En adfærd der er en pryd for vor Guds lære

For nylig sendte direktionen i et firma i Caracas, Venezuela, et brev til de ældste og menighedstjenerne i den lokale menighed af Jehovas Vidner. I brevet skrev de: „Vi har haft gode erfaringer med folk inden for Deres trossamfund med hensyn til ærlighed og ansvarsbevidsthed. Det er derfor vi retter denne henvendelse til Dem. På grund af personalemangel har vi stærkt behov for to personer til stillingen som henholdsvis chauffør og lagerchef. Vi ville sætte stor pris på om De kunne oplyse os om der skulle være eventuelle emner i Deres menighed eller i en nabomenighed. Vi vil helst ikke ansætte andre end Jehovas vidner. Underret os også hvis der ikke er nogen der kan komme på tale, for vi vil afvente Deres svar før vi gør mere ved sagen.“

Efter at have fundet brevet under rigssalens dør besøgte en af menighedens ældste ejeren af det pågældende firma. Ejeren havde haft Jehovas vidner ansat i 15 år og havde aldrig haft nogen videre problemer med dem. Han omtalte dem som alvorlige, ansvarlige, ærlige og flittige medarbejdere. Derpå tilføjede han: „Jeg ved at Jehovas Vidner ikke tolererer folk der bærer sig forkert ad, men udstøder dem. Det viser at menigheden ikke ønsker at være medskyldig i deres handlinger.“

En sådan adfærd er en pryd for Guds lære. (Titus 2:10) Og den udspringer af et inderligt ønske om nøje at følge de bibelske moralnormer.