JOHANNES’ BREVE
Disse breve er nogle af de sidste blandt de inspirerede skrifter der blev skrevet. Skønt apostelen Johannes’ navn ikke forekommer noget sted i disse breve, er de fleste forskere enige med traditionen om at de tre breve og Johannesevangeliet er skrevet af den samme. Der er mange lighedspunkter mellem disse breve og det fjerde evangelium.
Brevenes ægthed er velbevidnet. Deres indhold er i fuld overensstemmelse med resten af Bibelen. Desuden bekræfter mange af de oldkirkelige forfattere at brevene er ægte. Polykarp citerer tilsyneladende 1 Johannes 4:3; Papias har ifølge Eusebios bekræftet det første brev; det samme har Tertullian og Cyprian, og brevet findes i den syriske Pesjitta. Det ser ud til at Clemens af Alexandria har været bekendt med de to andre breve; Irenæus citerer åbenbart fra 2 Johannes 10, 11; og Dionysios af Alexandria hentyder ifølge Eusebios til dem. De sidstnævnte forfattere bekræfter også ægtheden af Johannes’ Første Brev.
Det er sandsynligt at Johannes skrev brevene i Efesus ca. år 98, omkring samme tid som han skrev sit evangelium. Hans hyppige anvendelse af udtrykket „børnlille“ tyder på at han har været højt oppe i årene da han skrev brevene.
Johannes’ Første Brev. Dette brev har hverken indledende eller afsluttende hilsen og ligner derfor i stil mere en afhandling. At Johannes i det andet kapitel henvender sig til fædre, unge mænd og børn, viser at brevet ikke var skrevet til en enkeltperson. Det var højst sandsynligt tiltænkt en eller flere menigheder, ja, det henvender sig i grunden til alle som er i samhørighed med Kristus. — 1Jo 2:13, 14.
Johannes var den sidste apostel som endnu var i live. Der var gået over 30 år siden det sidste af de øvrige breve i De Kristne Græske Skrifter var blevet skrevet. Snart ville alle apostlene have forladt den jordiske skueplads. I sit sidste brev til Timoteus havde Paulus skrevet at han ikke ville være hos ham ret meget længere. (2Ti 4:6) Han havde tilskyndet Timoteus til at bevare mønsteret af sunde ord og at betro det han havde lært af Paulus, til troende og trofaste mennesker, sådan at disse igen kunne undervise andre. — 2Ti 1:13; 2:2.
Apostelen Peter havde advaret om falske lærere der ville fremstå i menigheden og liste ødelæggende sekter ind. (2Pe 2:1-3) Desuden havde Paulus advaret tilsynsmændene fra menigheden i Efesus (hvor Johannes senere skrev sine breve) om at der ville komme „undertrykkende ulve“ som ikke ville behandle hjorden skånsomt. (Apg 20:29, 30) Han havde forudsagt det store frafald hvorunder „lovløshedens menneske“ ville blive åbenbaret. (2Ts 2:3-12) I år 98 var det derfor kommet så vidt at Johannes sagde: „Børn, det er den sidste time, og som I har hørt at antikrist kommer, således er der allerede nu kommet mange antikrister; deraf erkender vi at det er den sidste time.“ (1Jo 2:18) Brevet var derfor meget aktuelt og af største vigtighed for de trofaste kristne så de kunne blive styrket til at være som et bolværk mod frafaldet.
Brevets formål. Johannes skrev dog ikke kun for at gendrive falsk lære. Hans vigtigste formål med at skrive brevet var at styrke de kristne i troen på de sandheder de havde modtaget, og i den forbindelse understregede han ofte modsætningen mellem disse sandheder og den falske lære. Det er muligt at brevet blev sendt som en rundskrivelse til alle menighederne i området. Denne opfattelse underbygges af at skribenten bruger flertalsformen „I“.
Som det fremgår af nedenstående gennemgang af brevet, fremfører Johannes sine argumenter på en velordnet og magtfuld måde. Brevet indeholder en stærk følelsesmæssig appel, og det afspejler tydeligt Johannes’ stærke kærlighed til sandheden og hans afsky for vildfarelse — hans kærlighed til lyset og hans had til mørket.
Tre hovedtemaer. Johannes behandler hovedsagelig tre temaer i brevet: antikrist, synd og kærlighed.
Om antikrist udtaler han sig meget direkte. Han siger: „Dette har jeg skrevet til jer om dem som prøver at vildlede jer.“ (1Jo 2:26) Det var nogle der benægtede at Jesus Kristus var Guds søn som var kommet i kødet. Johannes forklarer at de engang havde hørt til menigheden, men at de var udgået fra den for at det kunne blive gjort kendt at de ikke var „af vor slags“. (2:19) De hørte ikke til dem der er kærlige og loyale og „har tro, så sjælen bevares i live“, men til dem der „unddrager sig, så de går til grunde“. — He 10:39.
Med hensyn til synden understreger Johannes følgende hovedpunkter: (1) Vi er alle syndere, og de der siger at de ikke synder, har ikke sandheden, men gør Gud til en løgner (1Jo 1:8-10); (2) vi må alle kæmpe imod synden (2:1); (3) Gud har tilvejebragt et sonoffer for synder i form af Jesus Kristus, i hvem vi har en hjælper hos Faderen (2:1; 4:10); (4) sande kristne øver ikke synd; selv om de nu og da kan begå en syndig handling, bliver de ikke ved med at synde (2:1; 3:4-10; 5:18); (5) der er to former for synd, den synd der kan tilgives, og den overlagte, forsætlige synd der ikke kan tilgives (5:16, 17).
Om temaet kærlighed har Johannes endnu mere at sige. Han erklærer: (1) at Gud er kærlighed (1Jo 4:8, 16); (2) at Gud viste sin kærlighed ved at lade sin søn dø som sonoffer for vore synder og ved gennem Kristus at lade sine salvede blive Guds børn (3:1; 4:10); (3) at Guds og Kristi kærlighed forpligter os til at elske vore brødre (3:16; 4:11); (4) at kærligheden til Gud giver sig udslag i at man holder hans bud (5:2, 3); (5) at den fuldkomne kærlighed driver frygten ud så man har frimodighed i tale over for Gud (4:17, 18); (6) at kærligheden til brødrene ikke kun skal komme til udtryk i ord, men også i gerning idet man giver dem af det man har, hvis de er i nød (3:17, 18); (7) at enhver der hader sin broder, er en manddraber (3:15), og (8) at de kristne ikke skal elske verden eller det der er i den (2:15).
Johannes’ Andet Brev. Johannes’ Andet Brev indledes med ordene: „Den ældste til den udvalgte frue og til hendes børn.“ (2Jo 1) På denne måde viser Johannes diskret at det er ham der har skrevet brevet. Udtrykket „den ældste“ passer udmærket på ham, ikke blot på grund af hans fremskredne alder, idet han på dette tidspunkt var mellem 90 og 100 år gammel, men også fordi han var en ældste, en moden kristen, og var en ’søjle’ i menigheden. — Ga 2:9.
Nogle mener at dette brev er stilet til en af de kristne menigheder (som kaldes „den udvalgte frue“), at ’fruens børn’ er åndelige børn, og at ’søsterens børn’ (2Jo 13) er medlemmer af en anden menighed. Andre mener derimod at brevet virkelig var stilet til en enkeltperson, måske en kvinde ved navn Kyria (det græske ord for „frue“).
Mange af de punkter Johannes anfører i sit andet brev, er sammendrag af tanker fra hans første brev. Han taler om den sandhed der forbliver i dem der virkelig kender den, og om den ufortjente godhed og freden fra Gud. Han glæder sig over at nogle fortsat „vandrer i sandheden“. De viser indbyrdes kærlighed og holder Guds bud. Imidlertid er mange bedragere gået ud i verden, antikrist, som benægter at Guds søn er kommet i kødet. (Jf. 2Jo 7 og 1Jo 4:3.) I 2 Johannes 10, 11 udvider han sin vejledning fra det første brev ved at vise hvad menighedens medlemmer skal gøre ved dem der ikke forbliver i Messias’ lære, men fremsætter deres egen eller andre menneskers lære. Johannes befaler at de kristne ikke må hilse på sådanne og ikke modtage dem i deres hjem.
Johannes’ Tredje Brev. Det tredje brev er fra „den ældste“ til en mand ved navn Gajus, og det indeholder hilsener til andre i menigheden. Det er skrevet i den sædvanlige brevstil. Ligheden med de to andre breve i sprog og indhold viser tydeligt at det er skrevet af den samme, nemlig apostelen Johannes. Hvem modtageren Gajus er, kan ikke siges med sikkerhed. Bibelen har tidligere nævnt flere af dette navn, men ingen af dem behøver at være identisk med denne Gajus eftersom brevet er skrevet mindst 30 år efter Apostelgerninger, Romerbrevet og Første Korintherbrev, hvor navnet Gajus også forekommer. — Apg 19:29; 20:4; Ro 16:23; 1Kor 1:14.
Johannes tilskynder til kristen gæstfrihed og siger at en vis Diotrefes, som gerne vil være den første i menigheden, ikke tager imod budskaberne fra Johannes eller andre ansvarshavende brødre med respekt, og at han heller ikke viser andre rejsende tilsynsmænd respekt. Han ville endda udstøde dem der viser sådanne brødre gæstfrihed. Derfor nævner Johannes at han vil bringe orden i disse forhold når han selv kommer. (3Jo 9, 10) Over for Gajus roser han en trofast broder ved navn Demetrius, som måske var den der overbragte brevet, og tilskynder Gajus til at tage gæstfrit imod dem der er rejst ud for at opbygge menighederne.
I alle tre breve lægges der vægt på kristen enhed, på kærlighed til Gud, som vises ved at man holder hans bud, og på at man skal undgå mørket og vandre i lyset, vise kærlighed til brødrene og fortsat vandre i sandheden. Således var Johannes, selv i sin høje alderdom, en stor kilde til opmuntring og styrke for menighederne i Lilleasien og for alle kristne som læste hans breve.
[Ramme på side 1154]
HOVEDPUNKTER I JOHANNES’ FØRSTE BREV
En magtfuld afhandling som skal beskytte kristne mod frafaldnes indflydelse
Skrevet af apostelen Johannes omkring år 98 e.v.t., efter Åbenbaringens Bog og kort før hans død
Kristne må være på vagt over for falsk lære som udspredes om Jesus
At Jesus er kommet i kødet, bekræftes af at han er blevet hørt, set og følt på (1:1-4)
Enhver der benægter at Jesus er Messias, er en løgner, antikrist; de salvede kender sandheden og trænger ikke til at høre nogen anden lære (2:18-29)
Enhver inspireret udtalelse der benægter at Jesus Kristus er kommet i kødet, er ikke af Gud; mange falske profeter er draget ud i verden (4:1-6)
Enhver der benægter at Jesus er Guds søn, forkaster Faderens eget vidnesbyrd om sin søn (5:5-12)
Kristne lever ikke et syndigt liv
Hvis vi undgår mørket og vandrer i lyset, renser Jesu blod os for synd (1:5-7)
Hvis vi begår en synd, bør vi bekende den, og vi vil blive renset på grundlag af Jesu offer (1:8–2:2)
Kristne øver ikke synd; de der øver synd, er af Djævelen; Guds børn søger retfærdighed og undgår synd (3:1-12; 5:18, 19)
Kristne opfordres til at bede for deres broder som synder — blot der ikke er tale om „synd som er til døden“ (5:16, 17)
Kærlighed til Gud og til medkristne vil beskytte os
Den der elsker sin broder, vandrer i lyset og vil ikke snuble eller blive årsag til snublen og fald (2:9-11)
Hvis en kristen elsker Faderen, vil vedkommende gøre hans vilje og ikke elske verden og dens tillokkelser (2:15-17)
Nærer man ægte kærlighed til brødrene, viser det at man er gået over fra døden til livet; hvis vi ikke viser at vi elsker vore brødre ved at hjælpe dem når de er i nød, er Guds kærlighed ikke i os (3:13-24)
Kristne bør elske hinanden, for Gud er kærlighed; vi elsker ham fordi han elskede os først; hvis en kristen siger han elsker Gud, men han hader sin broder, er han en løgner (4:7–5:2)
[Ramme på side 1155]
HOVEDPUNKTER I JOHANNES’ ANDET BREV
Et brev skrevet til „den udvalgte frue“ — måske en person, måske en menighed
Skrevet af apostelen Johannes omkring år 98 e.v.t.
Vi skal fortsætte med at vandre i sandheden (v. 1-6)
Johannes og alle andre som kender sandheden, elsker „den udvalgte frue“ og hendes børn som vandrer i sandheden
Han opfordrer hende til fortsat at nære og at vise kærlighed
Kærlighed vil sige „at vandre i overensstemmelse med hans bud“
De skal være på vagt over for bedragere (v. 7-13)
Bedragerne benægter at Jesus Kristus er kommet i kødet
De der tror, må undgå enhver der ikke forbliver i Messias’ lære; de må ikke modtage en sådan person i deres hjem eller hilse på ham; ellers bliver de delagtige i hans onde gerninger
[Ramme på side 1156]
HOVEDPUNKTER I JOHANNES’ TREDJE BREV
Et inspireret brev til Gajus til gavn for alle kristne
Skrevet af apostelen Johannes omkring år 98 e.v.t., næsten samtidig med hans to andre breve
Vi har pligt til at være gæstfri over for medkristne (v. 1-8)
Det har glædet Johannes meget når han fra rejsende brødre har hørt at Gajus fortsat vandrede i sandheden, at han viste kærlighed og var gæstfri
Vi er „medarbejdere for sandheden“ hvis vi viser gæstfrihed mod brødre der er draget ud for Guds navns skyld
Vi skal ikke efterligne det onde, men det gode (v. 9-14)
Diotrefes, der gerne vil være den første, tager ikke imod noget fra Johannes med respekt
Han tager ikke imod rejsende brødre og prøver at udstøde enhver der ønsker at vise dem gæstfrihed
Undgå at efterligne det onde; efterlign det gode