SARDER

(sarʹder).

En gennemskinnelig, rødbrun varietet af mineralet kalcedon der anvendes som smykkesten. Ifølge Plinius den Ældre blev stenen opkaldt efter byen Sardes i Lydien, hvor den første gang blev introduceret i den del af verden. Den teori er imidlertid blevet fremsat at navnet oprindelig stammer fra det persiske ord sered, der betyder „gullig rød“, og at dette navn er fulgt med stenen fra dens oprindelsessted i Persien. Stenen er blevet værdsat blandt kunsthåndværkere for sin skønhed og hårdhed. Det er nemt at gravere i den, og dens overflade kan højglanspoleres. Hebræerne fik sandsynligvis deres sarder fra Den Arabiske Halvø.

Sarder omtales i Åbenbaringen 4:3, hvor det siges at Jehova på sin himmelske herlighedstrone var at se på ligesom „en kostbar rød sten“, eller „en sarder“ (fdn.). Muren omkring „den hellige by, det ny Jerusalem,“ beskrives som „smykket med kostbare sten af enhver art“ hvoraf den sjette var sarder. — Åb 21:2, 19, 20.