Hvad indebærer det at elske Gud?
FOR omkring seks tusind år siden blev det første barn født. Efter fødselen sagde barnets moder, Eva: „Jeg har bragt en mand til verden ved Jehovas hjælp.“ (1 Mosebog 4:1) Udtalelsen viser at Eva og hendes mand, Adam, også efter at de var blevet underlagt døden på grund af deres oprør, udmærket vidste at det var Jehova der er Gud. Senere fik de endnu en søn. Drengene blev kaldt Kain og Abel.
Under deres opvækst har sønnerne sikkert lært meget om Jehovas kærlighed blot ved at undersøge det skabte. De kunne nyde de smukke farver i naturen og det varierede dyre- og planteliv. Gud havde ikke alene givet dem livet, men også evnen til at nyde det.
De vidste at deres forældre var blevet skabt fuldkomne og at det var Jehovas oprindelige hensigt at mennesket skulle leve evigt. Adam og Eva har sandsynligvis også beskrevet den smukke have, Eden, for dem, og de har været nødt til på en eller anden måde at forklare hvorfor de var blevet fordrevet fra dette paradisiske hjem. Kain og Abel kan også have haft kendskab til den guddommelige profeti i Første Mosebog 3:15. Gennem denne profeti viser Jehova at han til sin fastsatte tid vil ’afgøre sagerne’ på jorden til gavn for de loyale der elsker ham.
Da Kain og Abel havde lært om Jehova og hans egenskaber, må det have vakt et ønske i dem om at opnå hans gunst. De nærmede sig derfor Jehova ved at bringe ofre til ham. Bibelen siger: „Så skete det efter nogen tids forløb at Kain gav sig til at bringe nogle af agerjordens frugter som en offergave til Jehova, hvorimod Abel bragte nogle af sin hjords førstefødte, ja af deres fede stykker.“ — 1 Mosebog 4:3, 4.
Dette ønske om at opnå Guds gunst dannede grundlag for et forhold til ham. Kain gjorde imidlertid oprør mod Gud, hvorimod Abel fortsatte med at være motiveret af ægte kærlighed. Abel ville aldrig have udviklet et sådant forhold til Gud medmindre han først havde fået kendskab til Jehovas personlighed og hans hensigt.
Vi har alle mulighed for at lære Jehova at kende. I Bibelen kan man for eksempel få at vide at Gud er en virkelig person, ikke blot en livløs kraft der har brugt sin skaberevne ved et rent tilfælde. (Jævnfør Johannes 7:28; Hebræerbrevet 9:24; Åbenbaringen 4:11.) Bibelen lærer også at Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. — 2 Mosebog 34:6.
„At adlyde er bedre end slagtoffer“
Som beretningen om Kain og Abel har vist os, er det ikke nok at have kundskab om Gud og at have et ønske om at få et nært forhold til ham. De to brødre nærmede sig Gud ved at bringe offergaver, men alligevel siges der at „mens Jehova nu så velvilligt til Abel og hans offergave, så han ikke velvilligt til Kain og hans offergave. Da blev Kain optændt af stor vrede, og han fik et modfaldent udtryk i ansigtet.“ — 1 Mosebog 4:3-5.
Hvorfor afviste Jehova Kains offergave? Var kvaliteten af hans offer ikke god nok? Blev Jehova fornærmet fordi Kain bragte „agerjordens frugter“ i stedet for et dyreoffer? Ikke nødvendigvis. Senere tog Gud nemlig med glæde imod kornofre og andre afgrøder fra mange af sine tilbedere. (3 Mosebog 2:1-16) Der har åbenbart været noget galt med Kains hjerteindstilling. Jehova kunne læse i Kains hjerte og advarede ham: „Hvorfor er du optændt af vrede og hvorfor har du et modfaldent udtryk i ansigtet? Hvis du gør det gode, finder der så ikke en opløftelse sted? Men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved indgangen, og til dig står dens attrå.“ — 1 Mosebog 4:6, 7.
Ægte kærlighed til Gud har langt større betydning end offergaver. Derfor opfordrede Jehova Kain til at ’gøre det gode’. Gud ønskede lydighed. En sådan lydighed mod Gud ville have hjulpet Kain til at få et kærligt forhold til Skaberen. Bibelen understreger værdien af lydighed med disse ord: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i at man adlyder Jehovas røst? Se, at adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt.“ — 1 Samuel 15:22.
Denne tanke blev senere slået fast med ordene i Første Johannesbrev 5:3: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ Den bedste måde hvorpå vi kan vise at vi elsker Gud, er ved at underlægge os hans myndighed. Det indbefatter lydighed mod Bibelens moralnormer. (1 Korinther 6:9, 10) Det indebærer at vi elsker det gode og hader det onde. — Salme 97:10; 101:3; Ordsprogene 8:13.
Kærlighed til vores næste er en anden vigtig måde hvorpå vi kan vise at vi elsker Gud. Bibelen siger: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ — 1 Johannes 4:20.
Et nært forhold til Gud er muligt
Nogle vil måske sige: ’Jeg tilbeder Jehova. Jeg adlyder hans love. Jeg er venlig over for min næste. Alt det lever jeg op til. Alligevel har jeg ikke et nært forhold til Gud. Jeg nærer ikke en stærk kærlighed til ham, og det gør mig skyldbetynget.’ Nogle føler måske ikke at de er værdige til at have et nært forhold til Jehova.
En kristen mand der har været en døbt tjener for Jehova i næsten 37 år, skriver: „Mange gange i mit liv har jeg følt at jeg nærmest tjente Jehova mekanisk, og at jeg måske ikke havde mit hjerte med i min tjeneste. Men jeg vidste at det eneste rigtige var at tjene Jehova, og jeg tillod ikke mig selv at holde op. Hver gang jeg læste om en der udtalte at hans eller hendes hjerte ’var fyldt med kærlighed til Jehova’, tænkte jeg: ’Hvad er der galt med mig siden jeg aldrig har følt sådan?’“ Hvordan kan man komme til at nyde Guds fortrolighed?
En man elsker højt er ofte i ens tanker, og man nærer et stærkt ønske om at være sammen med ham. Jo mere man ser ham, taler med ham og tænker på ham, jo stærkere bliver ens kærlighed til ham. Det samme princip gælder når man ønsker at opdyrke kærlighed til Gud.
I Salme 77:12 siger den inspirerede skribent: „Jeg grunder over hele dit værk, ja, dine gerninger grubler jeg over.“ Meditation er vigtigt for at kunne opdyrke kærlighed til Gud, især i betragtning af at han er usynlig. Og jo mere man tænker på ham, jo mere virkelig bliver han for en. Først da kan man udvikle et dybtfølt og kærligt forhold til ham — fordi han er blevet virkelig for en.
Om man får lyst til jævnligt at grunde over Jehovas egenskaber og handlemåde, afhænger af hvor ofte man lytter til ham. Man kan lytte til Gud ved regelmæssigt at læse og studere hans ord, Bibelen. Salmisten siger om en lykkelig mand: „Til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.“ — Salme 1:1, 2.
En anden vigtig faktor er bønnen. Det er af den grund at Bibelen gentagne gange opfordrer os til at bede — ved enhver lejlighed, ved at tage os tid til bønnen, ved at være vedholdende i bønnen og bede uophørligt. (Efeserne 6:18; 1 Korinther 7:5; Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17) Vore uophørlige bønner til Jehova vil gøre os elsket af ham, og forvisningen om at han lytter vil drage os nærmere til ham. Det blev bekræftet af salmisten med ordene: „Jeg elsker, for Jehova hører min røst, al min tryglen. For han har bøjet sit øre til mig, og i alle mine dage kalder jeg.“ — Salme 116:1, 2.
Efterlign Guds kærlighed
Jehova er god imod os. Som universets Skaber må han have mange ting at tænke på og drage omsorg for. Men alligevel fortæller Bibelen os at han, til trods for sin overhøjhed, er interesseret i menneskene. Han elsker os. (1 Peter 5:6, 7) Salmisten bekræfter dette med ordene: „Jehova, vor Herre, hvor majestætisk dit navn på hele jorden, du hvis værdighed kundgøres over himmelen! Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ — Salme 8:1, 3, 4.
Hvordan har Gud vist at han husker os dødelige mennesker? Bibelen svarer: „Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham. Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ — 1 Johannes 4:9, 10.
Hvordan er dette sonoffer det største vidnesbyrd om Guds kærlighed? Lad os betragte det der skete i Edens have. Adam og Eva kunne vælge enten at følge Jehovas lov med udsigt til at leve evigt som fuldkomne mennesker, eller at gøre oprør mod Jehova med døden til følge. De valgte at gøre oprør. (1 Mosebog 3:1-6) Derved blev hele menneskeheden underlagt døden. (Romerne 5:12) Overmodigt frarøvede de deres efterkommere muligheden for selv at træffe et valg. Det kan ingen af os lave om på.
Jehova har imidlertid kærligt husket på det dødelige menneske, på hvilken vanskelig situation det befinder sig i. Ved hjælp af Jesu Kristi offerdød har Jehova skabt et juridisk grundlag for at hver enkelt af os kan vælge livet eller døden, at vise lydighed eller at gøre oprør. (Johannes 3:16) Det er som om Jehova har givet os lejlighed til at tale vores egen sag — en mulighed for i symbolsk forstand at skrue tiden tilbage til Eden og træffe vores egen beslutning. Dette er det største udtryk for kærlighed der nogen sinde er set.
Tænk hvilken smerte Jehova må have følt ved at se sin førstefødte blive spottet, torteret og pælfæstet som en forbryder. Alt dette har Gud udholdt for vores skyld. Når vi nu véd at Jehova elskede os først, bør det motivere os til at elske ham og anspore os til at søge ham. (Jakob 1:17; 1 Johannes 4:19) Bibelen siger: „Ty til Jehova og hans styrke. Søg til stadighed hans ansigt. Husk de undere som han har udført, hans mirakler og dommene fra hans mund.“ — Salme 105:4, 5.
Det er ikke urealistisk eller uopnåeligt at få et personligt og kærligt forhold til Gud, at blive hans ven. Det er rigtigt at vi ikke i ét og alt kan sammenligne vores kærlighed til Gud med menneskelige forhold. Den kærlighed vi nærer til vores ægtefælle, vore forældre, søskende, børn og venner, er forskellig fra den kærlighed vi føler for Gud. (Mattæus 10:37; 19:29) At elske Jehova indebærer at vi nærer hengivenhed for ham, at vi tilbeder ham og at vi uforbeholdent indvier os til ham. (5 Mosebog 4:24) Intet andet forhold stiller sådanne krav. Alligevel kan vi udvikle stærke og inderlige følelser for Gud i ærbødighed og ærefrygt. — Salme 89:7.
Vi er født med evnen til at elske vor Skaber, skønt vi er ufuldkomne ligesom Kain og Abel. Kain traf et valg og gik i ledtog med Satan, og han blev det første menneske der slog en anden ihjel. (1 Johannes 3:12) Abel, derimod, vil blive husket af Jehova som et trofast og retfærdigt menneske og vil blive belønnet med liv i det kommende paradis. — Hebræerne 11:4.
Du har også et valg. Ved hjælp af Guds ånd og hans ord kan du komme til at elske Gud „af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft“. (5 Mosebog 6:5) Hvis du efterlever dette, vil Jehova fortsætte med at elske dig, for „han belønner dem som ivrigt søger ham“. — Hebræerne 11:6.
[Illustration på side 7]
Gud så velvilligt til Abels offergave