FILADELFIA

(Filadelʹfia) [broderlig hengivenhed].

En by i Lydien i det vestlige Lilleasien med en kristen menighed hvortil et af de syv breve i Åbenbaringen blev skrevet. (Åb 1:11; 3:7-13) Byen lå på en bjergskråning syd for Kogamusfloden, ca. 45 km sydøst for Sardes og 80 km nordvest for Laodikea. Den blev bygget i det 2. århundrede f.v.t. af Pergamons konge Eumenes II eller af hans broder Attalos II (Filadelfos), som den blev opkaldt efter. Byen lå i bunden af en bred dal der førte til Sardes og videre ud til Smyrna (nutidens Izmir) ved kysten. Der var vejforbindelse til kysten, til Pergamon (Pergamum) mod nord og til Laodikea mod sydøst, og byen var en dør til det indre Frygien.

Filadelfia var midtpunktet i et frugtbart vinområde, og byens hovedgud var vinguden Dionysos. Området blev ramt af flere jordskælv, deriblandt et der lagde Filadelfia øde i år 17 e.v.t. Med økonomisk hjælp fra Rom blev byen genopbygget, hvorefter den fik navnet Neocæsarea (Ny Cæsarea) og senere Flavia. Byen Alasehir ligger nu på dette sted. Fra oldtidsbyen Filadelfia spredtes hellenismen ud over Lilleasien.

Der boede åbenbart jøder i byen, for Åbenbaringen 3:9 taler om „dem fra Satans synagoge, dem som siger de er jøder“. Det var muligvis nogle der modarbejdede de kristne i byen ved at forsøge at overtale kristne som var jøder af fødsel, til at vende tilbage til jødedommen eller til at bibeholde eller genoptage visse skikke som hørte Moseloven til. Men deres forsøg mislykkedes. Jesus roste de kristne for deres udholdenhed og tilskyndede dem til at ’blive ved med at holde fast ved det de havde’. — Åb 3:9-11.

Filadelfia i Dekapolis er omtalt under RABBA, 1.