Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/96 s. 1
  • Vær et eksempel i tale og adfærd

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vær et eksempel i tale og adfærd
  • Rigets Tjeneste – 1996
  • Lignende materiale
  • En korrekt optræden i tjenesten ærer Gud
    Rigets Tjeneste – 1984
  • ’Lev et liv der er den gode nyhed værdigt’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Gode manerer bør kendetegne gudfrygtige mennesker
    Rigets Tjeneste – 2001
  • Læg en kristen opførsel for dagen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
Se mere
Rigets Tjeneste – 1996
km 9/96 s. 1

Vær et eksempel i tale og adfærd

1 Apostelen Paulus tilskyndede Timoteus til at blive et eksempel i tale og i adfærd. (1 Tim. 4:12) Vi bør også være eksemplariske i tale og adfærd, især når vi deltager i tjenesten hvor det kan have betydning for om vi når ind til hjertet hos dem vi møder.

2 Vi må være høflige, hensynsfulde, venlige og taktfulde, ja, vise gode manerer. Ved at lægge disse gode egenskaber for dagen viser vi at vi er opmærksomme på hvordan vore handlinger berører andres følelser. Gode manerer i tjenesten kan sammenlignes med et krydderi der bruges til at fremhæve madens smag. Uden krydderier forekommer maden måske fersk og uden smag. Hvis vi forsømmer at vise gode manerer i vort forhold til andre, kan det have en lignende virkning. — Kol. 4:6.

3 Vær et eksempel i tale: Et varmt smil og en venlig hilsen er vigtige elementer i vores præsentation af den gode nyhed. Når vi krydrer vor fremholdelse med varme og oprigtighed, tilkendegiver vi over for den besøgte at vi er oprigtigt interesseret i ham. Når han taler, må vi lytte opmærksomt og vise passende respekt for hans mening. Vores tale må være taktfuld og vindende. — Jævnfør Apostelgerninger 6:8.

4 Tid efter anden møder vi nogle der er uvenlige, eller måske ligefrem fjendtlige. Hvordan bør vi reagere? Peter tilskyndede os til at tale „med mildhed og dyb respekt“. (1 Pet. 3:15; Rom. 12:17, 18) Jesus sagde at hvis den besøgte afviser Rigets budskab på en grov måde, skal vi blot ’ryste støvet af vore fødder’. (Matt. 10:14) Når vi lægger eksemplariske manerer for dagen under sådanne forhold, kan det med tiden blødgøre en modstanders hjerte.

5 Vær et eksempel i adfærd: Når vi forkynder den gode nyhed på gader og offentlige steder, kræver det at vi er hensynsfulde, aldrig højrøstede eller pågående, og at vi ikke er til gene for de forbipasserende. Når vi bliver inviteret ind, må vi lægge en passende adfærd for dagen og optræde som gode gæster idet vi viser taknemmelighed for deres gæstfrihed. Hvis vi har børn med, må de vise respekt for den besøgte og hans ejendom, og de bør opføre sig pænt og være opmærksomme under samtalen. Hvis børnene er uregerlige, vil det efterlade et ugunstigt indtryk. — Ordsp. 29:15.

6 Vor personlige fremtræden bør tydeligt vise andre at vi er Guds ords tjenere. Hvad klædedragt og soignering angår, bør vi hverken være sjuskede og usoignerede eller prangende og oversmarte. Vor fremtoning bør altid ’være den gode nyhed værdig’. (Jævnfør Filipperbrevet 1:27.) Ved at være opmærksomme på hele vor fremtoning vil vi undgå at være en snublesten for andre eller give dem anledning til at finde fejl ved vor tjeneste. (2 Kor. 6:3, 4) Vor eksemplariske tale og adfærd vil få vort budskab til at virke endnu mere appellerende og vil ære Jehova. — 1 Pet. 2:12.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del