Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • it-2 “Nikopolis”
  • Nikopolis

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nikopolis
  • Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Lignende materiale
  • Byen Nikopolis
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Paulus’ rejser efter ca. 61 e.v.t.
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Titus
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Bibelens 56. bog — Brevet til Titus
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
Se mere
Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
it-2 “Nikopolis”

NIKOPOLIS

(Nikoʹpolis) [sejrsby].

En by hvor apostelen Paulus besluttede at overvintre på en af sine rejser, og hvortil han opfordrede Titus til at komme. (Tit 3:12) Bemærkningen efter Titusbrevet i King James-oversættelsen om at brevet blev skrevet i „Nikopolis i Makedonien“, findes ikke i de ældste håndskrifter og er heller ikke medtaget i danske bibeloversættelser. Der er da heller ikke noget der tyder på at Paulus skrev brevet i Nikopolis, for ordlyden i Titus 3:12 lader forstå at han på affattelsestidspunktet endnu ikke var kommet dertil, men blot havde besluttet sig til at overvintre dér.

Af de forskellige byer der i oldtiden kaldtes Nikopolis, synes den der lå på en halvø i landskabet Epiros i det nordvestlige Grækenland, ca. 10 km nord for det nuværende Preveza, at passe bedst ind i den bibelske beretning. Det var en vigtig by og et godt sted for Paulus at forkynde den gode nyhed, og den lå centralt for både Paulus (som åbenbart på det tidspunkt opholdt sig i Makedonien) og Titus (på Kreta). Det er muligt at Paulus blev anholdt i Nikopolis og sendt til Rom, hvor endnu et fangenskab ventede ham, og hvor han til sidst blev henrettet.

Octavian (Augustus) grundlagde Nikopolis til minde om sin sejr i 31 f.v.t. over Antonius og Kleopatra i søslaget ved det nærliggende Actium. Også De Aktiske Lege, som han indstiftede til ære for guden Apollon, tjente til minde om denne begivenhed. Byen selv befandt sig der hvor romernes lejr havde ligget, og der hvor Octavians telt havde stået, byggede han et tempel for guden Neptun. Ifølge historikeren Josefus blev de fleste af byens offentlige bygninger rejst som følge af Herodes den Stores interesse og økonomiske hjælp. — Jewish Antiquities, XVI, 147 (v, 3).

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del