet i livet, og tænker på om det mon var det rigtige? Det kan være de har sagt nej til en lovende karriere eller et godt job for at kunne gøre mere for Jehova. Nu er der gået noget tid, måske endda mange år. Måske kender de nogen der har valgt anderledes og nu ser ud til at have et komfortabelt liv med økonomisk sikkerhed, og så tænker de: “Har mine ofre til Jehova været det værd? Eller er jeg gået glip af nogle muligheder på grund af dem?”

11. Hvad plagede den der skrev Salme 73?

11 Hvis du spekulerer over de her eller nogle lignende spørgsmål, så tænk på hvordan skribenten af Salme 73 havde det. Han så andre der virkede til at leve et godt, problemfrit og let liv. (Sl. 73:3-5, 12) Og det fik ham til at føle at det han gjorde for at tjene Jehova, var forgæves. De negative følelser “plagede [ham] dagen lang”. (Sl. 73:13, 14) Hvad gjorde han for at bekæmpe dem?

12. Hvordan håndterede salmisten sine tanker ifølge Salme 73:16-18?

12 Læs Salme 73:16-18. Salmisten tog til Jehovas helligdom, hvor der var fredeligt og han kunne tænke klart. Han nåede frem til at selvom dem han havde betragtet, så ud til at have et let liv, havde de ikke noget håb for fremtiden. Så hans negative tanker forsvandt, og han blev overbevist om at det bedste var at sætte Jehova først i sit liv. Det gjorde ham endnu mere besluttet på at blive ved med at tjene Jehova. – Sl. 73:23-28.

13. Hvordan kan du få fred i sindet hvis du tvivler på de beslutninger du tidligere har truffet? (Se også billedet).

13 Ligesom salmisten kan du overvinde dine negative tanker ved hjælp af Guds ord. Hvordan det? Tænk på de gode ting du har, deriblandt Jehovas godkendelse, og sammenlign det med hvordan det vil gå for dem der kun går op i det verden har at tilbyde. Det vigtigste for dem er at have det godt og komfortabelt nu, for de har ikke noget håb for fremtiden. Men Jehova har lovet dig større velsignelser end du nogensinde vil kunne forestille dig. (Sl. 145:16) Tænk også over det her: Kan vi virkelig med sikkerhed vide hvordan vores liv ville have været hvis vi havde truffet nogle andre beslutninger? Der er dog en ting vi kan være sikre på: Når vi træffer beslutninger der bygger på kærlighed til Gud og vores medmennesker, vil vi opnå ægte lykke.

En bror forestiller sig selv i Paradiset mens han pudser et butiksvindue. Han er sammen med sin kone, og han går med en trillebør fyldt med frugt mens nogle rådyr græsser i nærheden.

Se fremad til de velsignelser Jehova har lovet dig. (Se paragraf 13)d


HVIS DU TVIVLER PÅ OM DU KAN BRUGES AF JEHOVA

14. Hvilken situation er nogle i, og hvilket spørgsmål spekulerer de måske over?

14 Nogle af Jehovas tjenere kæmper med følgerne af høj alder, dårligt helbred eller et handicap. Og det kan måske føre til at de er usikre på om de er noget værd i Jehovas øjne. Det kan være de spørger: “Kan Jehova overhovedet bruge mig til noget?”

15. Hvad var skribenten af Salme 71 overbevist om?

15 Den der skrev Salme 71, gav udtryk for en lignende bekymring. Han bad: “Forlad mig ikke når mine kræfter svigter.” (Sl. 71:9, 18) Men salmisten var overbevist om at Jehova ville lede og støtte ham hvis han blev ved med at tjene ham loyalt. Og han erfarede at Jehova glæder sig over dem der gør alt hvad de kan, for at tjene ham på trods af deres begrænsninger. – Sl. 37:23-25.

16. På hvilke måder bruger Jehova de ældre? (Salme 92:12-15)

16 Hvis du er ældre, så se dig selv med Jehovas øjne. Han kan hjælpe dig til at trives åndeligt selvom du måske har nogle fysiske begrænsninger. (Læs Salme 92:12-15). Fokusér ikke på hvad du engang var i stand til, men koncentrér dig om hvad du kan gøre nu. Du kan for eksempel styrke andre med dit trofaste eksempel og den personlige interesse du viser. Du kan fortælle om hvordan Jehova har hjulpet dig gennem årene, og om din store tillid til at han vil opfylde sine løfter. Og du må aldrig glemme hvor meget godt du kan udrette når du beder for andre. (1. Pet. 3:12) Uanset hvordan vores forhold er, har vi alle mulighed for at gøre noget for Jehova og for andre.

17. Hvorfor må vi ikke sammenligne os med andre?

17 Hvis du er frustreret over at du ikke kan gøre så meget i tjenesten for Jehova som du gerne ville, så husk at han glæder sig over det du gør. Det kan være du har det med at sammenligne det du kan gøre, med hvad andre kan gøre. Det må du endelig lade være med. Hvorfor? Fordi Jehova ikke sammenligner dig med andre. (Gal. 6:4) Tænk for eksempel på Maria, der gav Jesus en meget kostbar parfumeret olie, og den fattige enke, som gav to småmønter der ikke var ret meget værd, til templet. (Luk. 21:1-4; Joh. 12:3-5) Værdien af deres bidrag var meget forskellig, men Jesus sammenlignede dem ikke; han betragtede begge gaver som et udtryk for deres tro. Hans Far, Jehova, elsker dig for det du gør når det er motiveret af tro og kærlighed, uanset hvor ubetydeligt det måtte være i dine øjne.

18. Hvad vil hjælpe os til at overvinde vores tvivlstanker? (Se også boksen “Jehovas ord kan hjælpe dig til at overvinde tvivlstanker”).

18 Vi kan alle opleve at få tvivlstanker. Men som vi har været inde på, kan Guds ord, Bibelen, hjælpe os til at komme af med dem. Så gør hvad du kan for at bekæmpe dine bekymringer, og lad tillid erstatte din tvivl. Jehova lægger mærke til dig og kender dig. Han værdsætter de ofre du bringer, og vil gerne belønne dig. Du kan være sikker på at han elsker og har omsorg for alle sine loyale tjenere.

Jehovas ord kan hjælpe dig til at overvinde tvivlstanker

  • Jehova interesserer sig for dig

    “Vær ikke bange, for jeg er med dig. Frygt ikke, for jeg er din Gud. Jeg vil gøre dig stærk, ja, jeg vil hjælpe dig; med min retfærdigheds højre hånd vil jeg holde godt fast i dig.” – Esa. 41:10.

    “Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig at gøre det der gavner dig, den som leder dig ad den vej du bør gå.” – Esa. 48:17.

  • Jehova glæder sig over at du har valgt at tjene ham

    “Min søn, hvis dit hjerte bliver fyldt med visdom, vil mit hjerte glæde sig.” – Ordsp. 23:15.

    “Lad jeres måde at leve på være fri for kærlighed til penge, og vær tilfredse med det I har, for han har sagt: ‘Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.’” – Hebr. 13:5.

  • Jehova elsker dig for det du gør for ham

    “De skal alle komme med en gave der svarer til den velsignelse som Jehova jeres Gud har givet jer.” – 5. Mos. 16:17.

    “Gud er jo ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og al den kærlighed I har vist hans navn ved både før og nu at hjælpe de hellige.” – Hebr. 6:10.

HVAD VIL DU SVARE?

  • Hvordan ved vi at Jehova interesserer sig for os?

  • Hvad skal vi gøre hvis vi tvivler på de valg vi har truffet i livet?

  • Hvad skal vi gøre hvis vi tvivler på om Jehova kan bruge os til noget?

SANG NR. 111 Vores mange grunde til glæde

a FORKLARING: Den her artikel handler om tvivlstanker der kan gøre os usikre på om vi har værdi i Jehovas øjne, eller om de beslutninger vi har truffet, er kloge. Der er ikke tale om den form for tvivlstanker som Bibelen siger kan være et udtryk for mangel på tro på Jehova og hans løfter.

b Bibelen siger ikke præcis hvor gammel David var da Jehova udvalgte ham, men det er muligt at han stadig var teenager. – Se Vagttårnet for 1. september 2011, s. 29, par. 2.

c BILLEDBESKRIVELSE: En ung forkynder læser i Bibelen for at finde ud af hvordan Jehova betragter hende.

d BILLEDBESKRIVELSE: En bror arbejder som vinduespudser for at forsørge sin familie, men han ser sig selv i det paradis som Jehova har lovet.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del