Hvor dyrebart er menneskefosteret?

Kong David erkendte: „Du [Jehova] skærmede mig i min moders liv. . . . Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ Dette gælder i virkeligheden alle mennesker. — Salme 139:13-16.

Hvert eneste barn i moders liv er værdifuldt for „livets kilde“, Jehova Gud. Af Anden Mosebog 21:22, 23 fremgår det hvor værdifuldt han ifølge Moseloven anser det for at være: „I det tilfælde at nogle mænd slås med hinanden og derved støder til en gravid kvinde og . . . der sker en dødelig ulykke, så skal du betale sjæl for sjæl.“

Ifølge visse bibeloversættelser ser det ud som om det afgørende i loven er hvad der sker med moderen, ikke med fosteret. Men den hebraiske grundtekst lader forstå at den dødelige ulykke henviser til både moderen og barnet.

Den kristnes indstilling

Som følge af en ulykke eller den menneskelige ufuldkommenhed kan der til hver en tid indtræffe en spontan abort. Men at fremprovokere en abort, blot for at undgå at få et uønsket barn, er noget ganske andet. Som vi har set er dette ifølge Bibelen overlagt mord.

Hvem er „Han der udbreder jorden og dens afgrøde, Han der giver folket på den ånde, og ånd til dem der vandrer på den“? Det er ikke et menneske, men kilden til alt liv, Jehova Gud. (Esajas 42:5) Menneskets gudgivne evne til at sætte afkom i verden er et dyrebart privilegium, og som med alt andet er dette et område hvor ’hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud’. — Romerne 14:12.