Bliv god til at læse

DET du gør lige nu, kan dyrene ikke gøre. Hvert sjette menneske har heller ikke lært det, som oftest på grund af ringe mulighed for skolegang. Og af dem der har lært det, er det langtfra alle der gør det ret ofte. Vi taler om det at læse. Evnen til at læse åbner et væld af muligheder for én — rejser til fjerne lande, møder med mennesker hvis liv kan berige ens eget, og praktisk viden der kan hjælpe én til at klare opgaver man står over for.

Hvor god en skoleelev er til at læse, betyder meget for hans eller hendes udbytte af skolegangen. Når en ung skal søge arbejde, kan læsefærdigheden have indflydelse på hvilket arbejde vedkommende får, og hvor mange timer der skal arbejdes for at tjene det nødvendige. Og når moderen i en familie er god til at læse, kan hun bedre sørge for familiens behov med hensyn til sund kost, hygiejne og forebyggelse af sygdom. Hvis hun er god til at læse højt for børnene, kan det endog få en meget positiv indflydelse på udviklingen af deres forstand.

Det bedste ved at kunne læse er naturligvis at det kan hjælpe én til at „finde kundskab om Gud“. (Ordsp. 2:5) Og i vores tjeneste for Gud har vi tit brug for at læse. Ved menighedsmøderne, for eksempel, læses der op fra Bibelen og bibelbaseret materiale. Og i forkyndelsesarbejdet afhænger ens effektivitet i høj grad af hvor godt man læser. Begge disse aktiviteter kræver forberedelse i form af læsning. Derfor kan man sige at den åndelige vækst i høj grad afhænger af ens læsevaner.

Gør god brug af mulighederne

Nogle af dem der lærer Guds veje at kende, har kun fået en begrænset skoleuddannelse. De skal måske have læseundervisning for at kunne gøre åndelige fremskridt; eller måske skal de have personlig hjælp for at blive bedre til at læse. Hvis der er behov for det i en menighed, vil man om muligt arrangere lokale læseklasser hvor der undervises ud fra brochuren Apply Yourself to Reading and Writing (findes på engelsk og flere andre sprog, men ikke på dansk). Mange tusind har lært at læse på den måde. Da det desuden er vigtigt at kunne læse godt, har nogle menigheder i forbindelse med Den Teokratiske Skole oprettet klasser hvor man hjælper eleverne til at blive bedre til at læse. Hvis sådanne klasser ikke er til rådighed, kan man selv dygtiggøre sig ved hver dag at øve sig i at læse højt og ved at overvære og deltage i skolens faste program.

Desværre har tv og tegneserier fortrængt den egentlige læsning hos mange. For meget tv-kiggeri og for lidt læsning kan hæmme både læsefærdigheden og evnen til at tænke, ræsonnere og udtrykke sig klart og godt.

„Den trofaste og kloge træl“ forsyner os med materiale der hjælper til forståelse af Bibelen. Det er læsestof som giver et væld af oplysninger om betydningsfulde åndelige spørgsmål. (Matt. 24:45; 1 Kor. 2:12, 13) Det oplyser os om vigtige tendenser og begivenheder i verden og hvad de betyder; det hjælper os til at lære naturens verden bedre at kende, og det lærer os hvordan vi kan klare livets forskellige udfordringer. Men frem for alt fokuserer det på hvordan vi kan tjene Gud på rette måde og opnå hans godkendelse. Den slags opbyggende læsestof vil hjælpe os til at vokse som åndelige mennesker.

Dét at kunne læse er selvfølgelig ikke en dyd i sig selv, men en evne der må bruges på rette måde. Man skal ikke læse hvad som helst, ligesom man heller ikke ville spise hvad som helst. Hvis noget er uden næring eller endda er giftigt, hvorfor da spise det? Og hvis noget kan virke nedbrydende på sindet og hjertet, hvorfor da læse det eller overhovedet kigge på det? Bibelens principper bør være normen for hvilket læsestof vi vil vælge. Før du beslutter hvad du vil læse, kan du overveje skriftsteder som Prædikeren 12:12, 13; Efeserbrevet 4:22-24; 5:3, 4; Filipperbrevet 4:8; Kolossenserbrevet 2:8; Første Johannesbrev 2:15-17 og Andet Johannesbrev 10.

Det rette motiv til at læse

Hvor vigtigt det er at have det rette motiv når man læser, fremgår af de fire evangelier. Hos Mattæus læser vi for eksempel at Jesus spurgte de meget belæste religiøse ledere: „Har I ikke læst . . .?“ og: „Har I aldrig læst dette . . .?“ inden han ud fra Skrifterne svarede dem på deres udspekulerede spørgsmål. (Matt. 12:3, 5; 19:4; 21:16, 42; 22:31) Heraf kan vi blandt andet lære at hvis man ikke har den rette bevæggrund når man læser, kan man misforstå det man læser, eller måske slet ikke forstå det. Farisæerne læste Skrifterne fordi de troede at dét i sig selv ville give dem evigt liv. Men Jesus gjorde dem opmærksomme på at livets løn kun gives til dem der elsker Gud og tager imod Hans frelsesmiddel. (Joh. 5:39-43) Farisæernes motiver var selviske, og dermed blev mange af deres konklusioner forkerte.

Kærlighed til Jehova er det bedste motiv man kan have til at læse hans ord. Kærligheden vil give én lyst til at lære Guds vilje at kende, for den „fryder sig med sandheden“. (1 Kor. 13:6) Nogle har måske indtil nu ikke været særlig glade for at læse; men når man elsker Jehova ’af hele sit sind’, vil denne kærlighed få én til at anstrenge ’sindet’ lidt ekstra så man kan skaffe sig kundskab om Gud. (Matt. 22:37) Kærligheden vækker interessen, og interessen gør det til en fornøjelse at lære.

Læsehastigheden

Læsning er en form for genkendelse. Når du læser, sådan som du gør nu, genkender du nogle ord og genkalder dig hvad de betyder. Du kan øge din læsehastighed ved at udvide det læsefelt som du betragter og genkender. I stedet for at standse op ved hvert af ordene og læse dem et ad gangen, prøv da at læse flere ord ad gangen. Efterhånden vil du opdage at det faktisk giver dig en bedre forståelse af det du læser.

Hvis det er dybere stof du læser, vil en anden metode måske give dig større udbytte af din indsats. Da Jehova gav Josua påbud om at læse Skrifterne, sagde han til ham: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat.“ (Jos. 1:8) At tale „dæmpet“ med sig selv er noget man somme tider gør når man tænker dybt over noget. Det hebraiske ord der indgår i udtrykket „læse dæmpet“, oversættes derfor visse steder med ’grunde over’. (Sl. 63:6; 77:12; 143:5) Hvis man grunder over noget, tænker man dybt over det; man giver sig tid. Når man læser Guds ord på denne måde, gør det et stærkere indtryk på sind og hjerte. Bibelen indeholder profetier, vejledning, ordsprog, lyrik, domsbudskaber fra Gud, oplysninger om Jehovas hensigt og en sand rigdom af personskildringer — alt sammen værdifuldt for dem der gerne vil følge Jehovas vej. Det fortjener at blive læst på en måde som giver det lov til at lejre sig dybt i sindet og hjertet!

Lær at koncentrere dig

Prøv at se dig selv i de omgivelser du læser om. Se personerne for dit indre blik, og lad dine følelser gribe af det de kommer ud for. Det er selvfølgelig ikke så svært når man læser om David og Goliat i Første Samuelsbog, kapitel 17. Men selv beskrivelserne i Anden og Tredje Mosebog om opførelsen af telthelligdommen eller indsættelsen af præsterne kan få liv når man ser størrelsesforholdene og materialerne for sig, og når man fornemmer duften af røgelsen, det ristede korn og dyrene der blev bragt som brændofre. Forestil dig den ærefrygt der må have fyldt præsterne når de udførte deres tjeneste! (Luk. 1:8-10) Når du inddrager dine sanser og følelser på denne måde, vil du lettere kunne forstå dybden i det du læser, og du vil lettere kunne huske det.

Men hvis man ikke passer på, kan ens tanker alligevel drage på langfart. Øjnene kigger ned i bogen, men hvorfor er tankerne et andet sted? Ja, måske er der tændt for noget musik eller for et tv, eller måske er der nogen der snakker i nærheden. Prøv om muligt at finde et sted hvor der er ro. Det kan imidlertid godt være at det er dig selv du bliver distraheret af. Du har måske haft en travl dag. Så kommer dagens oplevelser let til at køre i ring i tankerne. Det er selvfølgelig i orden at tænke tilbage på dagens begivenheder — bare ikke lige når man læser. Måske begynder du med fuld koncentration og indleder endda læsningen med en bøn, men oplever så at tankerne snart begynder at vandre. Så prøv igen! Øv dig i selvdisciplin, og hold tankerne fokuseret på det du læser. Efterhånden bliver du bedre til at koncentrere dig.

Hvad gør du så når du støder på et ord du ikke kender? I nogle tilfælde bliver det måske forklaret i teksten, eller du kan slutte dig til betydningen ud fra sammenhængen. Hvis ikke, da giv dig tid til at slå det op i en ordbog, hvis du har en ved hånden, eller sæt et mærke ved ordet så du senere kan spørge en anden hvad det betyder. Dermed øger du både dit ordforråd og udbyttet af det du læser.

Højtlæsning

Apostelen Paulus skrev at Timoteus skulle lægge vægt på at læse op for andre. (1 Tim. 4:13) God oplæsning består ikke bare i at læse nogle ord højt fra et stykke papir. Oplæseren må klart forstå både ordene og hele den mening de udtrykker. Kun da kan han på rette måde videregive tekstens indhold af tanker og stemninger. Det kræver naturligvis flittig forberedelse og øvelse. Derfor brugte Paulus udtrykket: „Bliv ved med . . . flittigt at tage dig af oplæsning.“ Den Teokratiske Skole vil give dig værdifuld træning i højtlæsningens kunst.

Skaf dig tid til at læse

„Den flittiges planer får et gunstigt udfald, så sikkert som enhver der har hastværk styrer mod armod.“ (Ordsp. 21:5) Det gælder også for vores gode forsætter om at læse! For at de kan få „et gunstigt udfald“ må vi planlægge omhyggeligt så vores læsning ikke bliver skubbet til side af andre ting.

Hvornår læser du? Er det bedst for dig om morgenen? Eller er du mere frisk senere på dagen? Hvis du kan afsætte et fast tidsrum, måske bare 15-20 minutter, til læsning hver dag, vil du blive forbavset over hvor meget du når. Nøglen til det er regelmæssighed.

Hvorfor har Jehova valgt at få sin storslåede hensigt beskrevet i en bog? For at vi skal kunne slå op og hente råd i hans skrevne ord. Det giver os mulighed for at lære om de vidunderlige ting Jehova har gjort, berette om det til vores børn og indprente os Guds handlinger. (Sl. 78:5-7) Vores værdsættelse af den store gave Jehova har givet os i form af sit livgivende ord, kommer bedst til udtryk ved at vi flittigt læser det. Og det betaler sig at blive god til at læse.