Tjen loyalt sandhedens Gud
„Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed.“ — SALME 86:11.
1, 2. (a) Med hvad kan man sammenligne det hjem Gud har givet menneskene? (b) Hvordan beskriver Bibelen Guds værk og menneskenes vanartethed?
FORESTIL dig at du befinder dig midt i en ørken, et sted hvor der ikke er noget som helst liv. Pludselig kommer du til et smukt hus. Huset har klimaanlæg, centralvarme, sanitære installationer og elektrisk strøm. Køleskabet og spisekammeret er fyldt med mad. I kælderen er der rigeligt med brændsel og andre forsyninger. Ville du tro at det alt sammen var kommet der tilfældigt? Ville du ikke være taknemmelig hvis ejeren sagde til dig at du bare skulle flytte ind og nyde det alt sammen?
2 Denne skønne jord vi bor på, er som dette hus. Længe før menneskene blev skabt, beredte vor kærlige Gud jorden som et hjem til os, og han sørgede for alt hvad vi ville behøve for at være lykkelige. (Esajas 45:12, 18) Skulle vi ikke være taknemmelige over for denne gavmilde Forsørger? Det var ham der inspirerede nedskrivningen af de ord vi finder i Hebræerbrevet 3:4: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ Hvor skændigt er det ikke at selviske mennesker vandaliserer og ødelægger Guds værk på jorden! — 5 Mosebog 32:3-5.
3. Hvad siger Bibelen om Jehovas gavmildhed nu og i fremtiden?
3 Endog til sandhedens modstandere kunne apostelen Paulus sige om Gud: „Han [har ikke] ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.“ (Apostelgerninger 14:17) Hvor langt mere kan Jehova da ikke velsigne dem der loyalt tjener ham! Skønt vi måske tynges af byrder og trængsler i disse „sidste dage“, har vi det storslåede håb at den suveræne Herre Jehova i en ikke alt for fjern fremtid vil berede et veritabelt festmåltid for dem der elsker ham, og tørre tårerne af alle ansigter. — 2 Timoteus 3:1; Esajas 25:6-8.
Menneskets intelligens — et under
4. (a) Hvilket problem er de videnskabsfolk der bygger datamater, stødt på? (b) Hvad siger Jeremias 33:2, 3 om den der har skabt menneskehjernen?
4 I flere år har videnskabsfolk forsøgt at bygge datamater der selv kan tænke. Men nu indrømmer de at de ikke engang kan tage det allerførste skridt. Hvordan det? Jo, de erkender at menneskeøjets struktur er dem for indviklet. Hvis de ikke kan eftergøre øjet, hvordan skulle de så kunne begynde på hjernen, for slet ikke at tale om sindet med dets evne til at ræsonnere og drage slutninger? Menneskehjernen er i sandhed et under! Hvert sekund modtager hjernen hundrede millioner informationsenheder der skal sorteres, bedømmes og reageres på. Selv den mest avancerede datamat kan ikke tilnærmelsesvis gøre dette! Hvilket glimrende vidnesbyrd om den overlegne visdom der kendetegner den kærlige Gud som skabte os! Vi kan være lykkelige for at vor Skaber og Danner, Jehova Gud, har givet os en hjerne hvormed vi kan lære de „store og ufattelige ting“ som han åbenbarer for os til sin tid og på den måde han vælger at gøre det. — Jeremias 33:2, 3.
5. (a) Hvilket under finder kun sted hos mennesket? (b) Hvorfor er Elihus ord rammende?
5 Menneskehjernens under begynder i livmoderen, hvor hjernecellerne begynder at dannes allerede tre uger efter undfangelsen. Væksten foregår spurtvis; til tider dannes der op imod en kvart million celler i minuttet. Og efter at barnet er født, bliver hjernen tre gange større i løbet af det første leveår — så det er tydeligt at der er vid forskel mellem menneskehjernen og et hvilket som helst dyrs hjerne, også abens. Snart kan menneskebarnet mestre et eller flere sprog, ræsonnere, forstå moralnormer og begribe åndelige værdier. Hvordan kan sådanne evner på nogen måde være kommet fra fornuftløse dyr? Elihu sagde rammende om vor Gud og Skaber: „Han belærer os fremfor jordens dyr; han gør os visere end himmelens flyvende skabninger.“ — Job 35:10, 11.
6. (a) Hvordan forklarer Bibelen menneskets forunderlige opbygning? (b) Hvordan kan vi i kærlighed bruge vore gudgivne evner?
6 Dette under, det menneskelige intellekt, er i harmoni med Første Mosebog 1:27, der siger: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ Skulle vi ikke være taknemmelige for den måde Gud har skabt os på? Det var David. Han lovpriste Jehova idet han sagde: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker.“ (Salme 139:14) Priser vi ikke Gud af samme grund? Og ønsker vi ikke at bruge vor gudgivne hjerne og vort gudgivne legeme til at imødegå den udfordring Satan har slynget i ansigtet på vor Gud? Lad os loyalt tjene Jehova. — Ordsprogene 27:11.
Hold fast ved sandheden
7, 8. (a) Hvilken modsætning er der mellem sandhed og teori? (b) Hvad siger oplyste mennesker nu om udviklingslæren? (c) Hvorfor må udviklingslæren snarere forbindes med lettroenhed end med tro?
7 Sandheden vil sejre, derom er der ingen tvivl! Og vi der elsker Jehova, må holde fast ved sandheden idet vi bruger vor gudgivne forstand til at vælge loyalitetens vej. Sandheden om skabelsen er fastslået. Den står urokket. Den har stået tidens prøve gennem årtusinder. Men efter godt og vel hundrede år er den store usandhed, udviklingsteorien, moden til at blive kasseret. Det er ikke kun vor mening. Det er en opfattelse der deles af mange fordomsfri videnskabsmænd, jurister, forskere og andre lærde mennesker. Avisen The New York Times fortæller at „de principper der blev opstillet af Darwin og andre“ nu drages i tvivl, og den sammenfatter situationen med ordene: „Det hele er et stort virvar.“ En velinformeret videnskabsmand skriver: „Vi indrømmer at der er gabende huller i bevismaterialet for udviklingslæren. . . . Ja, udviklingslæren er kun en teori. At gå ind for udviklingslæren er altså et spørgsmål om tro.“
8 Men er dét at gå ind for udviklingslæren et spørgsmål om tro? Er det ikke snarere et spørgsmål om lettroenhed? Tro bygger på et solidt grundlag. I Hebræerbrevet 11:1 læser vi at troen er „det klare bevis på virkeligheder“. Beviserne for at Bibelen bygger på virkeligheder, og er sandhed, er overvældende. (2 Timoteus 3:16, 17; Romerne 15:4) Men jo mere evolutionisterne undersøger det materiale de bygger på, jo flere selvmodsigelser kommer der frem — som må bortforklares over for de lettroende.
Har der eksisteret abemennesker?
9. Hvor rigeligt er fossilmaterialet med hensyn til abemennesker, og hvor hører det hjemme?
9 I de 130 år evolutionisterne har ledt efter fossiler af det manglende led mellem abe og menneske, har de kun fremdraget en ynkelig lille samling knogler. Tidsskriftet Science Digest oplyser at „alle de fysiske beviser vi har for menneskets udvikling, fortsat kan være i en enkelt kiste, og så er der endda plads tilovers“. Det er uden tvivl også dér de såkaldte beviser hører hjemme — i en kiste med låget sømmet godt til!
10. Hvor ærlige er de billeder der tegnes af abemennesker?
10 De billeder af abemennesker man bruger til at underbygge udviklingsteorien med, er ikke andet end fantasifostre, tegnet på grundlag af nogle få brudstykker af en hjerneskal eller et kæbeben. For eksempel bragte The New York Times for 16. august 1985 „en tegners rekonstruktion af Amphipithecus, den tidligst kendte højere primat . . . hvorfra menneskene har udviklet sig“. Ifølge billedet havde „primaten“ kraftig hårvækst på hænder og hoved. På hvilket grundlag var dette rekonstrueret? I den ledsagende artikel stod der: „Det bageste stykke af en underkæbe . . . sammen med et stykke forkæbe fundet et halvt århundrede tidligere.“ Men kan man virkelig rekonstruere hovedform, hårvækst og alt andet på grundlag af sådanne to fragmenter? Artiklen citerede en antropolog ved Harvard-universitetet som kaldte disse fossiler „et lysglimt på en mørk ager“. Men kan disse få brudstykker oprigtigt talt sidestilles med lys?
11. Hvordan kan ordene i Esajas 59:15 anvendes i forbindelse med de såkaldte abemennesker?
11 Hvad nogle måske også ville kalde et „lysglimt“ var kraniet af Piltdown-mennesket. Det blev i omkring 40 år regnet for at være et af udviklingslærens vigtigste beviser, men i 1953 blev det afsløret som et falsum, da det viste sig at kraniet var sammensat af knogler fra et menneske og fra en abe og behandlet så de virkede gamle! Med profeten Esajas’ ord kan man om disse opdigtede abemennesker sige: „Sandheden savnet.“ — Esajas 59:15.
En profetisk parallel
12. Hvilke vederstyggeligheder så Ezekiel?
12 Den gudløse kristenhed i vore dage blev forudskildret ved det troløse Jerusalem i fortiden. I år 612 f.v.t. gav den suveræne Herre Jehova sin profet Ezekiel et syn hvori denne blev ført fra Babylon til Jerusalem. I tempelforgården dér så Ezekiel et afskyeligt afgudssymbol. Derefter gav Jehova ham besked på at udvide et hul i muren og bryde igennem, og han sagde til ham: „Gå ind og se de onde vederstyggeligheder som de øver her.“ Hvad så han? I selve de indre kamre i Jehovas tilbedelseshus var der „alle slags afbildninger af krybdyr og ækle dyr, og alle Israels hus’ uhumske guder, indristet hele vejen rundt om på muren“. — Ezekiel 8:1, 7-10.
13. (a) Hvilken tilsvarende situation råder i kristenheden i dag? (b) Hvordan så Jesus på Bibelens skabelsesberetning?
13 Som en parallel til dette syn finder vi i vor tid en chokerende tilstand blandt kristenhedens gejstlighed. Dette „lovløshedens menneske“ har for størstedelen forladt Bibelens skabelsesberetning. (2 Thessaloniker 2:3) Eller de gejstlige forsøger, ligesom de frafaldne jøder på Ezekiels tid, at blande Bibel og udviklingslære ved at sige at de indledende kapitler i Første Mosebog består af myter eller legender. Stik imod den videnskabelige grundsætning at den simpleste forklaring ofte er den sande, siger de at Bibelens beretning er dem for naiv. I deres intellektuelle stolthed søger de noget mere avanceret og kompliceret. De gør sig klogere end Jesus Kristus, der anså den bogstavelige beretning i Første Mosebog for at være „sandhed“. — Johannes 17:17; Mattæus 19:4-6.
14. Hvordan svigter vore dages „ældste“, og hvad bliver resultatet?
14 I sit syn så Ezekiel „halvfjerds mænd af Israels hus’ ældste“ tilbede foran disse afbildninger af „krybdyr og ækle dyr“. (Ezekiel 8:10, 11) Dette kan udmærket sammenlignes med de nutidige gejstlige der åbent påstår at menneskene har udviklet sig fra sådanne dyr! Disse nutidige „ældste“ skulle føre deres hjorde på sandhedens vej. Men er det ikke snarere Jesu beskrivelse i Mattæus 15:14 der passer på dem? Jesus sagde her: „De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“ De kan finde et sådant hul på den ’mørke ager’ som evolutionisterne famler sig frem på.
15. Hvordan bekræfter evolutionistiske gejstlige at de hører til „lovløshedens menneske“?
15 Jehova spurgte dernæst Ezekiel: „Har du set, menneskesøn, hvad Israels hus’ ældste øver i mørket, i de inderste kamre hvor hver har sit afgudsbillede? De siger nemlig: ’Jehova ser os ikke. Jehova har forladt landet.’“ (Ezekiel 8:12) Præster som hælder til menneskers teorier afgiver et lignende bevis på at de hører til „lovløshedens menneske“. De afviser Guds lov, som indbefatter Første Mosebog. (Apostelgerninger 7:53) De fører deres hjorde ind i denne verdens tankegangs mørke, som blandt andet består i den ubeviste og ubeviselige udviklingsteori. De „har elsket mørket mere end lyset“, sandhedens lys. — Johannes 3:19.
16. Hvilken lighed er der mellem ’Israels ældste’ på Ezekiels tid og mange gejstlige i dag?
16 Ligesom de jødiske ældste brugte Jehovas tempel til deres afgudsdyrkelse, sådan forsøger de falske religiøse ledere i vore dage at holde fast ved betegnelsen „kristen“. Men deres tro på udviklingslæren er ikke kristen. Antagelsen af denne teori har fået mange til at vende Gud ryggen. Den har i ikke ringe grad bidraget til selvrådigheden, volden og terrorismen i vort 20. århundrede, hvor både nationer og enkeltpersoner går ind for den evolutionistiske grundsætning at „de bedst egnede overlever“. Udviklingsteorien indebærer at man ikke skal stå nogen skaber til ansvar. (Romerne 9:28) Folk har derfor følt sig frie til at gøre som det passer dem, uden at tage Gud i betragtning.
17. I hvilke henseender har evolutionistiske gejstlige forsyndet sig groft?
17 De religiøse ledere der anerkender udviklingslæren siger faktisk: „Jehova ser os ikke. Jehova har forladt landet.“ Fordi de antager udviklingsfilosofien, føler de sig ikke ansvarlige over for Gud. Deres opfattelse af Gud er i virkeligheden blevet tilsløret af deres tro på en gådefuld, uforklarlig treenighed. I tråd med dette kunne de have lyst til at afskaffe den eneste sande Guds navn, Jehova, idet de overhovedet ikke nævner navnet og omhyggeligt undgår det i deres bibeloversættelser. De er bange for at gå imod den almindeligt anerkendte, verdslige udviklingslære.
18. Hvordan vil regnskabet blive gjort op med udviklingsteorien og dens tilhængere?
18 Meget træffende siger Jehova ved en anden profet: „Fordi dette folk holder sig nær med sin mund og blot ærer mig med sine læber, hvorimod det har fjernet sit hjerte langt fra mig, så deres frygt for mig er tillærte menneskebud, derfor, se, er jeg den der igen vil handle underfuldt med dette folk, på en underfuld måde og med noget underfuldt; og dets vise mænds visdom skal forgå, og dets forstandige mænds forstand vil skjule sig.“ (Esajas 29:13, 14) Regnskabet med den gudvanærende evolutionsteori og dens navnkristne tilhængere vil senest blive gjort op når Jehovas brændende vredes dag indtræffer. — Zefanias 3:8.
Tjen sandhedens sag
19. (a) Hvorfor har mange antaget udviklingslæren? (b) Hvad kan ydmyge og sagtmodige mennesker nu glæde sig over?
19 Det er i sandhed en gudløs verden vi lever i! Falsk religion og misforstået videnskabelig stolthed har medvirket dertil. De absurde læresætninger der fremføres af „lovløshedens menneske“, kristenhedens gejstlighed, har fået mange til at vende religionen ryggen. Nogle af disse har grebet fat i udviklingslæren, som en druknende der griber efter et halmstrå. Andre har antaget udviklingstroen fordi den er gudløs og tilsyneladende befrier dem for at skulle stå en Skabergud til ansvar. (Jævnfør Romerbrevet 1:21-23.) Men de der er ydmyge og sagtmodige glæder sig over nu at få kundskab om den suveræne Herre Jehova, den regerende konge Jesus Kristus og de storslåede hensigter der snart vil blive virkeliggjort af Guds rige. — Romerne 16:20; 1 Korinther 15:25, 26.
20. (a) Hvilket storslået løfte opfyldes allerede nu? (b) Hvordan sås dette i 1985? (c) Hvordan kan vi loyalt tjene sandhedens Gud?
20 Hvor kan vi som Jehovas vidner være lykkelige for at vi overalt på jorden enigt og nidkært forkynder sandheden! Guds ånd virker med styrke på hans organisation, så vi allerede nu ser opfyldelsen af løftet: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:9) Ved det verdensomspændende vidnesbyrd som Jehovas folk aflagde i 1985 blev der spredt 339.351.170 bibler og publikationer som forklarer Bibelen, og det på henved 200 sprog. Over tre millioner havde lejlighed til at være med i dette storslåede forkyndelsesarbejde, „offentligt og fra hus til hus“. (Apostelgerninger 20:20) Måtte vi fortsat nyde Jehovas rige velsignelse idet vi loyalt og uangribeligt søger at tjene sandhedens Gud.
Hvad mener du?
■ Hvilke undere ved menneskehjernen peger på at der findes en alviis Skaber?
■ Hvorfor er det forkert at sige at anerkendelsen af udviklingslæren er et spørgsmål om tro?
■ Hvor mange vidnesbyrd er der om at der engang har eksisteret abemennesker?
■ Hvordan kan Ezekiel 8:7-12 møntes på nogle religiøse ledere i dag?
■ Hvad medfører det at tjene sandhedens Gud loyalt?
[Ramme på side 21]
Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?
Bogen med denne titel blev udgivet ved mange af Jehovas Vidners stævner „Bevar din uangribelighed“, som blev holdt rundt om på jorden i 1985 og begyndelsen af 1986. Den foreligger nu på følgende sprog: dansk, engelsk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, spansk og tysk.
[Illustration på side 19]
Er det ærligt af tegnere at rekonstruere abemennesker ud fra nogle få knoglefragmenter?
[Illustration på side 20]
Jehovas vidner har ’fyldt jorden’ med kundskab om Jehova