Hvorfor vi har brug for nøjagtig kundskab

„Det er også grunden til at vi, fra den dag vi hørte om det, ikke er holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse.“ — KOLOSSENSERNE 1:9.

1. Forklar forskellen mellem kundskab i almindelig forstand og nøjagtig kundskab.

ALLE ved hvad et ur er, men hvor mange ved hvordan det virker? Du har måske nok en vag forestilling om det, men kan du skille et ur ad, reparere det og samle det igen? Det kan en urmager. Og hvorfor? Fordi han har nøjagtig, dybtgående kundskab om hvordan et ur fungerer. Dette viser forskellen mellem kundskab i almindelig forstand og nøjagtig kundskab om et emne.

2. Hvilken forskel mellem de to former for kundskab har du bemærket på det religiøse område?

² Millioner af mennesker har kun en vag forestilling om Gud. De siger at de tror på Gud, skønt deres handlinger ofte modsiger deres ord. En missionær spurgte somme tider dem han besøgte: „Som katolik tror De på Gud, ikke?“ Svaret lød som regel, med en gestus mod himmelen: „Joh, jeg tror at der må være noget deroppe.“ Ville du kalde det nøjagtig kundskab om Gud? Næppe. Og resultatet af de navnkristnes uvidenhed er ofte en ukristen adfærd. (Jævnfør Titus 1:16.) Situationen er præcis som Paulus beskrev: „Ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab, sådan overgav Gud dem til en sindstilstand han ikke synes om.“ — Romerne 1:28.

3. Hvad sker der når folk forkaster den nøjagtige kundskab om Guds vilje?

³ Hvad blev resultatet af mangelen på nøjagtig kundskab i det første århundrede? Folk gjorde ’hvad der ikke sømmede sig’ „fyldt som de var med al slags uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed; fulde af misundelse, mord, strid, svig, ondsindethed; sladderagtige, bagtalere, gudshadere, uforskammede, hovmodige, pralende, opfindsomme med hensyn til at gøre fortræd, ulydige mod forældre, uden forstand, ikke ordholdende, uden naturlig hengivenhed, ubarmhjertige“. Deres mangel på nøjagtig kundskab betød at deres hjerte ikke var motiveret for retfærdige handlinger. — Romerne 1:28-31; Ordsprogene 2:2, 10.

Hvad er forskellen?

4, 5. Hvad er nogle af forskellene mellem gnōʹsis og epiʹgnōsis, ifølge to bibelforskere?

⁴ Forskellen mellem kundskab i almindelig forstand og nøjagtig kundskab fremgår af De Græske Skrifter. De udtryk der bruges på grundsproget, græsk, er gnōʹsis, kundskab, og epiʹgnōsis, nøjagtig kundskab. Ifølge bibelforskeren W. E. Vine betyder det første „fortrinsvis en søgen efter at opnå viden, en efterforskning, undersøgelse“ — når ordet forekommer i bibelsk sammenhæng er der især tale om kundskab om den religiøse sandhed.

⁵ Epiʹgnōsis betyder ifølge bibelforskeren J. H. Thayer „præcis og korrekt kundskab“. Det tilsvarende udsagnsord betyder „at blive grundigt bekendt med, at kende til bunds; at vide nøjagtigt, at kende godt“. W. E. Vine siger at epiʹgnōsis „sigter til eksakt eller fuld kundskab, dømmekraft, erkendelse“. Han tilføjer at det udtrykker „en dyberegående eller fyldigere kundskab, en større medleven af den vidende i det givne emne, hvorfor det påvirker ham stærkere“. (Kursiveret af os.) Som vi skal se er denne sidste karakteristik af stor betydning for kristne.

6. Hvilke bibelskribenter bruger de græske ord for „kundskab“ og „nøjagtig kundskab“, og hvorfor er det vigtigt at have nøjagtig kundskab?

⁶ Kun to bibelskribenter bruger ordet epiʹgnōsis. Det er Paulus og Peter, der i alt anvender ordet 20 gange.a Med undtagelse af Lukas er de også de eneste der bruger ordet gnōʹsis. Paulus bruger det 23 gange og Peter 4 gange. Deres skrifter er derfor af stor værdi for os når vi undersøger den nøjagtige kundskabs betydning for vor frelse. Som Paulus skrev til Timoteus: „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ — 1 Timoteus 2:3, 4.

Hvorfor nøjagtig kundskab har stor betydning

7. (a) Hvordan må kundskaben berøre os, hvis vi skal have gavn af den? (b) Hvad er der fare for hvis vi forsømmer kundskaben?

⁷ Nøglen til frelse er altså at vi opnår nøjagtig kundskab om sandheden ud fra Bibelen. Denne kundskab må imidlertid trænge ned i vort hjerte, sædet for motiverne. Det må ikke blot være teori for os. Når vi har opnået kundskab om sandheden må vi desuden bruge den og hele tiden fylde mere på. Hvorfor er det så vigtigt? Fordi hukommelsen, ligesom en muskel, bliver slap hvis den ikke bruges. I så fald kan vi let komme til at forsømme vort åndelige helbred og begynde at vakle i troen. Kundskaben om Gud kan langsomt glide os af hænde. Snart vil denne vaklen resultere i en svækket tænkeevne og måske endda i ukristen adfærd. — Ordsprogene 2:5; Hebræerne 2:1.

8. Hvilken værdi så Salomon i visdom og kundskab?

⁸ Vi forstår hvorfor Salomon, mens han var trofast, satte stor pris på visdom, dømmekraft og tænkeevne. Han skrev: „Når der kommer visdom i dit hjerte, og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil evnen til at tænke holde vagt over dig, dømmekraft værne dig, for at udfri dig fra den onde vej.“b (Ordsprogene 2:10-12) Disse ord viser at vi må opdyrke et inderligt ønske om nøjagtig kundskab, som kan berøre hjertet og sjælen. Nøjagtig kundskab er desuden grundlaget for en god tænkeevne. Hvorfor har dét så stor betydning i dag?

9. Nævn nogle fjender af den sande kristne tro.

⁹ Vi lever i „de sidste dage“, der, som Paulus forudsagde, er „strenge tider“ eller „en periode med bekymringer“. (2 Timoteus 3:1, den danske autoriserede oversættelse, The New English Bible) Det bliver sværere og sværere at bevare sin kristne uangribelighed i denne fordærvede verden. Kristne værdier og normer latterliggøres og foragtes. Jehovas vidners tro er under angreb fra alle sider — fra kristenhedens præsteskab, der hader budskabet om Riget som vi forkynder fra hus til hus, fra frafaldne som samarbejder med kristenhedens præsteskab, fra læger der ønsker at påtvinge os og vore børn blodtransfusioner, fra ateistiske videnskabsmænd der forkaster troen på Gud og på skabelsen, og fra dem der forsøger at tvinge os til at bryde vor kristne neutralitet. Al denne modstand organiseres af Satan, mørkets og uvidenhedens hersker, den nøjagtige kundskabs fjende. — 2 Korinther 4:3-6; Efeserne 4:17, 18; 6:11, 12.

10. Hvilket pres kan vi blive udsat for, og hvordan kan vi modstå det?

¹⁰ Presset kan blive så stærkt i hverdagen at kristne fristes til at følge strømmen, og for eksempel tage narkotika, drikke for meget, bedrive utugt, øve vold, stjæle, lyve, snyde, pjække fra skolen, eller gå op i selviske fornøjelser. Netop derfor er det så vigtigt at have nøjagtig kundskab. En dybtgående viden om Guds ord og hensigt kan påvirke vor tankegang og vore handlinger i en positiv retning. — Romerne 12:1, 2.

En fortabt søn

11, 12. Hvilket eksempel fra det virkelige liv viser hvor dumt det er at forkaste den nøjagtige kundskab om sandheden?

¹¹ Dette kan illustreres med et eksempel fra det virkelige liv. Det drejer sig om en ung mand der fik sin kærlighed til sandheden sat på prøve da han var omkring 14 år og allerede en døbt kristen. Som mange andre unge holdt han meget af sport, især fodbold. Der var imidlertid det problem at træningen faldt på samme aften som menigheden holdt møde. Han var ikke stærk nok i åndelig henseende til at kunne bedømme den begrænsede værdi af at spille fodbold i modsætning til den varige værdi af at overvære de kristne møder sammen med sine yngre søskende og sin moder, der var enke. Han handlede derfor ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab — og besluttede at forlade sandheden. Efter nogen tid blev han udstødt. Senere aftjente han sin værnepligt, og begyndte ved samme lejlighed at tage stoffer.

¹² I 1986, da han blev hjemsendt fra militæret, kom han til fornuft og skrev et brev til en ven af familien som havde siddet i det dømmende udvalg der i sin tid besluttede at han skulle udstødes. Heri skrev han: „Jeg er glad for at kunne fortælle dig noget vigtigt: Jeg er vendt tilbage til sandheden. . . . Det apostelen Paulus skrev i Andet Korintherbrev 4:4 er gået op for mig, at der er en gud over denne tingenes ordning som forblinder ens forstand. Jeg har i lang tid været åndeligt blind for det der foregik omkring mig. Da jeg forlod sandheden var jeg ikke klar over hvilken risiko jeg løb. Men takket være Jehova Gud har jeg med tiden kunnet indse at det jeg gjorde var forkert.“ — Jævnfør Lukas 15:11-24.

13. Hvordan kan det gå dem der er faldet fra, hvis de angrer og vender om? (2 Timoteus 2:24-26)

¹³ Denne unge mand er vendt tilbage til den nøjagtige kundskabs vej. Nu er han i stand til at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. Han kan også ’bære frugt i enhver god gerning og vokse i den nøjagtige kundskab om Gud’ sammen med den kristne menighed. Og desuden har han givet sin familie ny styrke ved igen at blive en Kristi discipel. Kender du lignende eksempler? — Kolossenserne 1:9, 10; Mattæus 11:28-30.

Sørgelige resultater af åndelig forsømmelighed

14. (a) Hvad må vi gøre for at undgå at glide bort? (b) Hvordan er det gået nogle kristne?

¹⁴ Hvad kan vi lære af dette og lignende tilfælde? At når vi har opnået nøjagtig kundskab om sandheden, må vi hele tiden forny vort sinds åndelige kredsløb for ikke at glide bort. Vort åndelige helbred svækkes hvis vi forsømmer det personlige studium og familiestudiet, de kristne møder og forkyndelsen. Det kan ende med at en kristen der engang var stærk, falder fra troen og måske endda begår overtrædelser, for eksempel utugt, eller glider bort på grund af tvivl og uvidenhed og til sidst bliver frafalden. (Hebræerne 2:1; 3:12; 6:11, 12) Nogle er endda vendt tilbage til de babyloniske læresætninger om treenigheden og sjælens udødelighed!

15. Hvordan advarede Peter mod det at glide bort?

¹⁵ Dette minder os om Peters træffende ord: „Det er afgjort at hvis de, efter at være undsluppet verdens besmittelser ved nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus, igen bliver indviklet i netop disse ting og bliver overvundet, er det sidste blevet værre for dem end det første. Det ville nemlig have været bedre for dem ikke at have fået nøjagtig kundskab om retfærdighedens vej, end, efter at have fået nøjagtig kundskab, at vende sig bort fra det hellige bud som var blevet overgivet dem. Det er gået dem som det sande ordsprog siger: ’En hund vender tilbage til sit eget bræk, og en badet so for at vælte sig i sølen.’“ — 2 Peter 2:20-22.

16. (a) Hvordan er nogle blevet vildledt i vor tid? (b) Hvilken adfærd kendetegner dem der er blevet vildledt?

¹⁶ De der forkaster den nøjagtige kundskab om sandheden vælger tit at gøre det de selv har lyst til. De vil ikke længere acceptere det ansvar at overvære de kristne møder regelmæssigt eller at deltage i forkyndelsen fra hus til hus. Nogle begynder endda at ryge! Andre er glade for at de nu ikke længere behøver at skille sig ud ved deres holdning til neutralitet og blodets hellighed. Sikken en frihed de har opnået! Nu kan de endda stemme på et af ’vilddyrets’ politiske partier. (Åbenbaringen 13:1, 7) På grund af deres ustadighed er nogle kristne blevet ført bort fra den nøjagtige kundskabs lige vej af mennesker som, ’mens de lovede dem frihed, selv er fordærvelsens trælle’. — 2 Peter 2:15-19.

17. Hvad er de der er gledet bort fra den nøjagtige kundskab om sandheden, i fare for?

¹⁷ Medmindre disse angrer og vender tilbage til sandheden, er de i fare for at blive ramt af den dom Paulus skrev om: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage, men en frygtelig forventning om dom og en flammende skinsyge som vil fortære dem der står imod.“ Hvor vil det være dumt og kortsynet at forkaste den nøjagtige kundskab om Jehova Gud og Kristus Jesus og i stedet antage kristenhedens frafaldne lære! — Hebræerne 6:4-6; 10:26, 27.

Nidkærhed sammen med nøjagtig kundskab

18. Hvad var ifølge Paulus grunden til at de jødiske præster ikke accepterede Messias?

¹⁸ De jødiske præster på Paulus’ tid havde en omfattende kundskab om De Hebraiske Skrifter. Men havde de nøjagtig kundskab? Drog deres kundskab dem til Kristus som den lovede Messias? Paulus nævner at de havde så travlt med at opstille deres egen retfærdighed ud fra Moseloven at de ikke ville underordne sig Kristus, som er „lovens ende“. Paulus kunne derfor skrive om dem: „Jeg giver dem det vidnesbyrd at de har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab.“ — Romerne 10:1-4.

19, 20. (a) Hvordan kan vi opnå nøjagtig kundskab? (b) Hvilke spørgsmål står endnu åbne?

¹⁹ Hvordan kan vi da opnå nøjagtig kundskab? Gennem personligt studium og meditation, foruden bøn og mødedeltagelse. På den måde oplader vi så at sige hele tiden de åndelige batterier. Vi kan ikke nøjes med at stole på den kundskab vi tilegnede os da vi lærte sandheden at kende. Vi må hele tiden tage til os af den faste, åndelige føde, den nøjagtige kundskab, ved samvittighedsfuldt at studere Bibelen. Paulus’ vejledning er derfor aktuel for os: „Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret. Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed, idet vi ikke igen lægger grundvold med sindsændring med hensyn til døde gerninger og med tro på Gud . . . Ja, dette vil vi gøre, hvis ellers Gud tillader det.“ — Hebræerne 5:14–6:3.

²⁰ Hvilke redskaber har vi som kan hjælpe os til at opnå nøjagtig kundskab? Og hvordan kan vi få tid til at studere Guds ord, i betragtning af hvor travlt vi har? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnoter]

Repetition

◻ Hvad er forskellen mellem almindelig kundskab og nøjagtig kundskab?

◻ Hvorfor er det så vigtigt at have nøjagtig kundskab nu i de sidste dage?

◻ Hvordan kan nogle blive fristet til at falde fra troen?

◻ Hvordan advarer Peter mod det at forkaste den nøjagtige kundskab?

◻ Hvad må vi gøre for at opnå og bevare den nøjagtige kundskab?