Forældre og børn — Sæt Gud først!
„Frygt den sande Gud og hold hans bud.“ — PRÆDIKEREN 12:13.
1. Hvilken frygt må forældre og børn opdyrke, og hvad vil det medføre?
EN PROFETI om Jesus Kristus sagde at ’han ville have sin glæde i frygten for Jehova’. (Esajas 11:3) Hans frygt var i alt væsentligt en dyb ærbødighed og ærefrygt for Gud, en frygt for at mishage ham fordi han elskede ham. Forældre og børn må opdyrke den samme frygt for Gud som Kristus havde. Så vil de opnå den samme glæde som Jesus erfarede. De må sætte Gud først i deres liv ved at adlyde hans bud. Ifølge en bibelskribent er det „alt hvad mennesket har at gøre“. — Prædikeren 12:13.
2. Hvad var det vigtigste bud i Loven, og hvem blev det først og fremmest givet til?
2 Det vigtigste bud i Loven, nemlig at vi skal ’elske Jehova af hele vort hjerte, vor sjæl og vor virkekraft’, blev først og fremmest givet til forældre. Det fremgår af det der videre siges i Loven: „Du skal indprente din søn [tilskyndelserne til at elske Jehova] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:4-7; Markus 12:28-30) Forældre fik således befaling om at sætte Gud først ved selv at elske ham og ved at lære deres børn at gøre det samme.
Et kristent ansvar
3. Hvordan demonstrerede Jesus at det er vigtigt at vise børn opmærksomhed?
3 Jesus demonstrerede hvor vigtigt det er at vise selv små børn opmærksomhed. Ved en lejlighed hen mod slutningen af Jesu tjeneste på jorden, begyndte folk at komme hen til ham med deres spædbørn. Disciplene mente åbenbart at Jesus havde for travlt til at blive forstyrret og forsøgte derfor at standse folk. Men Jesus irettesatte sine disciple og sagde: „Lad de små børn komme hen til mig, og prøv ikke at hindre dem.“ Jesus ’tog endog børnene i sine arme’ og demonstrerede derved på en gribende måde vigtigheden af at vise børn opmærksomhed. — Lukas 18:15-17; Markus 10:13-16.
4. Hvem fik påbud om at „gøre disciple af folk af alle nationer“, og hvad ville dette kræve af dem?
4 Jesus gjorde det også klart at hans disciple havde ansvar for at undervise andre, foruden deres egne børn. Efter sin død og opstandelse „viste [Jesus] sig for mere end fem hundrede brødre på én gang“, hvoriblandt nogle har været forældre. (1 Korinther 15:6) Det fandt åbenbart sted på et bjerg i Galilæa hvor også hans elleve apostle var til stede. Her gav Jesus dem alle denne befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:16-20) Ingen kristen kan med rette tilsidesætte denne befaling. For fædre og mødre indebærer det at de både tager sig af deres børn og deltager i det offentlige forkyndelses- og undervisningsarbejde.
5. (a) Hvad viser at de fleste, om ikke alle, apostlene var gift og derfor muligvis havde børn? (b) Hvilken vejledning må familieoverhoveder tage alvorligt?
5 Det er værd at lægge mærke til at selv apostlene måtte afveje deres familieforpligtelser med forpligtelsen til at forkynde og være hyrder for Guds hjord. (Johannes 21:1-3, 15-17; Apostelgerninger 1:8) Det skyldes at de fleste af dem, hvis ikke alle, var gift. Apostelen Paulus sagde nemlig: „Har vi ikke ret til at have en søster med omkring som hustru, ligesom de øvrige apostle og Herrens brødre og Kefas?“ (1 Korinther 9:5; Mattæus 8:14) Nogle af apostlene har måske også haft børn. Nogle af datidens historikere, deriblandt Eusebios, siger at Peter havde børn. Alle kristne forsørgere i det første århundrede måtte give agt på følgende bibelske vejledning: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Timoteus 5:8.
Den væsentligste opgave
6. (a) Hvilken udfordring står kristne ældste med familier over for? (b) Hvad er en ældstes hovedopgave?
6 Kristne ældste der i dag har familie befinder sig i samme situation som apostlene. De må finde ligevægten mellem at sørge for deres families åndelige og fysiske behov og forpligtelsen til at forkynde offentligt og være hyrder for Guds hjord. Hvilken opgave bør have førsteprioritet? I Vagttårnet for 1. juli 1964 stod der: ’Faderen har først og fremmest ansvar for sin familie og kan faktisk ikke være tjener hvis han ikke tager vare på denne opgave.’
7. Hvordan sætter kristne fædre Gud først?
7 Fædre må altså sætte Gud først ved at følge budet om at ’blive ved med at opdrage børnene i Jehovas tugt og formaning’. (Efeserne 6:4) Dette ansvar kan ikke overdrages til nogen anden, heller ikke selv om faderen også har til opgave at føre tilsyn med aktiviteter i den kristne menighed. Hvordan kan fædre røgte deres ansvarsopgaver og sørge for deres families fysiske, åndelige og følelsesmæssige behov, samtidig med at de præsiderer og varetager deres tilsynshverv i menigheden?
Den nødvendige støtte
8. Hvordan kan en ældstebroders hustru støtte sin mand?
8 Ældste med familieansvar kan tydeligvis have brug for støtte. Den ovennævnte udgave af Vagttårnet gør opmærksom på at en kristen hustru kan støtte sin mand. Der stod blandt andet: „Hun kan sørge for at han får så gode betingelser som muligt at forberede sine opgaver under. Hun kan spare kostbar tid både for sin mand og sig selv ved at have en god arbejdsplan i huset, ved at have måltiderne færdige til tiden og ved at være klar til møde i god tid. . . . Under sin mands ledelse kan den kristne hustru gøre meget til at børnene opdrages til at følge den vej der behager Jehova.“ (Ordsprogene 22:6) Ja, hustruen blev skabt som „en medhjælp“, og hendes mand vil klogeligt tage imod hendes hjælp. (1 Mosebog 2:18) Hendes støtte kan sætte ham i stand til bedre at varetage sit ansvar i familien og i menigheden.
9. Hvem blev opmuntret til at hjælpe andre i menigheden i Thessalonika?
9 Hustruer der er gift med kristne ældste er dog ikke de eneste der kan støtte tilsynsmænd der både skal ’være hyrder for Guds hjord’ og tage sig af deres familie. (1 Peter 5:2) Hvem ellers kan hjælpe? Apostelen Paulus opfordrede brødrene i Thessalonika til at agte på dem der ’præsiderede iblandt dem’. Men Paulus skrev videre til de samme brødre, specielt til dem der ikke præsiderede: „[Vi tilskynder] jer, brødre: forman dem som fører et uordentligt liv, trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 Thessaloniker 5:12-14.
10. Hvilken god virkning har det på menigheden når alle brødre kærligt hjælper til?
10 Hvor er det godt når brødrene i en menighed har en kærlighed der får dem til at trøste de modfaldne, støtte de svage, formane dem der fører et uordentligt liv og til at være langmodige over for alle. Brødrene i Thessalonika, der for nylig havde taget imod Bibelens budskab under megen trængsel, rettede sig efter Paulus’ vejledning. (Apostelgerninger 17:1-9; 1 Thessaloniker 1:6; 2:14; 5:11) Tænk på den gode virkning deres kærlige samarbejde havde i forbindelse med at styrke og forene hele menigheden. Når brødre i dag trøster, støtter og formaner hinanden, gør det hyrdearbejdet meget lettere at overkomme for de ældste, der i mange tilfælde også har en familie at sørge for.
11. (a) Hvorfor er det rimeligt at slutte at der med udtrykket „brødre“ også tænkes på kvinder? (b) Hvilken hjælp kan en moden kristen kvinde yde yngre kvinder i dag?
11 Indbefattede de „brødre“ som apostelen Paulus henvendte sig til, også kvinder? Ja, det gjorde det, eftersom mange kvinder kom til troen. (Apostelgerninger 17:1, 4; 1 Peter 2:17; 5:9) Hvordan kunne kvinderne hjælpe? Der var for eksempel kvinder i menigheden som havde problemer med at beherske deres „seksuelle lidenskaber“, eller som var modfaldne. (1 Timoteus 5:11-13) I dag har nogle kvinder lignende problemer. Måske er dét de mest af alt har brug for, et lyttende øre eller en skulder at græde ud ved. Ofte er en moden kristen søster den bedste til at yde en sådan hjælp. Hun kan for eksempel være en søster behjælpelig med personlige problemer som det ville være vanskeligt for en mand at tage sig af på rette måde alene. Paulus understregede værdien af en sådan hjælp med ordene: „[Lad] ældre kvinder være . . . lærere i hvad der er godt, så de kan kalde de unge kvinder til fornuft så de elsker deres mænd, elsker deres børn, er sunde i sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig deres mænd, så Guds ord ikke skal blive spottet.“ — Titus 2:3-5.
12. Hvis ledelse er det vigtigt at hele menigheden følger?
12 Beskedne søstre er til stor velsignelse for menigheden når de samarbejdsvilligt støtter både deres mænd og de ældste. (1 Timoteus 2:11, 12; Hebræerne 13:17) Det gavner især ældste med familieansvar når alle samarbejder om at hjælpe hinanden i kærlighedens ånd og når alle underordner sig de udnævnte hyrders ledelse. — 1 Peter 5:1, 2.
Forældre, hvad sætter I først?
13. Hvordan svigter mange fædre deres familie?
13 For flere år siden sagde en berømt entertainer: „Jeg ser succesrige mænd som leder firmaer med hundreder af ansatte; de ved hvordan de skal klare enhver situation, hvordan de skal tugte og belønne i forretningsverdenen. Men det vigtigste firma de leder er deres familie, og dér kommer de til kort.“ Hvorfor? Skyldes det ikke at de sætter deres forretning og andre interesser først og ignorerer Guds vejledning? Hans ord siger: ’Disse ord som jeg pålægger dig skal du indprente din søn.’ Dette må gøres dagligt. Forældre må rundhåndet give af deres tid, og især vise deres børn stor kærlighed og interesse. — 5 Mosebog 6:6-9.
14. (a) Hvordan bør forældre tage sig af deres børn? (b) Hvad indbefatter den rette oplæring af børn?
14 Bibelen minder os om at børn er en arv fra Jehova. (Salme 127:3) Tager du dig af dine børn som om de tilhører Gud, en gave som han har betroet dig? Barnet vil sikkert reagere positivt hvis du tager det i dine arme og på den måde viser det kærlig omsorg og opmærksomhed. (Markus 10:16) Men at ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’ kræver mere end blot at give barnet knus og kram. For at et barn kan opnå en visdom der vil hjælpe det til at undgå faldgruber, har det også brug for kærlig tugt. Forældre viser barnet sand kærlighed ved at ’være efter det med tugt’. — Ordsprogene 13:1, 24; 22:6.
15. Hvad viser nødvendigheden af at forældre tugter deres børn?
15 At det er nødvendigt at forældre tugter eller retleder deres børn, fremgår af den beskrivelse en skolevejleder giver af de børn der kommer til hende: „De er ynkværdige, nedtrykte og ved hverken ud eller ind. De græder når de fortæller om hvordan de har det. Mange, ja, mange flere end man skulle tro, har forsøgt selvmord — selvfølgelig ikke fordi de er mere lykkelige end et menneske kan holde til, men fordi de føler sig ulykkelige over at ingen tager sig af dem, og de er stressede fordi de i så ung en alder føler at de selv står med ansvaret, og det kan de slet ikke klare.“ Hun tilføjer: „Det er skræmmende for unge at føle at de skal bestemme alting selv.“ Børn gør måske vrøvl når de bliver tugtet, men i virkeligheden sætter de pris på retningslinjer og begrænsninger fra forældrene. De er glade når deres forældre viser så stor interesse for dem at de sætter grænser. „Det er en kolossal lettelse,“ siger en teenager der har sådanne forældre.
16. (a) Hvad sker der med nogle børn der har fået en kristen opdragelse? (b) Hvorfor er det at et barn bliver genstridigt ikke nødvendigvis ensbetydende med at forældrenes opdragelse ikke har været god nok?
16 Dog kan det ske at selv børn der har forældre som elsker dem og som giver dem en god opdragelse, afviser forældrenes vejledning og kommer på afveje ligesom den fortabte søn i Jesu lignelse. (Lukas 15:11-16) Det betyder dog ikke nødvendigvis at forældrene ikke har varetaget deres ansvar med at opdrage deres barn sådan som Ordsprogene 22:6 pålægger dem. Udtalelsen om at man skal ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge og at han så ikke vil vige fra den’ er en generel regel. Men ligesom i tilfældet med den fortabte søn er der sørgeligt nok nogle der ’foragter lydighed mod deres forældre’. — Ordsprogene 30:17.
17. Hvad kan måske trøste de forældre der har genstridige børn?
17 En far der har en genstridig søn, har sagt: „Jeg har gang på gang forsøgt at nå ind til hans hjerte. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har prøvet så mange ting. Intet har virket.“ Forhåbentlig vil sådanne egensindige børn med tiden komme i tanker om den kærlige oplæring de har modtaget og vende tilbage, ligesom den fortabte søn gjorde. Men det er en kendsgerning at nogle børn gør oprør og for eksempel begår umoralitet, til stor sorg for deres forældre. Det kan måske trøste forældrene at vide at selv den største lærer der nogen sinde har levet, oplevede at en af de disciple han havde undervist længst, Judas Iskariot, forrådte ham. Det har uden tvivl også bedrøvet Jehova da mange af hans egne åndesønner gjorde oprør og trodsede hans vejledning, uden at Han havde gjort noget forkert. — Lukas 22:47, 48; Åbenbaringen 12:9.
I børn — hvem vil I behage?
18. Hvordan kan børn vise at de sætter Gud først?
18 Jehova giver børn og unge følgende opfordring: „Vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren.“ (Efeserne 6:1) Ved at gøre dette sætter unge Gud først. Vær ikke en dåre! „Dåren ringeagter sin faders tugt,“ siger Guds ord. Vær heller ikke overmodig og tro at du kan klare dig uden tugt. Faktum er at „der er en generation der er ren i sine egne øjne, men som ikke er vasket ren for sit eget snavs“. (Ordsprogene 15:5; 30:12, American Standard Version) Følg derfor Guds vejledning når han opfordrer dig til at ’høre på’, ’gemme’, ’ikke glemme’, ’lytte opmærksomt’, ’holde og ikke forlade’ dine forældres bud og tugt. — Ordsprogene 1:8; 2:1; 3:1; 4:1; 6:20.
19. (a) Hvilke gode grunde har børn til at adlyde Jehova? (b) Hvordan kan unge vise at de er taknemmelige for det Gud har gjort for dem?
19 I har gode grunde til at adlyde Jehova. Han elsker jer og har givet sine love, deriblandt loven om at børn skal adlyde deres forældre, for at beskytte jer og give jer mulighed for at få et lykkeligt liv. (Esajas 48:17) Han har også ladet sin søn dø for at I kan blive frelst fra synd og død og opnå evigt liv. (Johannes 3:16) Er det noget du er taknemmelig for? Fra himmelen undersøger Gud dit hjerte for at se om du elsker ham og værdsætter det han gør for dig. (Salme 14:2) Satan betragter dig også. Han håner Gud og hævder at du ikke vil adlyde Ham. Når du er ulydig mod Gud glæder du Satan og ’sårer’ Jehova. (Salme 78:40, 41) Jehova fremsætter følgende indtrængende anmodning: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig [ved at være lydig mod mig], så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Spørgsmålet er derfor: Hvem vil du behage, Satan eller Jehova?
20. Hvordan har en pige fået mod til at tjene Jehova selv om hun nogle gange er frygtsom?
20 Det er ikke let at gøre Guds vilje i betragtning af det pres Satan og hans verden øver på dig. Det kan virke ret skræmmende. En pige har sagt: „Det at være frygtsom er ligesom at fryse. Man kan gøre noget ved det.“ Hun siger: „Når man fryser tager man en trøje på. Hvis man stadig fryser tager man en trøje til på. Og sådan bliver man ved indtil man ikke fryser mere. Det at bede til Jehova når man er frygtsom kan sammenlignes med det at tage en trøje på når man fryser. Hvis jeg stadig er bange efter at jeg har bedt, beder jeg igen, og igen, og igen indtil frygten forsvinder. Det virker. Det har beskyttet mig mod at komme i vanskeligheder.“
21. Hvordan vil Jehova hjælpe os hvis vi sætter ham først i vort liv?
21 Hvis vi oprigtigt forsøger at sætte Gud først i vort liv, vil Jehova hjælpe os. Han vil styrke os og gennem sine engle hjælpe os når det er nødvendigt, ligesom han hjalp sin søn. (Mattæus 18:10; Lukas 22:43) Vi vil derfor opfordre alle forældre og børn til at være modige. Det vil bringe jer glæde at vise den samme gudsfrygt som Kristus viste. (Esajas 11:3) Ja, „frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.
Kan du svare?
◻ Hvordan måtte Jesu disciple i det første århundrede være ligevægtige i varetagelsen af deres ansvarsopgaver?
◻ Hvilket ansvar må kristne forældre varetage?
◻ Hvilken hjælp kan kristne ældste med familie drage nytte af?
◻ Hvilken værdifuld hjælp kan søstre yde i menigheden?
◻ Hvilken vejledning og ledelse er det vigtigt at børn følger?
[Illustration på side 15]
Ofte kan en moden kristen kvinde give en yngre kristen kvinde den nødvendige hjælp
[Illustration på side 17]
Hvilken trøst kan forældre med genstridige børn hente i Bibelen?