Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g94 22/6 s. 31
  • Kan lykken købes for penge?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan lykken købes for penge?
  • Vågn op! – 1994
  • Lignende materiale
  • Rigdom og lykke
    Vågn op! – 1977
  • Er sand lykke kun en drøm?
    Vågn op! – 1977
  • Noget af langt større værdi end rigdom
    Vågn op! – 2009
  • Kan penge gøre dig lykkelig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
Se mere
Vågn op! – 1994
g94 22/6 s. 31

Kan lykken købes for penge?

MANGE penge gør tydeligvis ikke folk lykkeligere. Bladet Psychology Today skriver: „Når man først lever over fattigdomsgrænsen har indkomststigninger forbavsende ringe betydning for den personlige lykke.“

Det blev bekræftet i en nekrolog i New York Times for den 29. oktober 1993 med overskriften: „Doris Duke, 80 år, en rig arving hvis store rigdom ikke kunne købe lykke, er død.“ Artiklen sagde: „En sen aften i Rom i 1945 sagde frøken Duke, der dengang var 33 år gammel, til en ven at hendes enorme formue på en måde var en hindring for lykken.“

„Alle disse penge er nogle gange et problem,“ betroede Doris Duke en ven. „Efter at jeg et par gange har været i byen med en mand, begynder han at fortælle hvor højt han elsker mig. Men hvordan kan jeg vide om han virkelig mener det? Hvordan kan jeg nogen sinde være sikker?“ Avisen bemærkede: „Hendes udtalelser den aften viste at hendes liv havde været dybt berørt, ja, endda belastet, af hendes rigdom.“

Jean Paul Getty, der engang skal have været verdens rigeste mand, sagde ligeledes: „Penge er ikke nødvendigvis ensbetydende med lykke. Måske snarere med mangel på lykke.“ Og Jane Fonda, en af Hollywoods kendteste skuespillerinder, som i 1970’erne modtog en halv million dollars pr. film, sagde: „Jeg har fået nok af penge og alle de materielle ting. De betyder ikke det fjerneste for mig. Her i kvarteret er der en psykiater for hver swimmingpool — for slet ikke at tale om skilsmisser og børn der hader deres forældre.“

Hverken stor rigdom eller dyb fattigdom vil nogen sinde bringe lykke. Derfor sagde en vís mand for mange år siden: „Giv mig hverken fattigdom eller rigdom.“ (Ordsprogene 30:8, 9) En anden bibelskribent bemærkede at det man behøver for at blive lykkelig er „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har. For vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:6-10.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del