Bevar den kristne enhed i forretningsanliggender
„Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — Salme 133:1.
1. Hvorfor virker kristen enhed så tiltalende?
JA, DET er virkelig ’godt og lifligt når kristne brødre bor sammen i enhed’, især nu da verden er mere splittet end nogen sinde. Ægte enhed virker tiltalende og resulterer i at folk knyttes sammen af broderkærlighedens bånd, hvilket gør samværet med andre til en fornøjelse. Splittelse virker derimod frastødende og kan resultere i at der opstår vrede, had og kulde mellem folk.
2. Hvordan bør det at vi har det samme syn på Bibelens principper øge vor broderlige enhed, selv i forbindelse med forretningsanliggender?
2 Når Jehovas tjenere gør forretninger med hinanden bør det styrke deres broderlige enhed at de har det samme syn på Bibelens principper. En tilsynsmand i en af Jehovas Vidners menigheder har udtrykt det på denne måde: „Eftersom verden bliver mindre og mindre pålidelig, virker det forfriskende at arbejde sammen med andre principfaste kristne. Så behøver man ikke hele tiden at være på vagt. Der er efterhånden langt mellem de retlinede og ærlige forretningsmænd i denne verden. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med ærlige mennesker der ikke ryger eller bruger et dårligt sprog, men som viser selvbeherskelse og ikke lader sig lede af materielt begær.“
3. (a) Hvilke forretningsmæssige forhold kan opstå mellem trosfæller? (b) Hvilke principper må man lade sig lede af i forretningsanliggender?
3 Hvilke forretningsmæssige forhold kan opstå mellem trosfæller? To eller flere kristne kan beslutte at gøre nogle forretninger sammen som partnere, eller én kristen kan arbejde for en anden. En tredje situation opstår når en kristen tilbyder at sælge et produkt til en broder eller at udføre et stykke arbejde for ham. I sådanne forretningsanliggender må parterne lade sig lede af de principper om ærlighed og uangribelighed som findes i Jehovas inspirerede ord. Det vil øge deres broderkærlighed og deres glæde ved at arbejde sammen. — 1 Korinther 10:31.
4. Hvilken fare kan opstå når kristne gør forretninger med hinanden?
4 Der kan imidlertid være fare for at nogle ikke bevarer dette ophøjede, kristne syn på forretningsanliggender. De begynder måske at tænke for meget på deres egne interesser. (Filipperne 2:4) Penge kan få større betydning for dem end den kristne enhed. Men hvis vi viser selviskhed i forretningsanliggender kan det ødelægge både vort forhold til Jehova og til brødrene, og det ønsker vi naturligvis ikke! — Johannes 13:34, 35; Hebræerne 13:5; 1 Timoteus 3:2, 3; 1 Johannes 3:16; 4:20, 21.
Betydningen af en formel aftale
5. Hvordan viser Abrahams fremgangsmåde da han købte et stykke jord, værdien af en formel overenskomst?
5 Som en hjælp til at undgå misforståelser i forbindelse med forretningsanliggender kan vi se hvordan Abraham gik frem da han ønskede at købe et stykke jord. Han „vejede . . . det beløb i sølv af til Efron som han havde omtalt i Hets sønners påhør, fire hundrede sekel sølv, gangbare hos købmændene. Således overgik Efrons mark, som lå i Makpela . . . til Abraham som hans købte ejendom for øjnene af Hets sønner, blandt alle dem der gik ind gennem hans bys port.“ Abraham og Efron nøjedes ikke med at indgå en privat aftale, men sluttede en formel overenskomst i vidners nærværelse. Der kunne ikke senere opstå misforståelser med hensyn til hvad der var blevet købt eller hvad den nøjagtige pris var. — 1 Mosebog 23:2-4, 14-18.
6. Hvordan kan kristne lægge større forretningstransaktioner i faste rammer?
6 Det vil være klogt af kristne at de på samme måde lægger større transaktioner i faste rammer. Hvis det drejer sig om salg af en vare kan parterne udforme en skriftlig erklæring om hvad der er blevet solgt, hvad prisen er, hvordan betalingen skal erlægges, hvornår og hvordan leveringen skal finde sted, og andre forhold. Hvis det drejer sig om et arbejde der skal udføres, kan parterne skrive ned hvad arbejdet omfatter, hvornår det skal være fuldført, hvad det skal koste og andre faktorer. Dette dokument bør dateres og underskrives, og begge parter bør opbevare en kopi af det. En sådan skriftlig aftale har især stor betydning når brødre indgår et partnerskab. Den hjælper begge parter til at have overblik over forholdet og til at leve i overensstemmelse med Jesu vejledning: „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ (Mattæus 5:37) I forbindelse med mere komplicerede anliggender kan det være tilrådeligt at man søger professionel hjælp til at opstille en sådan skriftlig aftale.
7. (a) Hvad bør man også tage i betragtning når man opstiller en kontrakt? (b) I hvilken ånd bør kristne beskæftige sig med forretningsanliggender?
7 Ved formuleringen af skriftlige aftaler bør parterne ikke blot tænke på indgåelsen af selve aftalen, men også på de mulige konsekvenser, for eksempel hvordan samarbejdet om nødvendigt kan bringes til ophør. (Ordsprogene 21:5) Alle forretningsforetagender rummer risikomomenter, og i en kontrakt kan man umuligt tage højde for alt hvad der kan ske. Hvis omstændighederne skulle ændre sig kan det være nødvendigt at forandre kontraktens ordlyd eller at forhandle sig frem til en anden løsning. Med tiden kan en af parterne måske se at han ikke er i stand til at opfylde sine kontraktlige forpligtelser, og at han derfor må trække sig ud af foretagendet på så ærefuld en måde som muligt. Han bør dog ikke trække sig tilbage blot for at slippe for at betale en gæld som han har stiftet gennem ødselhed eller efterladenhed. Parterne bør drøfte om kontrakten kan ophæves og om de eventuelt kan finde en økonomisk ordning. En samvittighedsfuld kristen vil naturligvis gøre alt hvad der med rimelighed kan forlanges af ham for at opfylde sine kontraktlige forpligtelser, også selv om det måske betyder at han for en tid må ændre sin levestandard. (2 Thessaloniker 3:12) Hvis en kristen ønsker at vandre uangribeligt og øve retfærdighed, vil han for at bevare Jehovas godkendelse gøre hvad han kan for at opfylde sine forpligtelser, skønt de måske ikke tjener hans interesser. „Har han svoret til egen skade, ændrer han dog intet.“ (Salme 15:1-4) I alle sådanne anliggender bør Jehovas tjenere lade alt ske „i kærlighed“. — 1 Korinther 16:14.
8. Hvorfor er det bedst at beregne omkostningerne før man kaster sig ud i et forretningsforetagende?
8 I betragtning af dette vil det være fornuftigt at beregne omkostningerne før man indlader sig på et forretningsforetagende. (Lukas 14:28-30) Nogle kaster sig måske optimistisk ud på forretningslivets dybe vand uden at være opmærksomme på de skjulte klippeskær. Man kan for eksempel få den tanke at ens arbejdsgivers fortjeneste kunne have været ens egen, hvis blot man havde været selvstændig. Ofte glemmer man imidlertid at tage i betragtning at det slet ikke er så let at drive en forretning i denne konkurrencebetonede verden. Hvert eneste år fallerer i titusindvis af forretninger over hele jorden. Efter at have oplevet dybe skuffelser som selvstændig erhvervsdrivende har mange kristne følt det som en stor lettelse at blive lønarbejdere igen.
Vis hinanden ære
9. På hvilke måder kan kristne vise hinanden ære på arbejdspladsen?
9 „Gå foran med at vise hinanden ære,“ siges der i Romerbrevet 12:10. Kristne der er ansat hos en broder vil søge at følge denne vejledning, og vil ikke udnytte deres arbejdsgiver fordi han er deres trosfælle eller indtage den verdslige holdning at ’arbejdsgiveren har råd til at finde sig i at hans ansatte begår nogle fejl’. De vil i stedet vise deres arbejdsgiver ære gennem deres holdning og deres flittige arbejde. (1 Timoteus 6:2) På den anden side vil kristne arbejdsgivere også vise deres ansatte trosfæller ære gennem den måde hvorpå de taler til dem og behandler dem. En arbejdsgiver bør aldrig føle at han som kristen står over en trosfælle han har i sit brød, men bør huske at de begge er Jehovas tjenere, og i hans øjne er lige. (Efeserne 6:9) Desuden bør både arbejdsgiver og arbejdstager altid huske på vejledningen i Galaterbrevet 6:10: „Lad os . . . gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“
10. Hvordan kan ydmyghed hjælpe os til at vise hinanden ære?
10 Hvis man er ydmyg har man ikke svært ved at vise andre ære. En ydmyg ældste i en kristen menighed vil for eksempel ikke have svært ved at lade sig lede på arbejdspladsen af en trosfælle der ikke har de samme privilegier i menigheden. Den ydmyge arbejdsgiver vil på sin side heller ikke have svært ved at lade sig lede af sin ansatte, ældstebroderen, når det gælder menighedsanliggender. Ydmyghed vil også beskytte begge parter mod at blive overkritiske eller forvente fuldkommenhed af hinanden, eftersom de ved at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. — Romerne 3:23; 12:3.
11. Hvordan kan kristne vise rimelighed i forretningsanliggender?
11 Bibelen siger også: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) Det vil ikke være rimeligt af en kristen at forvente særlige tjenesteydelser, bedre arbejde eller lavere priser — blot fordi han handler med en trosfælle. En kristen der arbejder for en trosfælle bør heller ikke tage det som en selvfølge at han kan få fri når han ønsker det, eller forvente andre privilegier, for eksempel tilladelse til at benytte maskiner eller biler. Vi bør aldrig kræve særlige privilegier, bedre arbejde, lavere priser eller større frihed af vore forretningsdrivende trosfæller. Urimelige forventninger kan skabe misstemning mellem kristne og skade deres gode forhold til hinanden. — Ordsprogene 18:19.
12. Hvad bør man vogte sig for på sin arbejdsplads med hensyn til forkyndelse?
12 Kristne ønsker at forkynde den gode nyhed om Guds rige for ikke-troende, men på arbejdspladsen bør de passe på at de ikke vælger et upassende tidspunkt til denne forkyndelse. (Prædikeren 3:1, 7) Hvis man forkynder i arbejdstiden, bør det ske med arbejdsgiverens godkendelse. Ellers vil han måske tage det ilde op, og det kunne resultere i at Jehova og hans folk blev spottet. (1 Timoteus 6:1) Man kan forkynde på andre tidspunkter, for eksempel i frokostpausen eller i andre pauser. Hvis flere Jehovas vidner arbejder på samme arbejdsplads, bør de heller ikke bruge tid på at snakke med hinanden om teokratiske anliggender på tidspunkter hvor de burde passe deres arbejde.
Vogt dine motiver
13. Hvordan betragtede Paulus og hans værter i Korinth deres verdslige arbejde?
13 Mens apostelen Paulus opholdt sig i Korinth, arbejdede han sammen med sine kristne værter, Akvila og Priskilla. (Apostelgerninger 18:1-3) De arbejdede for at skaffe sig livets fornødenheder, men dette kom i anden række — de betragtede det som vigtigst at fremme tilbedelsen af Jehova. De kunne bestemt ikke anklages for at ’mene at gudhengivenhed var et middel til materiel vinding’. (1 Timoteus 6:5) Jehova velsignede dem alle tre rigt, og de omtales rosende i Bibelen. — Romerne 16:3-5.
14. (a) Hvorfor vil det være godt at man ransager sine motiver før man kaster sig ud i et forretningsforetagende? (b) Hvordan har tre Jehovas vidner løst deres problemer?
14 En kristen kan undgå mange vanskeligheder ved omhyggeligt at ransage sine motiver før han kaster sig ud i et forretningsforetagende. For eksempel ønsker én kristen måske mere tid til at fremme Rigets interesser, mens hans partner ønsker at forbedre sin levestandard. Den ene part ønsker måske at investere fortjenesten for at udvide forretningen, mens den anden ikke ønsker at forretningen skal tage mere af hans tid og derfor hellere vil affinde sig med en tungere skattebyrde end investere fortjenesten. I ét land indgik tre Jehovas vidner der var kødelige slægtninge, kompagniskab. Med tiden ønskede de imidlertid ikke at involvere sig i forretningen i samme grad. De blev så enige om at dele forretningen op i tre parter og fordele klienterne mellem sig. Derved bevarede de ikke alene det gode familieforhold, men også det åndelige broderskab. De fulgte Bibelens vejledning om at „jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse“. — Romerne 14:19.
15. Hvorfor må vi være særlig omhyggelige med at ransage vore motiver til at tjene penge?
15 Man bør ransage sit motiv til at tjene penge særlig omhyggeligt. „En mand der er trofast i sine gerninger får mange velsignelser,“ lover Bibelen, „men den der har hastværk med at blive rig, forbliver ikke uskyldig.“ (Ordsprogene 28:20) Hvis en kristen „har hastværk med at blive rig“, kan han glemme noget der er langt mere dyrebart — det kristne broderskab. Hans holdning kan skabe splittelse i menigheden, eftersom andre måske vil tage anstød af at han er mere optaget af penge end af Rigets interesser. Bibelen advarer derfor: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.
16. Hvad bør man huske i forbindelse med alle former for forretninger?
16 En måde hvorpå „kærligheden til penge“ kan føre en kristen vild, er ved at friste ham til at anvende forretningsmetoder der er moralsk forkerte eller direkte uærlige. Sådanne metoder kan skabe splittelse mellem en kristen arbejdsgiver og hans ansatte trosfæller, og ødelægge hans forhold til Jehova. Det er vigtigt at huske at uærlige forretningsmetoder „er Jehova en vederstyggelighed“. (Ordsprogene 11:1; 20:23) Kristne skulle gerne kunne sige som apostelen Paulus: „Vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ — Hebræerne 13:18.
Hvordan forretningsproblemer kan løses
17. Hvordan kan mindre forretningsproblemer som regel løses?
17 Der kan opstå problemer i ethvert forretningsforhold brødre imellem. Nogle af de mindre problemer kan løses blot ved at man anvender princippet i Første Petersbrev 4:8, der lyder: „Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ Et problem der ikke kan løses på denne måde, bør ikke af den grund få lov til at vokse sig større. Det kunne resultere i at parterne mistede respekten for hinanden eller ligefrem blev uvenner. Løsningen kan ofte findes gennem en venlig og åben samtale før situationen når at udvikle sig. I Guds ord rådes vi til at bilægge stridigheder hurtigst muligt. — Mattæus 5:23-25; Efeserne 4:26, 27.
18. Hvad kan en kristen gøre hvis han mener at en trosfælle har gjort ham alvorlig uret i et forretningsanliggende?
18 Hvis en kristen imidlertid mener at en trosfælle i alvorlig grad har gjort ham uret i et forretningsanliggende, bør han omhyggeligt følge de skridt der anbefales i Mattæus 18:15-17. Problemet burde kunne løses blot ved hjælp af det første og måske det andet skridt. Er det ikke tilfældet, bør man bede de udnævnte ældste undersøge sagen, i overensstemmelse med det tredje skridt. De ældste vil i så tilfælde stærkt fraråde de pågældende brødre at anlægge sag mod hinanden. Retssager mellem brødre er, som Paulus sagde, „et nederlag“. Han tilføjede: „Hvorfor lider I ikke hellere uret? Hvorfor lader I jer ikke hellere bedrage?“ (1 Korinther 6:1-8) Det er langt bedre at lide et økonomisk tab end at bringe forsmædelse over Jehovas navn og menigheden og ødelægge vor enhed ved at anlægge sag mod en trosfælle. Hvis sagen drejer sig om uærlighed kan det naturligvis være nødvendigt at menigheden tager affære, selv om det ikke kommer til et sagsanlæg.
19. Hvilke gode, bibelske eksempler kan ældste henvise til når de vejleder brødre der har forretningsmæssige problemer?
19 Ældste der skal rådgive nogle der har forretningsmæssige problemer, kan henvise til Abrahams uselviskhed da hans forhold til Lot var i fare. Skønt Abraham var den ældste, lod han venligt Lot vælge land først, for ikke at risikere at forholdet mellem dem blev ødelagt. (1 Mosebog 13:5-11) De ældste kan også henvise til Zakæus’ gode eksempel. Han var villig til at give halvdelen af hvad han ejede til de fattige, og ved hjælp af den anden halvdel af sine ejendele at give det firdobbelte tilbage af det som han havde afpresset folk ved hjælp af falske anklager. — Lukas 19:1-10; se også Første Korintherbrev 10:24.
20, 21. Hvad bør vi altid have for øje i forbindelse med verdslige gøremål?
20 Hvor er det godt når kristne kan løse forretningsmæssige problemer ved omhyggeligt at følge Bibelens vejledning! Derved kan de bevare enheden, selv når et forretningsforetagende slår fejl. Ja, vi vil kunne bevare enheden hvis vi altid holder os for øje at verdslige gøremål må komme i anden række i forhold til Rigets interesser og den broderlige enhed. Og det er bestemt glædeligt når forretningsanliggender kan tilrettelægges sådan at der bliver mere tid tilovers til den vigtigere virksomhed der har at gøre med Rigets interesser. — Mattæus 6:33; jævnfør Filipperbrevet 1:9, 10.
21 Det der har størst betydning for os er forholdet til Jehova og vort kristne broderskab. (Mattæus 22:36-39) Lad os beskytte vort uforlignelige forhold til Jehova og vort vidunderlige, forenede broderskab mod at blive ødelagt af påvirkning fra verden eller af forretningsanliggender!
Spørgsmål til repetition
■ Hvorfor glider forretningsanliggender lettere hvis parterne adlyder Guds ord?
■ Hvorfor vil det være klogt at udforme en skriftlig aftale i forbindelse med større transaktioner?
■ Hvordan kan kristne vise hinanden ære på arbejdspladsen?
■ Hvorfor bør vi omhyggeligt ransage vore motiver i forbindelse med forretningsanliggender?
■ Hvilken holdning bør vi vise når vi søger at løse forretningsproblemer?
[Illustration på side 16]
Abraham bekræftede købet af et stykke jord gennem en formel overenskomst med Efron
[Illustration på side 18]
At tjene til livets opretholdelse kom i anden række for Paulus, Akvila og Priskilla