En bog for alle mennesker

’Gud er ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.’ — Apostelgerninger 10:34, 35.

1. Hvad svarede en professor da man spurgte ham om hvad han mente om Bibelen, og hvad besluttede han at gøre?

PROFESSOREN var hjemme en søndag eftermiddag og ventede ikke gæster. Så da et Jehovas vidne kom til hans dør, tog han sig tid til at høre hvad hun havde at sige. Hun talte om forureningen og jordens fremtid — emner han var interesseret i. Da hun bragte Bibelen på bane, var han imidlertid skeptisk. Hun spurgte ham derfor hvad han mente om Bibelen.

„Det er en god bog der er skrevet af nogle intelligente mennesker,“ svarede han, „men Bibelen er ikke en bog man kan tage alvorligt.“

„Har De nogen sinde læst Bibelen?“ spurgte hun.

Noget overrumplet måtte professoren indrømme at det havde han ikke.

Hun spurgte så: „Hvordan kan De have så afgjort en mening om en bog De aldrig har læst?“

Det var der noget om. Professoren besluttede sig derfor til at læse Bibelen og derefter danne sig en mening om den.

2, 3. Hvorfor er Bibelen en lukket bog for mange, og hvad kræver det af os?

² Professoren er ikke ene om at have dannet sig en mening om Bibelen uden at have læst den. Det er der mange der har gjort. De har måske en bibel. De anerkender måske oven i købet dens litterære eller historiske værdi. Men for mange er den en lukket bog. ’Jeg har ikke tid til at læse Bibelen,’ siger nogle. Andre siger: ’Hvordan kan en så gammel bog have nogen som helst betydning for mig?’ Det kræver noget at imødegå sådanne indvendinger. Som Jehovas vidner tror vi at Bibelen „er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning“. (2 Timoteus 3:16, 17) Men hvordan kan vi overbevise folk om at de, uanset deres race, nationalitet eller etniske baggrund, bør undersøge hvad Bibelen siger?

³ Lad os se på nogle grunde til at Bibelen er en undersøgelse værd. Ved at henvise til dem kan vi bedre ræsonnere med folk vi møder i forkyndelsen, og måske overbevise dem om at de bør overveje hvad Bibelen siger. Samtidig vil det styrke vor egen tro på at Bibelen er det den hævder at være — „Guds ord“. — Hebræerne 4:12.

Verdens mest udbredte bog

4. Hvorfor kan man sige at Bibelen er verdens mest udbredte bog?

⁴ For det første fortjener Bibelen at vi gør os bekendt med den fordi den er den mest udbredte og mest oversatte bog i verden. For mere end 500 år siden fremstillede Johannes Gutenberg den første bibel trykt med løse typer på sin trykpresse. Man anslår at der siden da er trykt fire milliarder eksemplarer af hele Bibelen eller dele af den. I 1996 var hele Bibelen eller dele af den blevet oversat til 2167 sprog og dialekter.a Over 90 procent af jordens befolkning har adgang til at læse Bibelen eller en del af den på deres eget sprog. Ingen anden bog — det være sig religiøs eller ikkereligiøs — kommer tilnærmelsesvis på højde med dette.

5. Hvorfor skulle man forvente at Bibelen er tilgængelig for mennesker i hele verden?

⁵ Tal alene beviser ikke at Bibelen er Guds ord. Men man skulle afgjort forvente at en skreven beretning der er inspireret af Gud, ville være tilgængelig for mennesker i hele verden. Bibelen selv siger jo at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apostelgerninger 10:34, 35) Som ingen anden bog har Bibelen overskredet nationale grænser og overvundet racemæssige og etniske skel. Bibelen er virkelig en bog for alle mennesker.

Enestående med hensyn til sin bevarelse

6, 7. Hvorfor er det ikke overraskende at der, så vidt man ved, ikke findes nogen originale bibelhåndskrifter i dag, og hvilket spørgsmål rejser dette?

⁶ Der er en anden grund til at Bibelen fortjener at man undersøger den. Den har overlevet trods forhindringer, både naturlige og menneskeskabte. Beretningen om hvordan den er blevet bevaret trods vældige forhindringer, er enestående blandt oldtidens skrifter.

⁷ Bibelskribenterne skrev sandsynligvis med blæk på papyrus (lavet af den ægyptiske plante af samme navn) og pergament (lavet af dyreskind).b (Job 8:11) Disse skrivematerialer har imidlertid deres fjender i naturen. Videnskabsmanden Oscar Paret siger: „Begge disse skrivematerialer er meget sårbare over for fugt, skimmel og orm. Vi ved af erfaring hvor let papir og selv stærkt læder kan tage skade hvis det ligger udendørs eller i et fugtigt rum.“ Det er derfor ikke overraskende at der, efter hvad man ved, ikke eksisterer nogen originale håndskrifter i dag. De er sandsynligvis gået til for længe siden. Men hvis de originale håndskrifter er gået til, hvordan har Bibelens skrifter så overlevet til vor tid?

8. Hvordan er Bibelens skrifter blevet bevaret gennem århundrederne?

⁸ Kort efter at de oprindelige skrifter var skrevet, begyndte man at lave håndskrevne afskrifter. Faktisk blev det at afskrive Moseloven og andre dele af De Hellige Skrifter en profession i det gamle Israel. Præsten Ezra kaldes for eksempel „skriftlærd, velbevandret i Mose lov“. (Ezra 7:6, 11; jævnfør Salme 45:1.) Men de afskrifter der blev fremstillet, var også forgængelige og måtte med tiden erstattes af andre afskrifter. Denne afskrivningsproces fortsatte i århundreder. Da menneskene ikke er fuldkomne, opstår spørgsmålet: Ændrede afskrivernes fejl i væsentlig grad bibelteksten? Det er der mange vidnesbyrd om at de ikke gjorde!

9. Hvordan er masoreternes fremgangsmåde et eksempel på den omhu og nøjagtighed hvormed Bibelen blev afskrevet?

⁹ Afskriverne var ikke alene meget dygtige, men de havde også stor respekt for den tekst de afskrev. Det hebraiske ord for „skriver“ kommer af en rod der betyder „at tælle“. Som eksempel på afskrivernes store omhu og nøjagtighed kan nævnes masoreterne, der afskrev De Hebraiske Skrifter mellem det 6. og det 10. århundrede efter vor tidsregning. Ifølge forskeren Thomas Hartwell Horne talte de „hvor mange gange hvert bogstav [i det hebraiske alfabet] forekommer i alle De Hebraiske Skrifter“. Tænk engang hvad det vil sige! For ikke at udelade et eneste bogstav talte disse omhyggelige afskrivere ikke alene ordene, men også bogstaverne i det de afskrev. Ifølge én optælling har de holdt regnskab med 815.140 bogstaver i De Hebraiske Skrifter! En så samvittighedsfuld indsats sikrede stor nøjagtighed.

10. Hvilket overbevisende vidnesbyrd er der om at den hebraiske og græske tekst som moderne bibeloversættelser er baseret på, svarer til hvad bibelskribenterne oprindelig skrev?

¹⁰ Der er overbevisende vidnesbyrd om at den hebraiske og græske tekst som moderne bibeloversættelser er baseret på, er en bemærkelsesværdig trofast gengivelse af hvad bibelskribenterne oprindelig skrev. Bevismaterialet består af tusinder af afskrifter af bibelhåndskrifter — 6000 af alle De Hebraiske Skrifter eller dele af dem og omkring 5000 af De Kristne Græske Skrifter — som er blevet bevaret til vor tid. Et omhyggeligt sammenlignende studium af de mange eksisterende håndskrifter har sat tekstforskerne i stand til at opdage afskrivernes fejl og afgøre den oprindelige læsemåde. Om De Hebraiske Skrifters tekst kunne forskeren William H. Green således erklære: „Det kan med sikkerhed siges at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt.“ En lignende tillid kan man have til De Kristne Græske Skrifters tekst.

11. Hvorfor er Bibelen blevet bevaret til vor tid ifølge Første Petersbrev 1:24, 25?

¹¹ Bibelen kunne let være gået til grunde hvis ikke der havde været håndskrevne afskrifter som kunne erstatte originalerne med deres dyrebare budskab. Der kan kun anføres én grund til at den har overlevet — Jehova har bevaret og beskyttet sit ord. Som Bibelen selv siger i Første Petersbrev 1:24, 25: „Alt kød er som græs, og al dets herlighed er som græssets blomst; græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas ord forbliver til evig tid.“

Oversat til levende sprog

12. Hvilken anden hindring foruden at Bibelen har skullet afskrives gennem hundreder af år, har stillet sig i vejen for Bibelens udbredelse og bevarelse?

¹² Det har været vanskeligt nok for Bibelen at overleve i en pålidelig form med flere hundrede års afskrivning, men der har også været en anden hindring — Bibelen skulle oversættes til de sprog folk talte. Den må tale til folk på deres eget sprog for at kunne tale til deres hjerte. At oversætte Bibelen — med dens mere end 1100 kapitler og 31.000 vers — er ikke nogen let opgave. Op gennem århundrederne har flittige oversættere imidlertid med glæde påtaget sig denne opgave trods tilsyneladende uoverstigelige hindringer.

13, 14. (a) Hvilken udfordring stod bibeloversætteren Robert Moffat over for i Afrika i begyndelsen af det 19. århundrede? (b) Hvordan reagerede tswanatalende folk da Lukasevangeliet forelå på deres sprog?

¹³ Som eksempel kan nævnes oversættelsen af Bibelen til de afrikanske sprog. I år 1800 var der kun omkring en halv snes skriftsprog i hele Afrika. Der var i hundredvis af talte sprog som ikke havde noget skriftsystem. Det var en af de udfordringer der mødte bibeloversætteren Robert Moffat. I 1821 oprettede Moffat i en alder af 25 år en missionsstation blandt den tswanatalende befolkning i det sydlige Afrika. For at lære dens sprog, der ikke havde noget skriftsprog, færdedes han blandt den lokale befolkning. Han holdt ud, og uden hjælp af ordbøger eller lærebøger lærte han til sidst sproget og fandt frem til en måde at skrive det på. Han lærte også nogle tswanatalende at læse skriftsproget. Efter at have arbejdet blandt tswanafolket i otte år færdiggjorde han i 1829 oversættelsen af Lukasevangeliet. Han fortæller: „Jeg har oplevet hvordan nogle har rejst hundreder af kilometer for at få fat i eksemplarer af Skt. Lukas . . . Jeg har set dem modtage afsnit af Skt. Lukas og grædende knuge dem til sig af taknemmelighed. Jeg måtte sige til mere end én: ’Du ødelægger bøgerne med dine tårer.’“ Moffat fortæller også om en afrikaner som så flere læse Lukasevangeliet, hvorefter han spurgte hvad det var de havde. „Det er Guds ord,“ svarede de. „Taler det?“ spurgte manden. „Ja,“ sagde de, „det taler til hjertet.“

¹⁴ Nidkære oversættere som Robert Moffat har gjort det muligt for mange afrikanere at kommunikere ved hjælp af et skriftsprog. Men de har givet afrikanerne en endnu kosteligere gave — Bibelen på deres eget sprog. Moffat gjorde desuden tswanafolket bekendt med Guds navn, og han brugte det i hele sin oversættelse.c Tswanafolket omtalte derfor Bibelen som „Jehovas mund“. — Salme 83:18.

15. Hvorfor er Bibelen „en meget levende bog“ i dag?

¹⁵ Andre oversættere i andre dele af verden stod over for lignende hindringer. Nogle satte endog livet på spil for at oversætte Bibelen. Tænk over følgende: Hvis Bibelen var forblevet på det gamle hebraiske sprog og det gamle græske sprog, ville den for længst have været „en død bog“, for disse sprog er med tiden gået i glemme og tales ikke mere af folk i almindelighed, og mange steder i verden har de aldrig været kendt. Men Bibelen er en meget levende bog fordi den, ulig enhver anden bog, kan „tale“ til mennesker i hele verden på deres eget sprog. Som følge heraf gælder det stadig at dens budskab „virker i [dem] som tror“. (1 Thessaloniker 2:13) The Jerusalem Bible gengiver verset på denne måde: „Det er stadig en levende kraft blandt jer som tror på det.“

Værdig til vor tillid

16, 17. (a) Hvilke vidnesbyrd må der være hvis man skal kunne stole på Bibelen? (b) Giv et eksempel på Moses’ ærlighed som bibelskribent.

¹⁶ ’Kan man virkelig stole på Bibelen?’ vil nogle måske spørge. ’Omtaler den personer der uomtvisteligt har levet, steder der virkelig har eksisteret, og begivenheder der reelt har fundet sted?’ Hvis vi skal kunne stole på den, må der være vidnesbyrd om at den er skrevet af ærlige og pålidelige mænd. Dette fører os frem til endnu en grund til at undersøge hvad Bibelen siger: Der er pålidelige vidnesbyrd om at den er nøjagtig og troværdig.

¹⁷ En ærlig skribent vil ikke blot berette om sine sejre, men også om sine nederlag, ikke blot om sine stærke sider, men også om sine svage. Bibelen vidner om en sådan velgørende ærlighed hos bibelskribenterne. Moses, for eksempel, fortæller åbent og ærligt at han ikke var nogen veltalende mand, en omstændighed der i hans egne øjne gjorde ham uegnet til at være Israels fører (2 Mosebog 4:10); han fortæller om den alvorlige fejl han begik, og som forhindrede at han kom ind i det forjættede land (4 Mosebog 20:9-12; 27:12-14); om sin bror, Aron, der syndede ved at give efter for de oprørske israelitter og lave en guldkalv (2 Mosebog 32:1-6); om sin søster Mirjams oprør og den ydmygende straf hun fik (4 Mosebog 12:1-3, 10); om sine nevøer Nadabs og Abihus vanhelligende adfærd (3 Mosebog 10:1, 2); og om Guds eget folks gentagne klagen og knurren (2 Mosebog 14:11, 12; 4 Mosebog 14:1-10). Vidner en sådan åbenhed og ærlighed ikke om at man har ønsket at fortælle sandheden? Viser dét at bibelskribenterne har været villige til at medtage ugunstige oplysninger om deres egen familie, om deres eget folk og om sig selv, ikke at der er god grund til at stole på deres skrifter?

18. Hvad andet viser at man kan stole på bibelskribenterne?

¹⁸ Dét at bibelskribenternes værker stemmer overens, viser også at man kan stole på Bibelen. Det er virkelig bemærkelsesværdigt at disse værker, skrevet af 40 mænd over et tidsrum på omkring 1600 år, stemmer overens, selv når det drejer sig om mindre detaljer. Overensstemmelsen er imidlertid ikke så påfaldende at man får mistanke om en hemmelig forståelse mellem bibelskribenterne. Tværtimod er overensstemmelsen, selv i små detaljer, ofte helt tilfældig og tydeligvis utilsigtet.

19. Hvordan viser evangeliernes beretninger om Jesu arrestation at overensstemmelsen mellem dem ikke er tilsigtet?

¹⁹ Som eksempel kan nævnes noget der fandt sted den nat Jesus blev arresteret. Alle fire evangelieskribenter fortæller at en af disciplene trak sit sværd og huggede øret af ypperstepræstens træl. Lukas alene fortæller imidlertid at Jesus „rørte ved øret og helbredte ham“. (Lukas 22:51) Men er det ikke hvad man ville forvente af en skribent der var kendt som „den elskede læge“? (Kolossenserne 4:14) Johannes fortæller som den eneste af alle de tilstedeværende disciple at det var Peter der svang sværdet — noget som ikke er overraskende i betragtning af at Peter var tilbøjelig til at handle overilet og impulsivt. (Johannes 18:10; jævnfør Mattæus 16:22, 23 og Johannes 21:7, 8.) Johannes giver en anden, tilsyneladende unødvendig, detalje: „Trællens navn var Malkus.“ Hvorfor er Johannes den eneste der oplyser trællens navn? Forklaringen får vi i en oplysning givet i forbifarten i Johannes’ beretning: Johannes var „en bekendt af ypperstepræsten“. Ypperstepræstens husstand kendte ham også, og han kendte den.d (Johannes 18:10, 15, 16) Det er derfor meget naturligt at Johannes nævner den sårede mands navn, mens de andre evangelieskribenter, som åbenbart ikke kendte ham, ikke gør det. Overensstemmelsen mellem alle disse detaljer er bemærkelsesværdig, men helt utilsigtet. Der findes mange lignende eksempler gennem hele Bibelen.

20. Hvad må retsindige mennesker have at vide om Bibelen?

²⁰ Kan vi da stole på Bibelen? Så afgjort. Bibelskribenternes ærlighed og Bibelens indre harmoni er tydelige vidnesbyrd om at den taler sandt. Retsindige mennesker må have at vide at de kan stole på Bibelen, for den er ’Jehovas, sandhedens Guds,’ inspirerede ord. (Salme 31:5) Der er flere grunde til at Bibelen er en bog for alle mennesker, som den næste artikel vil vise.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

◻ Hvorfor skulle vi forvente at Bibelen er verdens mest udbredte og tilgængelige bog?

◻ Hvilke vidnesbyrd er der om at Bibelens skrifter er overleveret nøjagtigt?

◻ Hvilke hindringer har de der oversatte Bibelen, måttet overvinde?

◻ Hvad viser at man kan stole på Bibelens skrifter?