’Det gamle Testamentes’ Gud — er han en kærlig Gud?

„DET gamle Testamentes Gud, nemlig jødedommens Jahve, er forbandelsens gud, vredens gud, skinsygens gud, og jeg kan ikke føle mig nært knyttet til ham.“ Sådan siger en katolsk præst i Japan, Youji Inoue, i artiklen „Japanerne og kristendommen“ i en af Japans førende aviser, Asahi Shimbun. Men, fortsætter han, med tiden „udviklede og forvandlede [denne Gud] sig til Det nye Testamentes Gud, det vil sige den Gud Jesus lærte os om.“

Præsten Youji Inoue er langtfra den eneste der ser sådan på det. Men er du enig med ham? Mener du også at Det gamle Testamentes, eller De hebraiske Skrifters, Gud er en streng og hævngerrig Gud i sammenligning med Det nye Testamentes, eller De kristne græske Skrifters, Gud?

Et menneske kan ændre personlighed. Bibelen tilskynder for eksempel dem der elsker Gud til at ’lade sig forvandle gennem en fornyelse af deres sind’ og til at ’iføre sig den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. (Efeserne 4:24) Ved at studere Bibelen og anvende det de har lært, har mange der tidligere har huset skinsyge, vrede og bitterhed, foretaget store forandringer i deres liv så de nu lægger Guds ånds frugt for dagen — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.

Men kan det samme siges om Skaberen, Jehova Gud? Har han ’udviklet og forvandlet’ sig fra „vredens gud“ til den kristne kærligheds Gud, som nogle kalder ham?

Jehova har altid været en kærlig Gud

„Gud er kærlighed,“ skrev apostelen Johannes. (1 Johannes 4:8) Hermed gav han udtryk for en evig sandhed: Skaberen, Jehova, har været, er og vil altid være en Gud der er uforanderligt kærlig. Og fra begyndelsen til slutningen støtter Bibelens beretning dette udsagn.

Da Jehova skabte jorden, gjorde han den kærligt til et ideelt hjem for menneskene. (Esajas 45:18) Da han senere skabte den første mand og den første kvinde, Adam og Eva, skabte han dem „i sit billede“, det vil sige at han skænkede dem sådanne guddommelige egenskaber som kærlighed, retfærdighed, visdom og magt. Han gav dem også mulighed for at få børn, gøre hele jorden til et paradis og leve evigt. (1 Mosebog 1:27, 28) Er alt dette ikke et vidnesbyrd om en kærlig Gud?

Da Adam og Eva faldt for den fristelse Satan fremsatte gennem slangen, mistede de evige velsignelser ikke blot for sig selv men også for deres endnu ufødte efterkommere. På dette kritiske tidspunkt udtalte Jehova den første profeti der er nedskrevet i Bibelen, nemlig at kvindens lovede afkom skulle knuse slangens hoved. (1 Mosebog 3:15) Er dette løfte om håb og udfrielse ikke endnu et enestående udtryk for Guds kærlighed?

Godt 2000 år senere lovede Jehova sin trofaste tjener Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig,“ hvorved han åbenbarede at ’kvindens afkom’ ville komme i Abrahams slægtslinje. (1 Mosebog 22:18) Dette løfte befæstede håbet om udfrielse og viste at hans kærlighed til menneskene ikke var blevet mindre i tidens løb. At han så langt ud i fremtiden da han fremsatte dette løfte, viser at han i høj grad er en kærlig Gud!

Guds kærlighed til Israel

Endvidere udfriede Gud i 1513 f.v.t. israelitterne fra trældommen i Ægypten og indgik Lovpagten med dem gennem Moses. I det andet af de ti bud sagde Jehova: „For jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed, der for fædres misgerning bringer straf over sønner, og over tredje og fjerde generation, af dem der hader mig, men viser loyal hengivenhed mod endog den tusinde generation af dem der elsker mig og holder mine bud.“ — 2 Mosebog 20:5, 6.

Som den suveræne Hersker og som folkets „ægtemand“ havde Jehova ret til at kræve udelt hengivenhed af sit pagtsfolk, Israel. (Esajas 54:5; Jeremias 3:14) Da israelitterne blev troløse og gang på gang vendte sig til falske guder, var det da ikke rimeligt at Jehova, på grund af sin kærlighed til dem, tugtede dem og gav udtryk for sin misbilligelse og fordømmelse af deres egensindige kurs?

Ved mange lejligheder viste Jehova dyb bekymring for dem og opfordrede dem til at vende om til ham. (Esajas 55:7) Selv om han straffede dem for deres synder, og til sidst tillod at deres land blev ødelagt og at de blev ført som fanger til et fremmed land, førte han dem til sin egen fastsatte tid tilbage til deres hjemland. Hvad viser alt dette om Jehova? Er han en skinsyg, hadefuld og hævngerrig Gud? Nej! Tværtimod viser det at han er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. — 2 Mosebog 34:6; Nehemias 9:17; Joel 2:13; Nahum 1:2, 3.

Hans kærlighed kommer til udtryk gennem hans søn

Op gennem århundrederne er Jehova Gud fremkommet med yderligere detaljer om ’kvindens afkom’ og ’Abrahams afkom’, og gennem sine profeter forudsagde han Messias’ komme. Da den fastsatte tid var inde, viste Gud sin kærlighed på en enestående måde — han sendte sin enestefødte søn til jorden så han kunne tilvejebringe et genløsningsoffer.

Om denne storslåede foranstaltning skrev apostelen Johannes: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Fordi den kærlighed Gud har vist gennem sin søn, Jesus Kristus, er så storsindet, har nogle fejlagtigt draget den slutning at han ikke kan være den samme Gud som den der ifølge De hebraiske Skrifter bringer straf og dom.

Men er den Gud Jesus lærte os om, da så forskellig fra den Gud der skildres i De hebraiske Skrifter? Eller er det sådan at folk vælger blot at se det de ønsker at se? Viser det velkendte skriftsted Johannes 3:16 ikke tydeligt at hvis man ikke tror på Sønnen, vil man „gå til grunde“? Desuden sagde Johannes videre: „Den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“ (Johannes 3:36) Hvis dette ikke gør Guds kærlighed mindre, hvorfor skulle han da være mindre kærlig fordi han gav udtryk for sit mishag med de utro israelitter og andre der er nævnt i De hebraiske Skrifter?

Guds kærlige hensigt med dig

Gennem sin profet Malakias sagde Gud: „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ (Malakias 3:6) Han er ikke alene forblevet uforandret som en kærlig Gud, men hans kærlige hensigt med menneskene og jorden er også forblevet uforandret. Ligesom Jehova stillede Adam og Eva i udsigt at de kunne leve evigt i et jordisk paradis, tilbyder denne kærlige Gud os at vi kan være blandt dem der kommer til at leve evigt i lykke i dette paradis. (Lukas 23:43; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:4) Men hvad kræves der af os? Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Jehovas vidner vil være glade for at hjælpe dig til at lære Jehova, den uforanderligt kærlige Gud, at kende.