Unge spørger:

Kan jeg være sikker på at Bibelen er sand?

MICHELLE er opdraget af kristne forældre der har en fast tro på Bibelen. Hun accepterede at Bibelen er sand ligesom hun accepterede at solen står op og går ned.

En dag gik det imidlertid op for Michelle at hun ikke vidste hvorfor hun troede på Bibelen. „Indtil da havde jeg vel blot troet på den fordi min mor og far troede på den,“ siger hun, „men nu følte jeg at der skulle mere til for at jeg kunne være sikker på at Bibelen er sand. Jeg havde egentlig aldrig bevist over for mig selv at Bibelen er Guds inspirerede ord.“

Hvilken rolle spiller det?

Men måske tænker du: „Har det egentlig nogen betydning hvorvidt jeg er overbevist om at Bibelen er sand?“ Svaret er et afgjort ja.

Bibelen gør nemlig krav på at være Guds ord. (1 Thessaloniker 2:13) Hvis det er sandt, afhænger dit liv af om du handler i overensstemmelse med dens anvisninger. „Mine ord . . . er liv for dem der finder dem,“ siger Bibelen. — Ordsprogene 4:20-22.

Hvis dit liv afhang af at du søgte en dygtig læge, ville du så ikke sikre dig at den mand du henvendte dig til var læge, og at han ikke var en bedrager? På samme måde må du forvisse dig om at Bibelen er sand.

Ikke nok blot at eje en bibel

Dette indebærer mere end blot det at eje en bibel. I en storby bor folk ofte dør om dør, men forbliver alligevel fremmede for hinanden selv om der kun er en mur imellem dem. De får ikke uden videre et tillidsforhold til hinanden. For at opbygge et sådant forhold må de tage sig tid til at lære hinanden at kende. På samme måde kan Bibelen også godt være inden for din rækkevidde uden at du på nogen måde lærer den at kende. Hvis du nogen sinde skal lære at stole på Bibelen må du altså selv gøre noget for at sætte dig ind i den.

Apostelen Paulus tilskyndede de kristne til at ’forvisse sig om alt’. Andre bibeloversættelser bruger her udtrykket „undersøg alt“. (1 Thessaloniker 5:21) Med dette udtryk menes der at man skal kontrollere og granske noget for at se om det er ægte, på samme måde som når man før i tiden undersøgte ædle metaller. Hvis du skulle købe en guldring eller en guldhalskæde, ville du så ikke også først sikre dig at det var ægte guld?

For eksempel havde Pamela lige siden hun var ti år gammel passivt accepteret det der står i Bibelen. Men da hun blev ældre indså hun behovet for at studere den grundigere. „Det var ikke nok for mig blot at få fortalt at Bibelen er sand,“ siger hun. „Der skulle logiske argumenter til at overbevise mig.“ (1 Peter 3:15) Hun havde samme indstilling som nogle jøder der boede i den græske by Berøa.

Omkring år 50 e.v.t. besøgte apostelen Paulus denne by. Det Paulus fortalte jøderne i Berøa lød fornuftigt i deres ører. Men de ønskede at forvisse sig om at det virkelig var sandt. (Ordsprogene 14:15) Hvad gjorde de? Efter at have lyttet til Paulus, „undersøgte [de] daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11) De undersøgte altså omhyggeligt om det Paulus sagde, stemte overens med det de kunne læse i Skrifterne. Du kan gøre det samme!

Hvordan kan man efterprøve Bibelen?

Hvor skal man begynde? Et af de mest magtfulde beviser på at Bibelen er inspireret er at dens forudsigelser af fremtiden aldrig er slået fejl. „Hvem blandt [nationerne] kan meddele dette?“ spørger den. Kun Gud den Almægtige kan med sikkerhed „fra begyndelsen fortælle om enden“. (Esajas 43:9; 46:10) Dette gør han gentagne gange i Bibelen. „Efter at have undersøgt nogle af dens profetier,“ siger 14-årige Janine, „var jeg ganske enkelt forbløffet over at den kunne forudsige alt det den gjorde.“

Man kan også undersøge Bibelens historiske nøjagtighed. Pamela siger: „Det hjalp mig meget at se hvor historisk korrekt Bibelen er. Det begyndte at gå op for mig at dette her drejede sig om virkelige begivenheder og virkelige mennesker, ikke opdigtede historier.“

Man kan også få meget ud af at undersøge Bibelens indre harmoni, dens ærlighed og åbenhed og dens videnskabelige nøjagtighed. Oplysningerne på side 18 og 19 kan medvirke til at styrke din tillid til Bibelen.

En ung mand ved navn Philip gør opmærksom på endnu en synsvinkel. Han siger: „Min tillid til Bibelen voksede da jeg så hvordan den indvirker på menneskers liv. Jeg lagde mærke til at de der lever efter Bibelen ikke ser ud til at tynges af det, men tværtimod glæder sig over de fordele det giver.“

Kan man ikke netop forvente at en bog fra Gud vil have en god indvirkning på mennesker? Kendsgerningerne viser at når folk følger dens vejledning, bliver de bedre mennesker. (Se Efeserbrevet 4:20-32.) „Når man ser hvor lykkelige folk bliver når de lever efter Bibelens principper,“ siger Sarah på 13, „så vokser ens tillid til at Bibelen er sand.“ (Salme 119:1, 2; jævnfør Første Kongebog 10:6-8.) Hvor har hun ret!

„To er bedre stillet end én“

Du vil sikkert få brug for hjælp i forbindelse med din undersøgelse af Bibelen, og Vagttårnsselskabet har fremstillet bøger der netop tjener dette formål.a Desuden minder Prædikeren 4:9 os om at „to er bedre stillet end én“. Hvorfor ikke henvende dig til en du har tillid til, en som ikke vil bagatellisere dit problem, og bede vedkommende om hjælp?

Walter på 15 opdagede for eksempel at meget få af hans skolekammerater og lærere troede på Bibelen. Det foruroligede ham og gjorde ham forvirret. Men så fortalte han sin far om sine spekulationer. De brugte mange timer på sammen at studere Bibelen omhyggeligt for at fastslå dens pålidelighed. „Det lykkedes mig at finde mange gode grunde til at tro på Bibelen i stedet for blindt at acceptere det der stod i den,“ siger han. — Romerne 12:1, 2.

„Vær ærlig over for dine forældre hvis du har svært ved at tro at Bibelen er sand,“ lyder Janels råd. „Stil spørgsmål hvis der er noget du har vanskeligt ved at tro.“ (Ordsprogene 15:22) Dennis skulle først gøre sine egne erfaringer. Han måtte igennem en svær periode hvor han var oprørsk inden han blev overbevist om at Bibelen er sand. Denne erfaring lærte ham at det kræver en anstrengelse og en dyb personlig interesse at opbygge tillid til Bibelen. „Hvis man blot passivt accepterer det ens forældre siger uden selv at tænke over det, kan det medføre store problemer senere hen,“ siger han. — 1 Timoteus 4:15.

Det kan også være en stor hjælp at komme sammen med andre der har en stærk tro på Bibelen. (Ordsprogene 27:17) „Spørg andre hvad det var der overbeviste dem,“ siger Dennis. Gør det så til en vane at være en god tilhører når du er sammen med trosfæller. (Hebræerne 10:24, 25) „Jeg plejede bare at være til stede ved møderne uden at være særlig interesseret,“ siger 21-årige Kimberley. „Men jeg indså at hvis jeg nogen sinde skulle få virkelig tro på Bibelen, skulle der meget mere til.“ Hun fulgte rådet i Ordsprogene 1:5 idet hun ’hørte efter og modtog mere belæring’.

Endelig er det vigtigt at du har den rette indstilling. (Salme 25:4, 5, 9) Hvis du skal opnå tillid til Bibelen, „er det yderst vigtigt at du beder Gud om hjælp,“ fortæller Sarah. Det er jo hans bog. Vi må følge det princip Jesus fremsatte: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde.“ (Mattæus 7:7) På denne måde kan man opbygge tillid til Bibelen.

Apostelen Paulus sagde til Timoteus: „Du, derimod, bliv i det du har lært og er blevet overbevist om,“ eller som The New Testament in Modern English udtrykker det, „det du har lært og som du ved er sandt“. (2 Timoteus 3:14) Timoteus var blevet overbevist om at det han havde lært var sandt, fordi han fik forelagt tilstrækkelige vidnesbyrd. Dette gjaldt også Michelle, der blev nævnt i begyndelsen af artiklen. Hun undersøgte omhyggeligt de mange vidnesbyrd og kan i dag sige: „Jeg er sikker på at Bibelen er sand.“

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 18, 19]

Bibelprofetier og deres opfyldelse

Vi vil foreslå at du læser profetierne i Lukas 19:41-44 og 21:20, 21. Kort før sin død i år 33 e.v.t. græd Jesus over Jerusalem fordi han var klar over hvad der ventede byen. Han forudsagde at romerne ville komme og bygge „en skanse af spidse pæle“ rundt om Jerusalem, og at de ville ødelægge byen og derved forårsage en stor trængsel. Derefter advarede han sine disciple og sagde at når de så romerne komme imod byen skulle de „flygte til bjergene“ og derved redde livet.

Hvis man undersøger de historiske kendsgerninger vil man opdage at alt dette gik i opfyldelse 33 år senere. I år 66 e.v.t. angreb de romerske hære Jerusalem. Men som den jødiske historieskriver Josefus fortæller, kaldte den romerske feltherre „pludselig sine Soldater tilbage, og skønt han ikke havde lidt nogensomhelst Skuffelse med Hensyn til sine Planer, brød han dog paa den mest meningsløse Maade op og drog fra Byen“. Dette gav de kristne der huskede Jesu profeti, lejlighed til at undslippe. I år 70 e.v.t vendte romerne tilbage og opførte en syv kilometer lang vold omkring byen, så alle indbyggerne blev fanget som i en fælde. „Jerusalem blev systematisk tilintetgjort og templet lagt i ruiner,“ fortæller bogen The Bible and Archaeology.

Bibelens historiske nøjagtighed

Bogen A Lawyer Examines the Bible fremhæver Bibelens historiske nøjagtighed på denne måde: „Eventyr, legender og urigtige vidneudsagn lader omhyggeligt de begivenheder de omtaler foregå et eller andet fjernt sted på et ikke nærmere angivet tidspunkt, og overtræder derved de første regler for god retspraksis som en advokat lærer, nemlig at ’en vidneerklæring må anføre tid og sted’. Bibelens beretning fortæller os derimod yderst præcist om både tid og sted for de hændelser den omtaler.“

The New Bible Dictionary giver følgende kommentar: „[Skribenten af Apostelgerninger] lader samtidens historie danne rammen om sin beretning; siderne er fyldt med henvisninger til byembedsmænd, landsdelsherskere, vasalkonger og andre. Disse henvisninger viser sig den ene gang efter den anden at være helt i overensstemmelse med tid og sted for det der omtales.“

Bibelens indre harmoni og åbenhed

Forestil dig at en bog begyndte at blive skrevet på romerrigets tid, at arbejdet fortsatte op gennem middelalderen, og at bogen blev færdiggjort her i det 20. århundrede. Hvilket resultat ville du forvente hvis skribenterne var af vidt forskellig baggrund — soldater, konger, præster, fiskere, hyrder og læger? Kunne man forvente at bogen blev harmonisk eller sammenhængende? ’Nej, det ville være umuligt!’ vil du måske svare. Men det var under sådanne omstændigheder Bibelen blev skrevet — og den er helt igennem harmonisk. Bibelen består af 66 bøger nedskrevet over en periode på 1600 år af omkring 40 forskellige skribenter.

I modsætning til de fleste af fortidens skribenter, der kun beretter om deres succeser og dyder, indrømmer Bibelens skribenter åbent deres fejl og fortæller også om deres kongers og lederes fejltrin. I Fjerde Mosebog 20:1-13 og Femte Mosebog 32:50-52 ses nogle eksempler på dette i forbindelse med Moses, der skrev disse bøger. Jonas 1:1-3; og 4:1 beretter om Jonas’ egne fejltrin; og Mattæus 17:18-20; 18:1-6; 20:20-28; og 26:56 fortæller om nogle dårlige egenskaber som Jesu disciple havde. Bibelen hævder at være inspireret af Gud, og dens skribenters ærlighed og åbenhed tjener til støtte for denne påstand.

[Illustration på side 17]

Før man køber et guldsmykke sikrer man sig at det er ægte