4. Hvilket råd af apostlen Paulus må vi tage til os hvis vi gerne vil opmuntre andre?

⁴ Hvis vi skal kunne opmuntre andre, må vi tage den tilskyndelse til os som apostlen Paulus gav de kristne hebræere. Han sagde: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger,

Hebr. 10:24,

VI MÅ „GIVE AGT PÅ HINANDEN“

5. Hvad vil det sige at „give agt på hinanden“, og hvad kræver det af os?

⁵ At „give agt på hinanden“ vil sige at man er opmærksom på andres behov og tager hensyn til dem. Kan vi give agt på andre hvis vores samtaler med dem begrænser sig til en hurtig hilsen i rigssalen eller en snak om overfladiske ting? Nej, vel? Vi ønsker selvfølgelig at ’passe vores egne sager’ og ikke ’blande os i andres sager’. (1 Thess. 4:11; 1 Tim. 5:13) Men hvis vi vil opmuntre vores brødre, er vi nødt til at kende dem — deres omstændigheder, deres egenskaber, deres åndelige stade, deres styrker og deres svagheder. De må se os som deres venner og vide at vi elsker dem. Det kræver at vi bruger tid sammen med dem — ikke kun når de har problemer og er nedtrykte, men også på andre tidspunkter. — Rom. 12:13.

6. Hvad vil hjælpe en ældste til at „give agt på“ dem der er i hans varetægt?

⁶ Menighedens ældste tilskyndes til villigt og af iver at ’være hyrder for Guds hjord i deres varetægt’. (1 Pet. 5:1-3) Hvordan kan de være gode hyrder hvis de ikke kender fårene ordentligt? (Læs Ordsprogene 27:23). Hvis de ældste er til rådighed for deres trosfæller og nyder at være sammen med dem, vil fårene være mere tilbøjelige til at bede om hjælp når de har brug for det. Brødrene og søstrene vil også have mere lyst til at fortælle hvad de føler inderst inde, og hvad de går og tumler med. På den måde vil de ældste kunne „give agt på“ dem de har i deres varetægt, og yde den nødvendige hjælp.

7. Hvordan skal vi reagere når en der er deprimeret, ’taler overilet’?

⁷ Til menigheden i Thessalonika skrev Paulus: „Støt de svage.“ (Læs 1 Thessaloniker 5:14). De svage indbefatter „de modfaldne sjæle“ og dem der lider af depression. Ordsprogene 24:10 siger: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ En der er dybt deprimeret, kan let komme til at ’tale overilet’. (Job 6:2, 3) For at kunne „give agt på“ nogle der har det sådan, må vi huske at det de siger, ikke nødvendigvis afspejler deres sande jeg. Det lærte Rachelle, hvis mor fik en svær depression. Hun siger: „Min mor sagde ofte nogle meget grimme ting. De fleste gange prøvede jeg at minde mig selv om hvordan min mor virkelig er — kærlig, venlig og gavmild. Jeg fandt ud af at deprimerede mennesker siger mange ting de ikke mener. Det værste man kan gøre, er at gengælde ondt med ondt.“ Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“

8. Hvem er det særlig vigtigt at vi ’bekræfter’ vores kærlighed til, og hvorfor?

⁸ Hvordan kan vi „give agt på“ en der bliver ved med at være fortvivlet og skamfuld over en synd han tidligere har begået, selvom han har taget de nødvendige skridt til at rette det forkerte? Angående en angrende synder i Korinth skrev Paulus: ’I skal frit tilgive og trøste ham, for at han ikke på en eller anden måde skal blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse. Derfor tilskynder jeg jer til at bekræfte jeres kærlighed til ham.’ (2 Kor. 2:7, 8) Ifølge et leksikon betyder udtrykket der er oversat med „bekræfte“, at „stadfæste, underbygge, gøre juridisk bindende“. Vi kan ikke bare gå ud fra at vores broder ved at vi holder af ham og føler med ham. Han har brug for at vi viser det i ord og handling.

VI MÅ „ANSPORE TIL KÆRLIGHED OG GODE GERNINGER“

9. Hvad vil det sige „at anspore til kærlighed og gode gerninger“?

⁹ „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger,“ skrev Paulus. Vi må opflamme vores trosfæller til at vise kærlighed og gøre gode gerninger. Hvis et bål er ved at dø ud, kan vi blive nødt til at rage op i gløderne og puste til ilden. (2 Tim. 1:6) På samme måde kan vi kærligt anspore vores brødre til at vise deres kærlighed til Gud og deres medmennesker. At give oprigtig ros er en af de bedste måder hvorpå vi kan motivere andre til at gøre gode gerninger.

10, 11. (a) Hvem har brug for ros? (b) Nævn et eksempel på hvordan ros kan hjælpe en der har ’begået et fejltrin’.

¹⁰ Vi har alle sammen brug for ros, uanset om vi er nedtrykte eller ej. „Min far har aldrig rost mig,“ skrev en ældste. „Det betød at jeg fik et meget lavt selvværd. ... Selvom jeg nu er 50 år gammel, betyder det stadig meget for mig at mine venner forsikrer mig om at jeg gør det godt som ældste. ... Min egen erfaring har lært mig hvor vigtigt det er at opmuntre andre, og jeg er altid på udkig efter lejligheder til at gøre det.“ Ros kan virke stimulerende på alle — også på pionererne, de ældre og dem som måske er nedtrykte. — Rom. 12:10.

¹¹ Når ’de som har åndelige kvalifikationer, prøver at hjælpe et menneske der har begået et fejltrin, på fode igen’, kan kærlig vejledning og oprigtig ros motivere overtræderen til igen at gøre gode gerninger. (Gal. 6:1) Det erfarede en søster der hedder Miriam. Hun skriver: „Jeg gennemgik en traumatisk periode i mit liv da nogle af mine nære venner forlod sandheden og min far samtidig fik en hjerneblødning. Jeg blev ret deprimeret. I et forsøg på at komme ovenpå igen begyndte jeg at komme sammen med en verdslig fyr.“ Resultatet blev at Miriam ikke længere følte sig værdig til Jehovas kærlighed, og hun overvejede at forlade sandheden. Men en ældste mindede hende om hvor trofast hun tidligere havde tjent Jehova, og det rørte hendes hjerte. Hun tog imod hjælp fra de ældste, der forsikrede hende om at Jehova stadig elskede hende. Det fik hendes kærlighed til Jehova til igen at flamme op. Hun slog op med sin kæreste og fortsatte med at tjene Jehova.

12. Hvad ville man få ud af at sammenligne sine brødre med hinanden, kritisere dem eller give dem dårlig samvittighed?

¹² Hvis man giver en trosfælle skyldfølelse ved at sammenligne ham med andre, kritiserer ham for ikke at følge ens egne høje krav eller giver ham dårlig samvittighed over ikke at gøre mere, kan man måske i en kort periode motivere ham til at gøre en ekstra indsats, men det vil ikke holde i længden. Hvis man derimod roser andre og appellerer til deres kærlighed til Gud, vil det have en varig, positiv virkning. — Læs Filipperne 2:1-4.