Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 8/7 s. 15-17
  • Respekt for kvinder i menigheden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Respekt for kvinder i menigheden
  • Vågn op! – 1992
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan et „svagere kar“?
  • Hvordan kan man ændre på forholdene?
  • Er det en fornærmelse at kalde kvinder for „svagere kar“?
    Vågn op! – 1994
  • Klog vejledning til ægtepar
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
  • Vis kærlighed og respekt som ægtemand
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Mand og kvinde — Hver sin meningsfyldte opgave
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
Se mere
Vågn op! – 1992
g92 8/7 s. 15-17

Respekt for kvinder i menigheden

BIBELEN skitserer den teokratiske ledelses princip. Kristus er underordnet Gud, manden er underordnet Kristus, og kvinden er underordnet sin mand. (1 Korinther 11:3) Men at manden er overhoved betyder ikke at han skal være diktator. Ledelsen i familien bør aldrig udøves med vold, det være sig fysisk, psykisk eller verbalt. Desuden er den kristne myndighed relativ. Manden kan altså ikke skalte og valte som en anden enevoldskonge der betragter sig selv som ufejlbarlig.a Når ægtefællerne forstår at sige „det må du undskylde, du havde ret,“ vil det medvirke til at ægteskabet holder og bliver til gensidig opbyggelse. Men hvor kan det være svært at få disse ydmyge ord over sine læber! — Kolossenserne 3:12-14, 19.

I deres vejledning angående ægteskabet fremhæver de kristne apostle Paulus og Peter igen og igen Kristi eksempel. Ægtemanden gør sig fortjent til respekt ved at efterligne det eksempel Kristus satte, for „en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser“. — Efeserne 5:23.

Peters vejledning til ægtemænd er klar og tydelig: „I mænd skal på samme måde leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab.“ (1 Peter 3:7) En moderne spansk oversættelse siger det med andre ord: „Angående ægtemænd: Vis takt i jeres samliv, idet I tager hensyn til hustruen.“ Dette indebærer blandt andet at man skal vise medfølelse i det ægteskabelige forhold. En mand bør ikke blot betragte sin kone som et objekt for seksuel tilfredsstillelse. En hustru der blev misbrugt som barn, siger: „Jeg håber blot at I vil sige mere om hvordan en mand kan støtte sin hustru der har været ude for den slags. De fleste af os hustruer har behov for at mærke at vi virkelig er elskede og er genstand for omsorg, ikke at vi blot skal tilfredsstille nogle fysiske behov eller fungere som husholdersker, uden følelsesmæssig tilknytning.“b Ægteskabet er indstiftet af Gud, så mænd og hustruer bør være hinandens fæller og medhjælpere. Der bør være tale om teamwork og gensidig respekt. — 1 Mosebog 2:18; Ordsprogene 31:28, 29.

Hvordan et „svagere kar“?

Peter formanede også mænd til at vise deres hustruer ære som „det svagere kar, det kvindelige.“ (1 Peter 3:7) Hvad mente Peter da han sagde at kvinden er „det svagere kar“? Almindeligvis er kvinden fysisk svagere end manden. Det skyldes forskelle i skeletbygning og muskelstruktur. Men hvad angår indre moralsk styrke, står kvinden på ingen måde tilbage for manden. Kvinder har i årevis udholdt situationer som de fleste mænd måske ikke ville have kunnet klare, selv ikke i kort tid — for eksempel at blive mishandlet af en voldelig eller fordrukken ægtefælle. Og tænk på hvad en kvinde må igennem for at sætte et barn i verden, herunder den ofte flere timer lange fødsel! Enhver forstående mand som har været vidne til fødselens mirakel, må have fået en større respekt for sin kone og hendes indre styrke.

Hannah Levy-Haas, en jødisk kvinde der var fange i koncentrationslejren Ravensbrück, skrev følgende i sin dagbog fra 1944: „Det ryster mig at se at mændene er langt svagere og langt dårligere i stand til at klare strabadser end kvinderne — fysisk og ofte også moralsk. De viser så stor mangel på selvkontrol og moralsk habitus at man kun kan ynke dem.“ — Mothers in the Fatherland af Claudia Koonz.

Denne erfaring viser at der ikke er nogen grund til at diskriminere kvinder blot fordi de måske er svagere fysisk set. Edwin Reischauer skriver: „I vore dage er det almindeligt anerkendt at kvinder har større viljekraft og psykisk styrke end mænd.“ (The Japanese) Denne styrke kan udnyttes i den kristne menighed. Modne kvinder kan sikkert hjælpe andre kvinder der følelsesmæssigt set er hårdt trængt. I nogle tilfælde er det nemmere for en mishandlet kvinde at henvende sig til en moden kvinde end til en mand. Hvis der er behov for det kan man rådføre sig med en ældste for at få yderligere vejledning. — 1 Timoteus 5:9, 10; Jakob 5:14, 15.

At kvinders reaktioner ofte afvises som følelsesbetonede eller som forårsaget af deres „månedlige sager“, kan irritere mange kvinder. Betty, en kristen kvinde, siger: „Vi ved at vi, som apostelen Peter skrev, i visse henseender er ’et svagere kar’, det kvindelige, med en mere kompliceret biologisk sammensætning. Men det betyder ikke at chefen eller den overordnede skal være nedladende eller paternalistisk, og mene at alle vore kvindelige reaktioner skyldes ’det månedlige’. Vi er fornuftbegavede og ønsker at man lytter til os med respekt.“

Ikke alle kvinder er meget følelsesbetonede, ligesom ikke alle mænd er det modsatte. Hvert enkelt menneske bør behandles individuelt. Førciterede Betty har til Vågn op! udtalt: „Jeg bryder mig ikke om at blive sat i bås på grundlag af mit køn. Jeg har set mænd græde og bukke under for humørsyge — og kvinder som er benhårde. Mændene bør lytte fordomsfrit til os uden at tænke på vort køn.“

Hvordan kan man ændre på forholdene?

Nogle mener ikke at det er nok at kvinder gør opmærksom på deres rettigheder og kræver ligestilling hvis der skal ske en forandring til det bedre. Det er heller ikke nok at mænd blot foregiver at respektere kvinder. Mændene må, uanset deres kultur og miljø, tage sig selv i nakken og finde ud af hvordan de kan gøre livet lykkeligere og bedre for kvinderne. — Mattæus 11:28, 29.

Skribenten og poeten Katha Pollitt skriver i Time: „Mænd i almindelighed slår naturligvis ikke og begår ikke voldtægt eller mord. Men det betyder ikke, sådan som alt for mange af dem tilsyneladende tror, at de ikke øver vold mod kvinder. Vi er hver især i vores dagligdag med til at skabe kulturelle værdier og antagelser som definerer grænserne for det tilladelige. . . . Jeg taler her om mænd der alvorligt ransager sig selv, drager deres fordomme og privilegier i tvivl, og påtager sig deres del af ansvaret for at vi befinder os i denne ulykkelige situation.“

Men selv hvis mænd verden over radikalt ændrede syn på kvinder, ville dette ikke helt og fuldt kunne fjerne al den uretfærdighed der præger menneskesamfundet. Hvorfor ikke? Fordi mennesker udsætter hinanden for uretfærdigheder og barbariske handlinger, og det går ikke kun ud over kvinderne. Krig, vold, mord, dødspatruljer og terrorisme hører stadig til dagens orden i mange lande. Der er behov for et nyt regeringssystem over hele jorden, og for en oplæring af hele menneskeheden. Det har Gud lovet at sørge for ved hjælp af sit himmelske rige. Kun dét kan skabe sand retfærdighed mellem alle mennesker — mænd, kvinder og børn. Kun dét kan garantere at der vil råde ægte gensidig respekt mellem mænd og kvinder. Bibelen udtrykker det på denne måde i Esajas 54:13: „Alle dine sønner [og døtre] vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners [og døtres] fred.“ Ja, en oplæring i Jehovas retfærdige principper vil bidrage til at der skabes en ny verden som bygger på gensidig respekt.

[Fodnoter]

a Se artiklen „Hvad vil det sige at underordne sig i ægteskabet?“ i Vagttårnet for 15. december 1991, side 19-21.

b Se Vågn op! for 8. oktober 1991, side 3-11; 8. april 1992, side 24-27.

[Illustration på side 16]

Ofte kan en moden kvinde give nyttig vejledning

[Illustration på side 17]

Ved at tage sin tørn med de huslige opgaver kan en mand vise respekt for sin kone

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del