ÅBENBARELSE, ÅBENBARING

Det græske ord (apokaʹlypsis) der oversættes med „åbenbarelse“ og „åbenbaring“, betyder „afdækning“ eller „afsløring“ og bruges ofte i forbindelse med åbenbarelser eller åbenbaringer af åndelige anliggender eller af Guds vilje og hensigter. (Lu 2:32; 1Kor 14:6, 26; 2Kor 12:1, 7; Ga 1:12; 2:2; Ef 1:17; Åb 1:1; Int) Det er Guds ånds virke der gør sådanne åbenbarelser mulige. Om åbenbarelsen af „den hellige hemmelighed“ skrev apostelen Paulus: „I andre generationer blev denne hemmelighed ikke gjort kendt for menneskenes sønner, som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved ånden, nemlig at folk fra nationerne skulle være arvinger med os og lemmer på legemet med os og parthavere med os i løftet i samhørighed med Kristus Jesus gennem den gode nyhed.“ — Ef 3:1-6; Ro 16:25.

Bogen Apostelgerninger bekræfter at denne åbenbarelse af den hellige hemmelighed fandt sted som følge af Guds ånds virke. Under åndens ledelse forkyndte Peter, Paulus og Barnabas for ikkejøder. Troende ikkejøder, „folk fra nationerne“, modtog som uomskårne den hellige ånd og blev derved et folk for Guds navn. (Apg 10:9-48; 13:2-4) Profeten Amos havde forudsagt dette under inspiration, og i det 1. århundrede e.v.t. blev det ved Guds ånds virke tydeligt at profetien var gået i opfyldelse. — Apg 15:7-20; jf. Am 9:11, 12, LXX.

Bibelen taler også om at „Guds retfærdige dom åbenbares“ (Ro 2:5), om at „Guds sønner skal åbenbares“ (Ro 8:19) og om „Jesu Kristi åbenbarelse“ og „hans herligheds åbenbarelse“. (1Pe 1:13; 4:13) Hvornår disse åbenbarelser finder sted, kan fastslås ud fra sammenhængen og andre, relevante, skriftsteder. Hvert enkelt af dem er forbundet med en periode hvori retsindige mennesker modtager bestemte belønninger eller velsignelser, eller hvori ugudelige mennesker udslettes.

Guds sønners åbenbarelse. I sit brev til romerne forklarer apostelen Paulus at Guds „sønner“ er dem der har modtaget Guds ånd som bevis på at de er sønner. Eftersom de er Kristi medarvinger, vil de blive herliggjort. (Ro 8:14-18) Herren Jesus Kristus vil omdanne deres ydmygede legeme så det bliver formet efter hans herlige legeme (Flp 3:20, 21), og de skal herske som konger sammen med ham. (2Ti 2:12) Følgelig sigtes der med ’Guds sønners åbenbarelse’ til den tid da det vil blive tydeligt at de er blevet herliggjort og hersker sammen med Kristus Jesus. Den herlighed der vil blive åbenbaret på dem, vil være så stor at alle deres tidligere lidelser på jorden vil forekomme ubetydelige. (Ro 8:18, 19) Denne åbenbarelse ledsages af storslåede velsignelser, for apostelen Paulus skriver: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ — Ro 8:21.

Guds retfærdige doms åbenbarelse. I Romerne 2:5 forbindes åbenbarelsen af „Guds retfærdige dom“ med ’Guds vredes dag’. Guds retfærdige dom åbenbares derfor når han ’gengælder enhver efter hans gerninger’ ved at skænke evigt liv til dem der viser udholdenhed i en gerning der er god, og udslette dem der adlyder uretfærdigheden. — Ro 2:6-8.

Jesu Kristi åbenbarelse. „Jesu Kristi åbenbarelse“ og „hans herligheds åbenbarelse“ er forbundet med en periode hvori hans trofaste disciple belønnes og hævnen fuldbyrdes over de ugudelige. Han åbenbares derfor som en herlig konge der har magt til at belønne og straffe. Bibelen viser at salvede kristne der trofast udholder lidelser, vil „juble“ under Messias’ herligheds åbenbarelse. (1Pe 4:13) Den prøvede ægthed af deres tro vil blive årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse, og de vil modtage ufortjent godhed. (1Pe 1:7, 13) De der ikke kender Gud og ikke adlyder den gode nyhed om Herren Jesus, vil derimod blive udslettet for evigt, hvilket vil betyde lindring for dem de har påført trængsel. — 2Ts 1:6-10.