FANGEKÆLDER

Et mørkt og trangt rum under jordens overflade, brugt som fængsel. Det hebraiske ord for „fangekælder“ (masgerʹ) kommer af en rod der betyder „at lukke“. (1Mo 19:6; Dom 3:23) David følte sig som i en fangekælder da han som fredløs flygtning skjulte sig i en hule for kong Saul. Det så sort ud for ham, han var i konstant livsfare, man lå på lur efter ham, og der var ingen andre steder han kunne flygte hen. Han bad til Jehova om udfrielse. (Sl 142:7) Esajas bruger ordet symbolsk to steder: (1) I en profeti om at Jehova vil vende sin opmærksomhed mod „det højes hær“ (muligvis de ulydige engle) og „jordens konger“, siger profeten at de „skal lukkes inde i fangekælderen“, og at opmærksomheden vil blive vendt mod dem „efter mange dage“, hvilket måske hentyder til den midlertidige løsladelse af de ulydige engle. (Es 24:21, 22; jf. Åb 20:1-3.) (2) I Esajas 42:7 taler profeten om udfrielse fra åndeligt mørke og fangenskab, som han sammenligner med en fangekælder. Den gamle Simeon anvendte under inspiration sidstnævnte profeti på dem som Jesus Kristus ville bringe sandhedens lys til. — Lu 2:25-32; se også FÆNGSEL.