Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Styrk din tro på de ting vi håber på
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | Oktober
    • 7. Hvordan hjælper Jehova os til at styrke vores tro, og hvad må vi gøre?

      7 Hvordan har Jehova hjulpet os til at bevare en stærk tro? Han har kærligt sørget for at vi har fået Bibelen, der indeholder hans løfter for fremtiden og forklarer hvordan vi kan blive lykkelige. Hvis det skal gå os godt, må vi gøre hvad vi kan for at læse i Bibelen hver dag. (Sl. 1:1-3; læs Apostelgerninger 17:11). Jehova har også sørget for at vi får åndelig “mad i rette tid” gennem “den trofaste og kloge træl”. (Matt. 24:45) Ligesom Guds tjenere i fortiden må vi blive ved med at lære mere om Guds løfter og normer, meditere over dem og leve i harmoni med dem. Det vil hjælpe os til at bevare et sikkert håb og forblive loyale mod Jehova.

  • Styrk din tro på de ting vi håber på
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | Oktober
    • 2 Bibelen siger at tro er “den sikre forventning” om de ting vi håber på. Det betyder at de der har tro, er fuldstændigt overbeviste om at det Jehova har lovet, vil gå i opfyldelse. (Hebr. 11:1) Som en kontrast til det håber mange mennesker i verden på ting som de ikke kan være sikre på vil blive til virkelighed. For eksempel er der nogle der håber på at vinde den store gevinst i lotteriet, men de kan langtfra være sikre på at det vil ske. I denne artikel vil vi se på hvad vi kan gøre for at styrke vores tro på Guds løfter, og hvordan det gavner os at have en stærk tro på de ting vi håber på.

      3. Hvorfor er vi overbeviste om at Guds løfter vil gå i opfyldelse?

      3 Tro er ikke noget vi er født med, eller som kommer af sig selv. Den er derimod et resultat af at vi lader Guds ånd virke på vores hjerte. (Gal. 5:22) I Bibelen står der ikke noget om at Jehova har tro eller har brug for at have tro. Hans enorme visdom og magt gør at intet kan hindre ham i at gennemføre sin hensigt. Vores himmelske Far er så sikker på at han kan opfylde sine løfter, at han taler om dem som om de allerede er en realitet. Han siger: “De er blevet til virkelighed!” (Læs Åbenbaringen 21:3-6). Vores tro bygger på det faktum at Jehova er “den trofaste Gud”, der altid gør som han har lovet. – 5 Mos. 7:9.

      LÆR AF FORTIDENS TROSHELTE

      4. Hvilket håb havde Guds tjenere i fortiden?

      4 I Hebræerbrevet, kapitel 11, nævnes navnene på 16 mænd og kvinder der havde en stærk tro. Der nævnes også mange andre som “fik godt vidnesbyrd ved deres tro”. (Hebr. 11:39) De havde alle en ‘sikker forventning’ om at Gud ville sørge for at der ville komme et “afkom” som skulle knuse Satans oprør og gennemføre Jehovas oprindelige hensigt – det afkom der senere viste sig at være Jesus Kristus. (1 Mos. 3:15; Gal. 3:16) Disse trofaste tjenere havde også en stærk tro på at Jehova ville give dem livet igen. De havde ikke håb om at få liv i himlen eftersom Jesus ikke havde åbnet vejen for det endnu. I stedet så de frem til at leve for evigt i et paradis på jorden. – Sl. 37:11; Es. 26:19; Hos. 13:14.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del