Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Hør nu hvad jeg har at sige til mit forsvar”
    “Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
    • “Jeg er farisæer” (Ap.G. 23:1-10)

      16, 17. (a) Hvad skete der da Paulus talte til Sanhedrinet? (b) Hvordan var Paulus et godt eksempel i ydmyghed?

      16 Som indledning til sit forsvar over for Sanhedrinet sagde Paulus: “Brødre, så længe jeg har levet, har jeg haft en helt ren samvittighed over for Gud.” (Ap.G. 23:1) Længere nåede han ikke. Beretningen siger: “Så gav ypperstepræsten Ananias ordre til at de der stod ved siden af Paulus, skulle slå ham på munden.” (Ap.G. 23:2) Hvor krænkende! Og hvor fordomsfuldt at stemple Paulus som en løgner før man overhovedet havde ladet ham udtale sig! Paulus svarede meget direkte: “Gud skal slå dig, din hykler. Sidder du for at dømme mig efter Loven samtidig med at du overtræder Loven ved at befale at man skal slå mig?” – Ap.G. 23:3.

      17 Nogle af de tilstedeværende var rystede – ikke over at Paulus blev slået, men over hans måde at reagere på! De sagde irettesættende: “Fornærmer du Guds ypperstepræst?” Paulus viste straks ydmyghed og respekt for Loven og sagde: “Brødre, jeg vidste ikke at han var ypperstepræst. Der står jo skrevet: ‘Du må ikke tale nedsættende om en af dit folks ledere.’”d (Ap.G. 23:4, 5; 2. Mos. 22:28) Paulus ændrede nu taktik. Med tanke på at Sanhedrinet bestod af farisæere og saddukæere, sagde han: “Brødre, jeg er farisæer, søn af farisæere. Jeg står anklaget på grund af håbet om de dødes opstandelse.” – Ap.G. 23:6.

      En præst ser omhyggeligt på et vers i Bibelen mens en bror forkynder for ham.

      Ligesom Paulus forsøger vi at finde et fælles udgangspunkt når vi taler med folk der har en anden religiøs baggrund

      18. Hvorfor omtalte Paulus sig selv som farisæer, og hvordan kan vi bruge en lignende fremgangsmåde?

      18 Hvorfor omtalte Paulus sig selv som farisæer? Fordi han var “søn af farisæere”, altså kom fra en familie der tilhørte den sekt. Mange ville derfor stadig betragte ham som farisæer.e Men farisæerne troede jo at sjælen levede videre efter døden, og at de retfærdiges sjæle ville komme til live igen i en menneskekrop. Det troede Paulus ikke på. Han troede på den opstandelse som Jesus havde undervist i. (Joh. 5:25-29) Så hvordan kunne Paulus indikere at han havde noget tilfælles med farisæerne? Jo, Paulus var enig med farisæerne i at der var håb om et liv efter døden – i modsætning til saddukæerne, der ikke troede på et fremtidigt liv. Vi kan måske bruge en lignende fremgangsmåde når vi taler med nogle der har en religiøs baggrund. De tror måske nok på deres egen gud mens vi tror på Bibelens Gud, men i hvert fald er vi enige om at der findes en Gud.

      19. Hvorfor gik Sanhedrinets møde i opløsning?

      19 Paulus’ udtalelse delte Sanhedrinet i to. Beretningen siger: “Så blev der en vældig råben og skrigen, og nogle af de skriftlærde fra farisæernes parti trådte frem og begyndte at argumentere voldsomt og sige: ‘Vi kan ikke se at denne mand har gjort noget forkert, og hvis en ånd eller en engel har talt til ham ...’” (Ap.G. 23:9) Selve tanken om at en engel skulle have talt til Paulus, var fuldstændigt uacceptabel for saddukæerne, der ikke troede på engle. (Se boksen “Saddukæerne og farisæerne”). Optøjerne blev så voldsomme at den romerske kommandant endnu en gang måtte redde apostlen. (Ap.G. 23:10) Men faren var ikke drevet over. Hvad ville der ske med Paulus nu? Det vil vi se på i det næste kapitel.

  • “Vær modig!”
    “Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
    • KAPITEL 24

      “Vær modig!”

      En sammensværgelse mod Paulus mislykkes, og Paulus forsvarer sig over for Felix

      Baseret på Apostlenes Gerninger 23:11 – 24:27

      1, 2. Hvorfor er Paulus ikke overrasket over den forfølgelse han bliver udsat for i Jerusalem?

      PAULUS er på et hængende hår blevet reddet fra en rasende folkemængde i Jerusalem, men nu er han igen i fængsel. Den flittige apostel er ikke overrasket over den forfølgelse han udsættes for her i Jerusalem. Han havde jo fået at vide at der ventede ham “fængsel og trængsler” i byen. (Ap.G. 20:22, 23) Og selvom Paulus ikke ved præcis hvad der ligger forude, ved han at han fortsat vil komme til at lide for Jesus’ navns skyld. – Ap.G. 9:16.

      2 Nogle kristne profeter havde også advaret Paulus om at han ville blive bundet og ‘overgivet til folk fra nationerne’. (Ap.G. 21:4, 10, 11) For nylig prøvede en gruppe jøder at dræbe ham, og kort efter så det ud til at han “ville blive revet midt over” af Sanhedrinets medlemmer da de kom op at skændes på grund af ham. Nu holdes apostlen i forvaring af romerske soldater og er nu igen under anklage og nødt til at forsvare sig. (Ap.G. 21:31; 23:10) Paulus har virkelig brug for opmuntring!

      3. Hvordan bliver vi opmuntret til at fortsætte vores forkyndelsesarbejde?

      3 Vi ved at “alle der ønsker at leve gudhengivent som disciple af Kristus Jesus, vil blive forfulgt” her i endens tid. (2. Tim. 3:12) Så fra tid til anden har vi brug for at blive opmuntret for at kunne fortsætte i vores forkyndelsesarbejde. Hvor er vi taknemmelige for al den opmuntring “den trofaste og kloge træl” giver os gennem vores publikationer og møder! (Matt. 24:45) Jehova har forsikret os om at ingen vil kunne tilintetgøre hans tjenere som gruppe betragtet eller sætte en stopper for deres forkyndelsesarbejde. (Esa. 54:17; Jer. 1:19) Men hvordan gik det apostlen Paulus? Fik han opmuntring så han fortsat kunne aflægge grundigt vidnesbyrd på trods af modstand? Hvis han gjorde, hvordan skete det så, og hvordan reagerede han på opmuntringen?

      Det “planlagte baghold” afsløres (Ap.G. 23:11-34)

      4, 5. Hvilken opmuntring fik Paulus, og hvorfor kom den lige i rette tid?

      4 Paulus fik en meget tiltrængt opmuntring natten efter at han var blevet reddet fra Sanhedrinet. Den inspirerede beretning siger: “Herren [stod] hos ham og sagde: ‘Vær modig! For ligesom du har aflagt et grundigt vidnesbyrd om mig i Jerusalem, skal du også gøre det i Rom.’” (Ap.G. 23:11) Med de styrkende ord fra Jesus blev Paulus forsikret om at han nok skulle klare den. Nu vidste han at han ville overleve så han kunne komme til Rom og få det privilegie at forkynde om Jesus der.

      Paulus’ nevø taler med Claudius Lysias.

      “Over 40 af deres mænd ligger i baghold mod ham.” – Apostlenes Gerninger 23:21

      5 Den opmuntring Paulus fik, kom lige i rette tid. Allerede næste dag var der nemlig over 40 jødiske mænd som “rottede ... sig sammen og sværgede at de ikke ville spise eller drikke før de havde dræbt Paulus”. Jødernes sammensværgelse vidnede om hvor besluttet de var på at dræbe apostlen. Hvis det ikke lykkedes dem at gennemføre deres hemmelige plan, troede de at de selv ville blive ramt af en forbandelse. (Ap.G. 23:12-15) Deres plan, som de øverste præster og de ældste bakkede op om, gik ud på at få Paulus ført tilbage til Sanhedrinet til yderligere forhør, som om der var noget man gerne ville undersøge nøjere. Men på vejen ville mændene ligge i baghold for at overfalde Paulus og slå ham ihjel.

      6. Hvordan blev sammensværgelsen mod Paulus afsløret, og hvad kan unge i dag lære af beretningen?

      6 Paulus’ nevø hørte om sammensværgelsen og fortalte om det til Paulus. Derefter fik Paulus den unge mand til at fortælle det videre til den romerske kommandant Claudius Lysias. (Ap.G. 23:16-22) Der er ingen tvivl om at Jehova elsker unge der ligesom Paulus’ nevø modigt hjælper Guds tjenere og trofast gør alt hvad de kan, for at støtte tjenesten.

      7, 8. Hvad gjorde Claudius Lysias for at beskytte Paulus?

      7 Straks efter at have hørt om sammensværgelsen mod Paulus beordrede Claudius Lysias, der havde kommandoen over 1.000 mand, at der skulle sendes 470 soldater, spydbærere og ryttere afsted fra Jerusalem samme nat for at få Paulus bragt sikkert til Cæsarea. Når han var kommet dertil, skulle han overgives til statholderen Felix.a Selvom Cæsarea, den romerske administrationsby i Judæa, havde en del jødiske indbyggere, var den hovedsageligt befolket af ikkejøder. Den ro og orden der var i byen, stod i skarp kontrast til situationen i Jerusalem, hvor mange var meget fordomsfulde over for nogle med en anden tro og skabte uroligheder. Cæsarea var også hovedkvarter for de romerske hærenheder i Judæa.

      8 I overensstemmelse med romersk lov sendte Lysias et brev til Felix hvor han forklarede sagen. Han skrev at han havde fundet ud af at Paulus var romersk borger, og derefter havde reddet ham da han “var ved at blive slået ihjel” af jøderne. Lysias nævnte at han ikke kunne se at Paulus var skyldig i noget som fortjente “død eller lænker”. Men på grund af sammensværgelsen overgav han nu Paulus til Felix så han selv kunne høre anklagerne og fælde dom i sagen. – Ap.G. 23:25-30.

      9. (a) Hvordan blev Paulus’ rettigheder som romersk borger krænket? (b) Hvorfor vil vi måske benytte os af de rettigheder vi har som borgere i et land?

      9 Holdt Lysias sig til kendsgerningerne i sit brev til Felix? Ikke helt. Det ser ud til at han prøvede at præsentere sig selv i det mest fordelagtige lys. Den virkelige grund til at han var kommet Paulus til undsætning, var slet ikke at han havde fundet ud af at apostlen var romersk borger. Desuden undlod han at nævne noget om at han havde befalet at Paulus skulle lægges “i to lænker” og senere havde givet ordre til at han skulle “forhøres under piskeslag”. (Ap.G. 21:30-34; 22:24-29) På den måde havde Lysias krænket Paulus’ rettigheder som romersk borger. I dag bruger Satan religiøse fanatikere til at forfølge Guds folk, og måske oplever vi også at vores ret til at tilbede Gud ikke bliver respekteret. Men vi kan ligesom Paulus benytte os af de rettigheder vi har som borgere i et land, og få retsbeskyttelse.

      ‘Jeg taler gerne til mit eget forsvar’ (Ap.G. 23:35 – 24:21)

      10. Hvilke alvorlige anklager blev rettet mod Paulus?

      10 I Cæsarea blev Paulus holdt bevogtet i Herodes’ palads indtil de mænd der anklagede ham, ankom fra Jerusalem. (Ap.G. 23:35)

  • “Vær modig!”
    “Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del