Lysere tider forude
„VI SPISER et-nul-et,“ fortæller en kvinde.
„Det er værre for mig,“ siger hendes veninde. „Jeg spiser nul-nul-et.“
I nogle lande i Vestafrika kræver en sådan ordveksling ingen forklaring. I stedet for at spise tre måltider om dagen (et-et-et), har en person der spiser et-nul-et, kun råd til at spise to gange om dagen — om morgenen og om eftermiddagen. En ung mand som spiser nul-nul-et, forklarer: „Jeg spiser én gang om dagen. Jeg fylder køleskabet med vanddunke, og spiser gari [kassava] om aftenen før jeg går i seng. Sådan klarer jeg mig.“
Dette er vilkårene for et stigende antal mennesker i vor tid. Priserne stiger, og pengenes købekraft daler.
Forudsagt fødevaremangel
I en række syner som apostelen Johannes fik, forudsagde Gud de vanskeligheder som mange oplever i dag, deriblandt fødevaremangel. Johannes fortæller: „Og jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd.“ (Åbenbaringen 6:5) Denne faretruende hest og dens rytter skildrer hungersnød, idet mangelen på fødevarer ville være så omfattende at varerne skulle rationeres og afvejes på vægtskåle.
Derefter siger Johannes: „Og jeg hørte en stemme, . . . og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar.’“ På Johannes’ tid var en liter hvede dagsrationen for en soldat, og en denar var en dagløn. Richard Weymouth har således oversat verset på denne måde: „En hel dagløn for et brød, en hel dagløn for tre bygbrød.“ — Åbenbaringen 6:6.
Hvad er en dagløn i dag? I rapporten State of World Population, 1994 siges der: „Hen ved 1,1 milliard mennesker, omkring 30 procent af ulandenes befolkning, må klare sig for det der svarer til cirka 1 dollar om dagen.“ De fattige i verden bruger altså bogstavelig talt omkring en dagløn til at købe et brød.
Dette er selvfølgelig ikke overraskende for dem der lever i dyb fattigdom. „Brød!“ udbryder en mand. „Hvem spiser brød? I vore dage er brød en luksus.“
Ironisk nok er der ikke mangel på mad. Ifølge kilder fra FN er verdens fødevareproduktion inden for de sidste ti år steget med 24 procent, og så meget er befolkningstallet på verdensplan ikke steget i den periode. Men ikke alle har fået del i den øgede produktion. I Afrika, for eksempel, faldt fødevareproduktionen i samme periode med 5 procent, mens befolkningstallet steg med 34 procent. Til trods for at der på verdensplan er rigeligt med fødevarer, er der i mange lande mangel på mad.
Jo færre fødevarer, des højere priser. Arbejdsløshed, lave lønninger og stigende inflation gør det stadig vanskeligere at skaffe penge til det nødvendige. Human Development Report 1994 siger: „Folk sulter, ikke fordi der ikke er mad at få, men fordi de ikke har råd til at købe den.“
Håbløshed, frustration og fortvivlelse breder sig. Glory, som bor i Vestafrika, siger: „Folk har en fornemmelse af at det er slemt i dag, men at det bliver værre i morgen.“ En anden kvinde siger: „Folk føler at de nærmer sig en katastrofe. De frygter den dag hvor der ikke vil være noget på markedet.“
Jehova har sørget for sine tjenere i fortiden
Guds folk ved at Jehova belønner sine trofaste tjenere ved at dække deres behov og ved at give dem styrke til at klare vanskelige forhold. Denne tillid til at Gud kan sørge for dem, er faktisk en grundlæggende del af deres tro. Apostelen Paulus skrev: „Den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ — Hebræerne 11:6.
Jehova har altid taget sig af sine trofaste tjenere. Under en tørke der varede tre og et halvt år, sørgede Jehova for føde til sin profet Elias. Til at begynde med bød Jehova ravnene at sørge for kød og brød til Elias. (1 Kongebog 17:2-6) Senere udvirkede Jehova et mirakel hos en enke som gav Elias mad, idet han sørgede for at hendes mel og olie ikke slap op. (1 Kongebog 17:8-16) Under den samme hungersnød skaffede Jehova også brød og vand til sine profeter, på trods af de vanskelige forhold den onde dronning Jesabel udsatte dem for gennem hård forfølgelse. — 1 Kongebog 18:13.
Da kongen af Babylon senere belejrede det frafaldne Jerusalem, måtte indbyggerne „spise brød efter vægt og med ængstelse“. (Ezekiel 4:16) Situationen blev så desperat at nogle kvinder endda spiste deres egne børn. (Klagesangene 2:20) Skønt profeten Jeremias var i forvaring på grund af sin forkyndelse, sørgede Jehova for at Jeremias fik „et rundt brød fra bagernes gade, indtil alt brød var sluppet op i byen“. — Jeremias 37:21.
Glemte Jehova Jeremias da brødet slap op? Tilsyneladende ikke, for da byen faldt for babylonierne fik Jeremias ’noget mad, en gave, og man lod ham gå’. — Jeremias 40:5, 6; se også Salme 37:25.
Gud støtter sine tjenere i dag
Ligesom Gud sørgede for sine tjenere i fortiden, sørger han for dem i nutiden, idet han tager sig af dem både åndeligt og materielt. Tag for eksempel Lamitunde, som bor i Vestafrika. Han fortæller: „Før havde jeg en ret stor fjerkræfarm. En dag kom nogle bevæbnede røvere og stjal de fleste af kyllingerne, nødgeneratoren og vores penge. Kort efter blev de resterende kyllinger syge og døde. Min forretning var ødelagt. I to år prøvede jeg forgæves at finde et andet arbejde. Det var meget hårdt, men Jehova holdt os oppe.
Det der hjalp mig gennem denne vanskelige tid var at jeg indså at Jehova tillader visse ting for at lutre os. Min kone og jeg holdt fast ved vort familiestudium, og det hjalp os. Bøn var også en vigtig kilde til styrke. Nogle gange havde jeg ikke lyst til at bede, men når jeg alligevel havde gjort det, fik jeg det bedre.
I denne vanskelige periode lærte jeg værdien af at grunde over Bibelens ord. Jeg var især optaget af Salme 23, der omtaler Jehova som vores Hyrde. Også Filipperbrevet 4:6, 7, hvor der tales om ’Guds fred, som overgår al forstand’, var til stor opmuntring for mig. Endnu en passage der styrkede mig var Første Petersbrev 5:6, 7, hvor der står: ’Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.’ Alle disse vers hjalp mig gennem den svære tid. Ja, ved at grunde over Bibelens ord kan man fortrænge de tanker der gør en nedtrykt.
Nu har jeg igen fået arbejde, men livet er ærlig talt ikke let. Som det er forudsagt i Andet Timoteusbrev 3:1-5, lever vi i ’de sidste dage’ der er kendetegnet af ’tider som er vanskelige at klare’. Vi kan ikke ændre på det Bibelen siger. Jeg forventer derfor ikke at tilværelsen skal være let. Men jeg føler at Jehovas ånd hjælper mig til at holde ud.“
Trods disse kritiske tider vil de der stoler på Jehova og på hans søn og konge, Jesus Kristus, ikke blive skuffede. (Romerne 10:11) Jesus forsikrer os: „Af den grund siger jeg jer: Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. Betyder sjælen ikke mere end maden og legemet mere end tøjet? Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de? Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde? Og hvorfor bekymrer I jer om tøjet?“ — Mattæus 6:25-28.
Det er bestemt ransagende spørgsmål i disse kritiske tider. Men Jesus fortsatte med følgende opmuntrende ord: „Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. Når Gud nu således klæder markens planter, der er her i dag, men i morgen kastes i ovnen, vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende? Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:28-33.
Lysere tider forude
Alt peger på at de tilspidsede økonomiske og sociale forhold i mange dele af verden vil blive endnu værre. Men Guds folk har indset at disse forhold kun er midlertidige. Kong Salomons herlige styre forudskildrede et retfærdigt herredømme under en større konge end Salomon, en konge som vil herske over hele jorden. (Mattæus 12:42) Denne konge er Kristus Jesus, „Kongers Konge og Herrers Herre“. — Åbenbaringen 19:16.
Salme 72, der fik sin første opfyldelse på kong Salomon, beskriver Jesu Kristi prægtige styre. Overvej engang nogle af de vidunderlige ting der forudsiges om jordens fremtid når Kristus hersker som konge.
Fred på hele jorden: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder fra hav til hav og fra Floden til jordens ender.“ — Salme 72:7, 8.
Omsorg for de dårligt stillede: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ — Salme 72:12-14.
En overflod af fødevarer: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:16.
Jehovas herlighed vil fylde jorden: „Velsignet være Jehova Gud, Israels Gud, som alene gør undergerninger. Og velsignet være hans herlige navn evindelig, ja, måtte hans herlighed fylde hele jorden.“ — Salme 72:18, 19.
Ja, der er virkelig lysere tider forude.