Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g93 22/3 s. 9-11
  • Hvorfor vi venter spændt på den nye verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor vi venter spændt på den nye verden
  • Vågn op! – 1993
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En ny verden uden tårer og død
  • Hvor nær?
  • „De sidste dage“ og Riget
    “Lad dit rige komme”
  • Hvad 1914 kan betyde for dig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
  • Hvad kan Jesus betyde for dig i dag?
    Vågn op! – 1982
  • Hvor længe vil denne ordning fortsætte?
    Overlev — til liv på en ny jord
Se mere
Vågn op! – 1993
g93 22/3 s. 9-11

Hvorfor vi venter spændt på den nye verden

Hvor nær er verdens ende?

HVAD er verdens ende? Vil jorden blive brændt op, sådan som visse trossamfund lærer? Nej, det kan ikke være meningen, for i Salme 104:5 står der: „Den skal aldrig i evighed rokkes.“

Vi får svaret hvis vi skruer tiden mange århundreder tilbage, til en verden der fandtes før den vi lever i. Verden var dengang blevet fordærvet og havde gjort oprør mod Gud. Derfor „led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand“. Men da verden — bestående af både himmel og jord — blev ødelagt på Noas tid, var det ikke den bogstavelige himmel og den bogstavelige jord der forsvandt. Denne verdens undergang vil heller ikke betyde at stjernehimmelen og planeten Jorden brændes op i en ildstorm. — 2 Peter 3:5, 6; 1 Mosebog 6:1-8.

I nogle passager bruger Bibelen udtrykkene „himle“ og „jord“ i overført betydning. Betegnelsen „himle“ kan hentyde til Satan, denne verdens Gud, verdensherskerne under hans kontrol, og onde åndemagter i det himmelske — som alle udøver dæmonisk indflydelse på menneskeheden. (2 Korinther 4:4; Efeserne 6:12) Udtrykket „jord“ sigter ofte til folkeslagene på jorden. (1 Mosebog 11:1; 1 Kongebog 2:1, 2; 1 Krønikebog 16:31; Salme 96:1) Det er disse symbolske himle og denne symbolske jord der udgør den nuværende onde verden som ifølge Andet Petersbrev 3:7 vil blive tilintetgjort med „ild“. — Galaterne 1:4.

Peter minder derefter om den glædelige nyhed at denne onde verden vil blive erstattet af en ny: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13.

En ny verden uden tårer og død

Peters ord om at retfærdighed skal bo i den nye verden er meget opmuntrende, men det Johannes tilføjer kan få én til at strømme over af glæde og begejstring. I Åbenbaringen 21:3, 4 beretter han: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“

Jehova vil ikke lade jorden opbrænde med ild, men ønsker at den skal være beboet for evigt: „Således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“ — Esajas 45:18.

Retfærdighed vil råde eftersom alle uretfærdige vil være borte: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Ordsprogene 2:21, 22.

Under inspiration skrev salmisten David samstemmende: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:10, 11.

Jesus bekræftede det også da han i sin bjergprædiken sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ De milde vil opnå den velsignelse at få de retfærdige nye himle de har bedt om som regering: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 5:5; 6:10.

Den vidunderlige fred indbyggerne i den nye verden vil erfare, vil endog gøre sig gældende i dyreriget: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. . . . De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:6-9.

Hvor nær?

Hvis du er tilbøjelig til at afvise alt dette som luftkasteller, for godt til at være sandt, så stands op engang og tænk efter. Ud over det sammensatte tegn på Kristi Jesu nærværelse viser også bibelkronologien at hans nærværelse begyndte i 1914. I bladet Watch Tower for juli 1879 bekendtgjorde Jehovas Vidner at året 1914 ville blive et år af stor betydning i forbindelse med Jehovas riges styre over jorden. Som vist i rammen på næste side har mange historikere og iagttagere bemærket at året 1914 indvarslede en helt ny epoke i menneskehedens historie.

Den anden begivenhed i forbindelse med det sammensatte tegn Jesus gav, er omtalt i Mattæus 24:21, 22: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“

Jesus angav endvidere at det sammensatte tegn ville vise sig i fuldt omfang inden for levetiden af den generation som så opfyldelsen af det begynde i 1914. Ifølge Mattæus 24:32-34 sagde Jesus: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“

At se denne gamle verden — med al dens krig, hungersnød, sygdom og død — fjernet, vil være en grund til stor glæde. At se den erstattet med Jehova Guds retfærdige nye verden — som gør ende på sorg, sygdom og død — vil give grund til endeløs fryd og glæde og pris til Jehova Gud, den store Skaber og universelle Suveræn.

Med sådanne udsigter er det ikke mærkeligt at mange brændende ønsker at Jehovas nye retfærdige verden snart vil erstatte denne gamle verden, der er præget af sorg, kriminalitet, sygdom og død! Det kan ikke undre at de i deres længsel er tilbøjelige til at sætte dato på før tiden er inde! I dag ser vi imidlertid ikke blot enkeltdele af tegnet vise sig i mindre målestok, som kunne friste til endnu en falsk alarm. Nej, vi ser hele det sammensatte tegn udfolde sig, hvilket giver os et solidt grundlag for ivrigt at forvente at denne onde verden går sit endeligt i møde og at Jehovas nye verden vil træde i stedet.

[Ramme på side 11]

1914 — et vendepunkt i historien

SELV efter den anden verdenskrig har mange omtalt 1914 som det store vendepunkt i den nyere tids historie:

„Det er i virkeligheden året 1914 snarere end Hiroshima-tragedien der markerer vendepunktet i vor tid.“ — René Albrecht-Carrié, The Scientific Monthly, juli 1951.

„Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer. Mange alvorligt tænkende mennesker har fået en følelse af at der ikke kan gøres noget for at hindre at man styrter ud i ødelæggelsen.“ — Bertrand Russell, The New York Times Magazine, 27. september 1953.

„Den moderne tidsalder . . . begyndte i 1914, og ingen ved hvornår eller hvordan den vil ende. . . . Den kunne ende med masseødelæggelse.“ — The Seattle Times, 1. januar 1959.

„Hele verden gik faktisk amok i den første verdenskrig, og vi ved stadig ikke hvorfor. . . . Utopia var i sigte. Der var fred og fremgang. Og så gik det hele amok. Vi har været skindøde lige siden.“ — Dr. Walker Percy, American Medical News, 21. november 1977.

„I 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde. . . . Det har været en tid med usædvanlig vold og uro, både på tværs af grænserne og inden for dem.“ — The Economist, London, 4. august 1979.

„Alt blev blot bedre og bedre. Det var i den verden jeg blev født. . . . En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“ — Den britiske statsmand Harold Macmillan, The New York Times, 23. november 1980.

[Illustration på side 10]

Der vil råde fred overalt i den lovede nye verden

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del