HELLIGE UDSAGN

Dette udtryk forekommer kun fire gange i De Kristne Græske Skrifter og er en oversættelse af det græske ord loʹgion, „lille ord“, diminutiv af loʹgos, „ord“. Oprindelig betød loʹgion blot et kort, helligt udsagn, men efterhånden kom det til at stå for enhver guddommelig ytring. I flere engelske bibeloversættelser er det gengivet med ’orakel’. (AS, KJ, RS) Wuests oversættelse bruger udtrykket „guddommelige udtalelser“ i Apostelgerninger 7:38 og Romerne 3:2.

Stefanus omtalte Loven der blev givet til Moses på Sinaj Bjerg, som „levende hellige udsagn“. (Apg 7:38) Apostelen Paulus sigtede til alle De Hebraiske Skrifter og uden tvivl også til de græske skrifter som forelå på det tidspunkt, da han skrev: „Hvad særligt har da jøden, eller hvad gavn gør omskærelsen? Meget, på enhver måde. For det første at de jo har fået Guds hellige udsagn betroet.“ (Ro 3:1, 2) Jøderne havde altså fået overdraget at nedskrive denne samling af inspirerede skrifter „idet de blev ført af hellig ånd“. — 2Pe 1:20, 21.

I Hebræerbrevet lader apostelen Paulus Guds „hellige udsagn“ blandt andet gælde den lære som Jesus Kristus, hans apostle og de inspirerede kristne bibelskribenter overbragte menneskene. (He 5:12; jf. He 6:1, 2.) Peter anvender udtrykket i samme brede forstand i 1 Peter 4:11, hvor han siger til de kristne: „Når nogen taler, så lad ham tale som var det hellige udsagn fra Gud.“ Han regner også Paulus’ skrifter for at have samme autoritet som „de øvrige skrifter“. — 2Pe 3:15, 16.

Den græske Septuaginta bruger ofte ordet loʹgion, som for eksempel i Salme 12:6 (11:6, LXX): „Jehovas udtalelser er rene udtalelser.“ Bagsters engelske oversættelse af Septuaginta lyder i dette vers: „Herrens orakler er rene orakler.“