-
AbiramIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Abiram og hans broder Datan støttede levitten Kora i dennes oprør mod Moses’ og Arons myndighed. En tredje rubenit, Pelets søn On, var også med på det indledende stadium af oprøret, men nævnes derefter ikke mere i beretningen. (4Mo 16:1) Disse mænd samlede 250 høvdinger, „ansete mænd“, om sig og anklagede Moses og Aron for egenmægtigt at ophøje sig over menigheden. (4Mo 16:1-3) Af Moses’ ord til Kora fremgår det at Kora og hans tilhængere blandt levitterne tragtede efter præsteembedet, som var givet til Aron. (4Mo 16:4-11)
-
-
AbiramIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Heraf kan vi slutte at oprøret ikke alene var rettet mod det aronitiske præsteskab, men også mod Moses som den der var ansvarlig for at gennemføre Guds anvisninger. (Sl 106:16)
-
-
AbiramIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Eftersom kehatitternes slægter (hvortil Koras familie hørte) lå lejret ved teltboligens sydside, samme side som rubenitterne, er det muligt at Koras telt lå tæt ved Datans og Abirams telte. (4Mo 2:10; 3:29) Da Gud fuldbyrdede sin dom, stod Datan og Abiram ved indgangen til deres telte, mens Kora og de 250 der støttede ham i oprøret, havde samlet sig ved indgangen til mødeteltet med deres ildbækkener i hånden. Efter at Moses havde opfordret resten af folket til at trække sig tilbage fra de tre oprørslederes telte, viste Gud at han fordømte deres respektløse adfærd ved at lade jorden åbne sig under deres telte, med det resultat at Datan og Abiram og deres husstande blev opslugt af jorden. (4Mo 16:16-35; 5Mo 11:6; Sl 106:17) Koras husstand, med undtagelse af hans sønner, gik også til grunde. Kora selv døde sammen med de 250 oprørere da de blev fortæret af ilden foran teltboligen. (4Mo 16:35; 26:10, 11)
-