5. Hvad vil det sige at være ulastelig?

⁵ Ulastelig; har et godt vidnesbyrd fra udenforstående; uangribelig. (1 Timoteus 3:2, 7, 8, 10; Titus 1:6, 7) Når menighedstjenere og ældste er blevet udnævnt må de bevare sig ulastelige, det vil sige pletfri og uden behov for retledning på grund af nogen gyldig anklage for uret adfærd eller falsk lære. Usande anklager fremsat af „falske brødre“ eller andre, skal ikke lægges en broder til last. En tjener kan kun afsættes hvis anklagen drejer sig om mere end bagateller og kan underbygges i overensstemmelse med Bibelens krav. (2 Korinther 11:26; 1 Timoteus 5:19) Den der er udnævnt i menigheden bør „også have et godt vidnesbyrd fra udenforstående, for at han ikke skal blive udsat for kritik og falde i en Djævelens snare“. Hvis en mand tidligere har begået en alvorlig overtrædelse, kan han kun udnævnes hvis hans adfærd siden har fjernet enhver plet på hans navn og skaffet ham et godt omdømme.

9. Hvordan bør ældste og menighedstjenere vise mådehold med alkohol?

⁹ Ikke en fordrukken spektakelmager; ikke forfalden til megen vin. (1 Timoteus 3:3, 8; Titus 1:7) En menighedstjener eller ældste må være mådeholden med sit alkoholforbrug. Afhængighed af alkohol kan resultere i at man mister herredømmet over sine tanker og følelser og kan føre én ud i skænderier eller slagsmål. Han bør ikke være ’forfalden til megen vin’ eller være kendt for at drikke vanemæssigt eller umådeholdent. (Ordsprogene 23:20, 21, 29-35) Hvor sørgeligt hvis et hyrdebesøg skulle blive skæmmet af beruselse! Hvis en broder vælger at nyde alkohol, bør det ikke ske i forbindelse med møder, forkyndelse eller andre grene af den hellige tjeneste. — 3 Mosebog 10:8-11; Ezekiel 44:21.

10. Hvorfor er man uegnet som ældste eller menighedstjener hvis man er pengekær eller begærlig efter uærlig vinding?

¹⁰ Ikke pengekær eller begærlig efter uærlig vinding. (1 Timoteus 3:3, 8; Titus 1:7) De pengekære løber en åndelig risiko, og de „havesyge“ skal ikke arve Guds rige. Sådanne mænd er derfor ikke kvalificerede som ældste eller menighedstjenere. (1 Korinther 6:9, 10; 1 Timoteus 6:9, 10) Det græske rodord der gengives „uærlig“ har grundbetydningen „vanærende“, og det der oversættes med „vinding“ sigter til enhver fordel eller fortjeneste. (Filipperne 1:21; 3:4-8) Hvis noget tyder på at en mand ville behandle Guds „får“ uærligt, er han naturligvis uegnet til en ansvarspost i menigheden. (Ezekiel 34:7-10; Apostelgerninger 20:33-35; Judas 16) At varsomhed med udnævnelser er påkrævet fremgår af at en udnævnt tjener kunne få midler betroet og fristes til at stjæle af dem. — Johannes 12:4-6.

21. (a) Hvordan viser en ældste at han ikke bruger vold? (b) Hvad indbefatter det at være rimelig? (c) Hvad hører med til ikke at være krigerisk?

²¹ Ikke en som bruger vold, men rimelig, ikke krigerisk. (1 Timoteus 3:3; Titus 1:7) En ældste er fredsommelig og benytter derfor hverken bogstavelig vold eller grove og sårende ord. (Jævnfør Andet Korintherbrev 11:20.) (Den foregående vending „ikke en fordrukken spektakelmager“ viser at han undgår alkoholmisbrug, der ofte gør folk aggressive.) En ældste er „rimelig“ (eller „fornuftig“) og er derfor ikke herskesyg, kritisk eller pedantisk. (1 Korinther 9:12; Filipperne 4:5; 1 Peter 2:18) Da en ældste ikke er krigerisk eller stridbar, undgår han skænderier og er „ikke tilbøjelig til vrede“. — Titus 3:2; Jakob 1:19, 20.

22. Hvad viser dét at en ældste ikke må være selvrådig?

²² Ikke selvrådig. (Titus 1:7) Dette betyder bogstaveligt „ikke selvbehagelig“. (Jævnfør Andet Petersbrev 2:10.) En ældste må ikke være påståelig, men se ydmygt på sine egne evner. Han mener ikke at han er dygtigere end alle andre, men deler ydmygt ansvaret med sine medældste og sætter pris på „mange rådgivere“. — 4 Mosebog 11:26-29; Ordsprogene 11:14; Romerne 12:3, 16.