Hvad siger Bibelen?

Betyder vores påklædning og soignering noget i Guds øjne?

„På samme måde som indholdsfortegnelsen i en bog viser hvad bogen handler om, giver en mands eller en kvindes udseende og klædedragt en forestilling om vedkommendes sindelag.“ — Philip Massinger, engelsk dramatiker.

I DET tredje århundrede udarbejdede kirkeskribenten Clemens af Alexandria en lang liste med regler om påklædning og soignering. Smykker samt luksusbetonede og farverige klæder blev forbudt. Det var ikke tilladt kvinderne at farve deres hår eller at „smøre sig i ansigtet med listig og besnærende sminke“. Mændene fik påbud om at klippe håret meget kort, da „et kortklippet hår vil minde en mand om at være alvorlig“. Hårvæksten på hagen måtte derimod ikke røres, da den „giver ansigtet værdighed og faderlig autoritet“.a

Flere hundrede år senere opstillede den protestantiske leder Johannes Calvin love for hvordan medlemmerne af hans menighed skulle gå klædt — både farven og arten af tøj blev beskrevet. Smykker og kniplinger var ikke velset, og en kvinde kunne blive sat i fængsel for at have sat sit hår „umoralsk højt“ op.

Sådanne yderliggående synspunkter, som religiøse ledere op gennem tiden er gået ind for, har fået mange oprigtige mennesker til at spekulere på om det virkelig betyder noget for Gud hvordan man ser ud. Misbilliger han bestemte modeluner eller brugen af makeup? Hvad lærer Bibelen?

En privatsag

Det er interessant at se hvad Jesus ifølge Johannes 8:31, 32 sagde til sine disciple: „Hvis I bliver i mit ord, . . . skal [I] kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ Ja, Jesu lære skulle frigøre folk fra de tyngende byrder som overleveringerne og de falske læresætninger havde pålagt dem. De skulle give dem der ’sled og slæbte og var tyngede af byrder’, ny styrke. (Mattæus 11:28) Hverken Jesus eller hans Fader, Jehova Gud, har noget ønske om at kontrollere menneskers liv i en sådan grad at enkeltpersoner bliver frataget deres initiativ og mulighed for selv at foretage fornuftige dispositioner i private sager. Jehova ønsker at de skal blive modne mennesker som „gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. — Hebræerne 5:14.

Bibelen indeholder altså ingen detaljerede love angående påklædning og soignering eller brugen af makeup, bortset fra nogle specifikke krav til beklædningen som gjaldt jøderne under Moseloven for at hjælpe dem til at holde sig adskilt fra de omkringboende nationer og deres umoralske indflydelse. (4 Mosebog 15:38-41; 5 Mosebog 22:5) Under den kristne ordning er påklædning og soignering stort set et spørgsmål om den enkeltes smag og behag.

Dermed være ikke sagt at Gud er ligeglad med hvordan vi klæder os, eller at alt er acceptabelt. Bibelen indeholder tværtimod fornuftige retningslinjer som genspejler Guds syn på påklædning og soignering.

„Med fordringsløshed og et sundt sind“

Apostelen Paulus skrev at kristne kvinder skulle „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt“. Ligeledes giver Peter den vejledning at ens ’prydelse ikke skal være det udvendige, håret man fletter, guldsmykkerne man tager på eller yderklæderne man bærer’. — 1 Timoteus 2:9; 1 Peter 3:3.

Antyder Peter og Paulus at kristne kvinder og mænd skulle undgå at pynte sig? Slet ikke. Faktisk omtaler Bibelen trofaste mænd og kvinder der gik med smykker eller brugte kosmetiske olier og parfumer. Inden Ester var i audiens hos kong Ahasverus, gennemgik hun en langvarig skønhedskur med parfumerede olier og massage. Og Josef bar klæder af fint linned og havde en guldkæde om halsen. — 1 Mosebog 41:42; 2 Mosebog 32:2, 3; Ester 2:7, 12, 15.

Udtrykket „et sundt sind“, som Paulus bruger, giver os et fingerpeg om hvad vejledningen betyder. Det oprindelige græske ord betyder at være mådeholden og behersket. Det indebærer at man har et beskedent syn på sig selv og ikke tiltrækker sig overdreven opmærksomhed. Andre bibeloversættelser gengiver dette ord med „betænksom“, „besindig“. Det er et krav til kristne ældste at de opdyrker denne egenskab. — 1 Timoteus 3:2.

Når Bibelen befaler os at være ’fordringsløse’ og ’velordnede’ med hensyn til påklædning og soignering, er det for at advare os mod at gå til yderligheder som ville støde andre og skade vort eget og den kristne menigheds omdømme. Frem for at tiltrække sig opmærksomhed ved hjælp af den udvendige prydelse bør de der har ærefrygt for Gud, vise at de har et sundt sind og lægge vægt på „hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt“. Peter tilføjer at dette „er af stor værdi i Guds øjne“. — 1 Peter 3:4.

Kristne er „et skuespil for verden“. De skal være opmærksomme på hvilket indtryk de giver andre, især i betragtning af at de har fået til opgave at forkynde den gode nyhed. (1 Korinther 4:9; Mattæus 24:14) De bør derfor ikke tillade noget som helst, heller ikke deres udseende, at aflede andres opmærksomhed fra det livsvigtige budskab de forkynder. — 2 Korinther 4:2.

Stil i klædedragt og soignering varierer meget fra sted til sted, men Bibelen giver os klare, fornuftige retningslinjer der sætter os i stand til at træffe kloge valg. Inden for rammerne af disse principper giver vor kærlige Gud alle lov til at lade deres personlige smag komme til udtryk i deres påklædning og soignering.

[Fodnote]