„Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Hvilket uhyggeligt syn! Og der er ingen tvivl om hvad det skildrer. Det skildrer krig, ikke den retfærdige krig der føres af Jehovas sejrende konge, men menneskers grusomme, internationale krigsførelse med al dens unødige blodsudgydelse og lidelse. Hvor er det betegnende at denne rytter rider på en ildrød hest!

15. Hvorfor ønsker vi ingen andel i denne rytters ridt?

¹⁵ Johannes ønskede afgjort ikke at have noget at gøre med denne rytter og hans vilde ridt, for det var blevet forudsagt om Guds tjenere: „De skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) Skønt Johannes stadig var „i verden“, var han ikke nogen del af denne blodplettede ordning, og det er Johannesskaren og den store skare i dag heller ikke. Vore våben er åndelige og „mægtige ved Gud“ til forkyndelse af sandheden, og de har ingen anvendelse i kødelig krigsførelse. — Johannes 17:11, 14; 2 Korinther 10:3, 4.

16. Hvornår og hvordan fik rytteren på den ildrøde hest „et stort sværd“?

¹⁶ Der var blevet ført mange krige før 1914, det år da rytteren på den hvide hest blev kronet. Men nu får rytteren på den røde hest „et stort sværd“. Hvad betyder det? Med udbruddet af den første verdenskrig blev menneskers krigsførelse mere blodig, mere ødelæggende end nogen sinde før. I det blodbad der fandt sted fra 1914 til 1918 blev tanks, giftgasser, flyvemaskiner, undervandsbåde, vældige kanoner og automatiske våben anvendt enten for første gang eller i et hidtil uset omfang. I omkring 28 lande var ikke blot professionelle soldater men hele befolkninger presset med i krigsbestræbelserne. Tabene var forfærdende. Over ni millioner soldater mistede livet, og antallet af dræbte og sårede blandt civilbefolkningen var astronomisk. Selv efter at krigen var afsluttet, skete der ikke nogen tilbagevenden til virkelig fred på jorden. Over 50 år efter denne krig sagde den tyske statsmand Konrad Adenauer: „Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“ Ja, det blev sandelig givet rytteren på den ildrøde hest at tage freden bort fra jorden!

17. Hvordan er ’det store sværd’ fortsat blevet brugt efter den første verdenskrig?

¹⁷ Med skærpet blodtørst styrtede rytteren på den røde hest sig ud i den anden verdenskrig. Drabsredskaberne var blevet endnu mere djævelske, og tabstallene fra den første verdenskrig firdobledes. I 1945 sprængtes to atombomber over Japan som hver især — på et øjeblik — tilintetgjorde titusinder af mennesker. Under den anden verdenskrig krævede rytteren på den røde hest ikke mindre end 55 millioner menneskeliv, og så var han endda ikke tilfreds. Der er pålidelige rapporter om at godt og vel 20 millioner sjæle er faldet for ’det store sværd’ siden den anden verdenskrig.

18, 19. (a) Frem for at være en sejr for den militære teknologi, hvad har myrderierne siden den anden verdenskrig da snarere været et vidnesbyrd om? (b) Hvilken fare truer menneskeheden, men hvad vil rytteren på den hvide hest gøre?

¹⁸ Kan vi kalde dette en sejr for den militære teknologi? Det er snarere et vidnesbyrd om at den røde hests nådeløse galop fortsætter. Og hvor vil den ende? Nogle videnskabsmænd peger på risikoen for at en kernekrig vil bryde ud ved et uheld — for slet ikke at tale om faren for et planlagt kernekrigsragnarok! Men heldigvis har den sejrende rytter på den hvide hest en anden mening om dette.

¹⁹ Så længe samfundet er præget af nationalistisk stolthed og had, vil menneskeheden have atomtruslen hængende over hovedet. Selv om nationerne i desperation skulle skrotte alle deres kernevåben, ville de stadig bevare deres tekniske viden. De ville hurtigt kunne fremstille nye morderiske kernevåben; så enhver krig med konventionelle våben ville nemt kunne udvikle sig til en verdensbrand. Den stolthed og det had der præger nationerne i dag vil ende med menneskehedens selvmord, medmindre — ja, medmindre rytteren på den hvide hest får standset den ildrøde hests vanvittige galop. Lad os have tillid til at kongen Kristus både vil fuldende sin sejr over den verden der beherskes af Satan, og oprette et nyt samfund på jorden der bygger på kærlighed — kærlighed til Gud og næsten — hvilket vil skabe en fred som er langt mere holdbar end den skrøbelige fred der i dag opretholdes ved hjælp af kernevåbenvanviddets gensidige afskrækkelsespolitik. — Salme 37:9-11; Markus 12:29-31; Åbenbaringen 21:1-5.

[Ramme på side 94]

’Det blev givet ham at tage freden bort fra jorden’

Hvor fører teknologien hen? Torontoavisen The Globe and Mail bragte den 22. januar 1987 følgende uddrag af en tale holdt af Ivan L. Head, lederen af Internationalt Center for Udviklingsforskning:

„Det er fra pålidelig side blevet anslået at en fjerdedel af alle videnskabsmænd og teknologer i verden som er beskæftiget med forskning og udvikling, arbejder med våben. ... I 1986-priser er udgiften over 1,5 millioner dollars [10 millioner kroner] i minuttet. ... Er vi alle blevet mere trygge som følge af den teknologiske prioritering? De kernevåbenarsenaler der opretholdes af supermagterne indeholder samme sprængkraft som al den ammunition der blev affyret af alle de kæmpende i hele den anden verdenskrig — 6000 gange. Seks tusind krige på størrelse med Anden Verdenskrig. Siden 1945 har der været mindre end syv uger hvor verden har været fri for militær aktivitet. Der er blevet udkæmpet over 150 krige, enten internationale krige eller borgerkrige, som anslås at have krævet 19,3 millioner menneskeliv, heraf de fleste som et resultat af den effektive nye teknologi der er opstået her i De Forenede Nationers æra.“