Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 8/1 s. 22-23
  • Bør man frygte onde øjne?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bør man frygte onde øjne?
  • Vågn op! – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Virkelighed eller opspind?
  • De onde øjnes oprindelse
  • En effektiv beskyttelse
  • Hvorfor gyser dæmonerne?
  • Vil det gode nogen sinde besejre det onde?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Hvad betyder udtrykket “øje for øje”?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • Har du et „klart“ øje?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Det gode mod det onde — en ældgammel kamp
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 8/1 s. 22-23

Hvad siger Bibelen?

Bør man frygte onde øjne?

EN KVINDE i en landsby i Amazonjunglen lægger blidt sit barn ned i en hængekøje. Efter omhyggeligt at have bundet en rød snor om den lilles håndled, binder hun en anden snor om livet på barnet. Da ritualet er overstået træder hun et skridt tilbage og ånder lettet op. „Sådan, nu er han beskyttet mod onde øjne,“ tænker hun.

Frygten for onde øjne er ikke kun udbredt blandt sydamerikanske stammefolk. Også blandt advokater i Italien, landmænd i Indien og forretningsfolk i Nordamerika findes der nogle som er bange for onde øjne.

De der tror på onde øjne, er af den opfattelse at nogle har magt til at skade, ja endog dræbe, andre, blot ved at kaste et blik på dem, og at de — af ren og skær misundelse — kan kaste deres onde øjne på nogen der har haft økonomisk fremgang. Desuden mener nogle at også velmenende mennesker kan have onde øjne, og at de ufrivilligt kan komme til at skade andre.

Hører du til dem der frygter onde øjne? Hvis du gør, er denne frygt så til gavn eller til skade for dig?

Virkelighed eller opspind?

De fleste opslagsværker beskriver frygten for onde øjne som overtro. Da overtro kan defineres som en tro „der hverken bygger på fornuft eller på kendsgerninger“, mener nogle at frygten for onde øjne blot er et produkt af en livlig fantasi.

Mange historier om onde øjne er ganske givet grebet ud af luften. Der er for eksempel tale om fri fantasi når nogle mener at folk der har en pandekrølle, har grå stær eller som skeler, også har onde øjne. Det samme gælder dem der tror at det skyldes onde øjne hver gang et barn bliver sygt, en ko dør eller en høne ikke vil lægge æg.

Siden denne opfattelse er så udbredt, indeholder den da en kerne af sandhed? Lad os se på hvad der er sandt og hvad der er opdigtet i forbindelse med onde øjne.

De onde øjnes oprindelse

Bogen Encyclopædia of Religion and Ethics fortæller at de gamle babyloniere også frygtede onde øjne. Hvem fremmede denne frygt? Det gjorde de babyloniske hekse og troldmænd. De var kendt for at forårsage frygtelige lidelser ved at forhekse folk med et eneste blik. Men troldmændene gjorde det ikke ved egen kraft. Hvem stod bag dem? Det gjorde åndeskabninger kaldet dæmoner. Bogen The Religion of Babylonia and Assyria forklarer: „Hekse kunne efter ønske påkalde dæmonerne og få de mennesker de ønskede, i dæmonernes magt.“

Bibelen omtaler også engle der har gjort sig selv til dæmoner, og den kalder dem „onde magter“. (1 Samuel 15:23; 1 Timoteus 4:1; Judas 6) Desuden bekræfter Guds ord at dæmonerne kan virke gennem spiritister og dæmonbesatte mennesker som de lader få del i deres onde magt. (Apostelgerninger 16:16-18; Åbenbaringen 22:15) Som følge heraf er sådanne mennesker i stand til at ’binde andre med en besværgelse’, i nogle tilfælde ved hjælp af deres øjne. (5 Mosebog 18:10-12) Grundlaget for troen på onde øjne har altså rod i virkeligheden.

Hvis man bor i et samfund hvor medicinmænds besværgelser er en del af dagligdagen, er det ikke så mærkeligt at frygten for onde øjne holdes i live. Men uanset hvor truende sådanne besværgelser kan synes, er der ingen grund til at frygte dem. Hvorfor ikke? For det første fordi frygten for onde øjne let kan bringe et menneske under dæmonernes indflydelse, hvilket Bibelen advarer imod. (Se Første Korintherbrev 10:20, 21.) For det andet kan man beskytte sig på en måde så man aldrig behøver at frygte onde øjne. Hvordan? Er løsningen at bære amuletter?

En effektiv beskyttelse

Før vi svarer på spørgsmålet, tænk da over følgende: Hvad ville du gøre hvis du var bange for at et stort træ ville vælte ned over dit hus og knuse det? Ville du forstærke taget, i håb om at det kunne bære træet når det væltede? Eller ville du alliere dig med en erfaren skovhugger? Hvis du lader træet fælde vil faren blive fjernet — og dermed også selve frygten.

Hvordan kan man, med dette i tanke, befri sig for frygt hvis en spiritist truer med at ramme en med sine onde øjne? Vil du forsøge at sikre dig ved at bære amuletter? Eller vil du søge hjælp hos en der har ry for at gøre dæmoner magtesløse? Den sidste løsning er naturligvis den bedste, for når vedkommende har fjernet farens ophav, behøver man ikke længere at frygte.

Men måske stiller du det samme spørgsmål som salmisten: „Hvorfra kommer min hjælp?“ Under inspiration svarer han selv: „Min hjælp er fra Jehova, som frembragte himmel og jord.“ Men kan Skaberen virkelig beskytte en mod onde øjne? Ja, for salmisten giver os denne forsikring: „Jehova vil vogte dig mod al ulykke.“ (Salme 121) Følgende trosstyrkende beretninger vil give dig tillid til Jehovas evne til at beskytte mod dæmoner.

Hvorfor gyser dæmonerne?

I Noas dage forviste Jehova de ulydige engle fra deres begunstigede stillinger for at holde dem forvarede i et fængsel af åndeligt mørke. (1 Peter 3:19; 1 Mosebog 6:1-4) I det første århundrede, hvor Jesus handlede som Guds repræsentant, uddrev han mægtige dæmoner når som helst det var nødvendigt. (Mattæus 8:31, 32; Markus 1:39) Her i det 20. århundrede har Jesus også brugt sin gudgivne magt, denne gang til at kaste Satan og hans dæmoner ud af himmelen. (Åbenbaringen 12:7-9) Dæmonerne har måttet føle at deres magt er for intet at regne i sammenligning med Guds magt. Inden længe vil Jehova vinde endnu en sejr, nemlig når han kaster Satan og disse oprørske engle i afgrunden hvor de skal være i tusind år. — Åbenbaringen 20:1-3.

Hvad er dæmonernes reaktion på disse udsigter? Bibelen siger: „Dæmonerne tror også — og gyser.“ (Jakob 2:19) Men hvordan indvirker denne viden på dig? Frygter du stadig disse ’gysende’ dæmoner og deres håndlangere her på jorden? Eller ’frygter du blot Jehova’ ved helt og holdent at stole på hans usynlige beskyttelse mod onde øjne? — 1 Samuel 12:24.

Gør du det, vil din tro bevæge dig til at skaffe dig af med dine amuletter og i stedet styrke dit forhold til Jehova gennem dem af hans vidner der bor i dit område — og du vil inden længe kunne sige som Koras sønner i fortiden: „Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde. Derfor frygter vi ikke.“ — Salme 46:1, 2; jævnfør Romerbrevet 8:31.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del