„Hvad er der sket med mit barn?“

Scott og Sandraa var ved at tabe både næse og mund da deres 15-årige datter kom ind i stuen. Hendes hår, der engang var lyst, var nu skrigende rødt! Og den samtale der fulgte, forbløffede dem endnu mere.

„Har vi givet dig lov til at farve håret?“

„I har i hvert fald aldrig sagt at jeg ikke måtte.“

„Hvorfor spurgte du os ikke?“

„Fordi jeg vidste at I ville sige nej!“

SCOTT og Sandra skriver gerne under på at puberteten er en stormfuld tid — ikke bare for de unge, men også for deres forældre. Mange fædre og mødre er helt uforberedte på de overraskende ændringer der sætter ind når deres børn kommer i puberteten. „Vores datter blev lige pludselig helt anderledes,“ husker Barbara, en mor fra Canada. „Jeg tænkte: ’Hvad er der sket med mit barn?’ Det var som om hun var blevet fjernet i nattens løb og erstattet med en anden pige.“

Mange har haft samme oplevelse som Barbara. Læg mærke til hvad forældre fra hele verden siger til Vågn op!

„Da min søn blev en ung mand, blev han pludselig mere påståelig og mere tilbøjelig til at sætte spørgsmålstegn ved vores myndighed.“ — Lia, England.

„Vores døtre blev mere selvbevidste, især i forbindelse med deres udseende.“ — John, Ghana.

„Min søn ville selv bestemme. Han ville ikke have at vi fortalte ham hvad han skulle gøre.“ — Celine, Brasilien.

„Vores datter brød sig ikke længere om at vi gav hende knus og kys.“ — Andrew, Canada.

„Vores drenge blev mere aggressive. De ville ikke acceptere vores beslutninger, men udfordrede og debatterede dem.“ — Steve, Australien.

„Min datter lagde skjul på sine følelser. Hun lukkede sig inde i sin egen lille verden, og hun blev vred på mig når jeg forsøgte at trænge ind i den.“ — Joanne, Mexico.

„Vores børn havde det med at være hemmelighedsfulde. De ville have mere privatliv. Ofte ville de hellere være sammen med deres venner end med os.“ — Daniel, Filippinerne.

Som far eller mor til en teenager kan du måske nikke genkendende til nogle af ovenstående kommentarer. Hvis det er tilfældet, skal du vide at du ikke står uden hjælp når du forsøger at forstå denne „fremmede“ i familien, din teenagesøn eller -datter. Bibelen kan hjælpe dig. Hvordan?

Visdom og forstand

Et bibelsk ordsprog lyder: „Skaf dig visdom; skaf dig forstand.“ (Ordsprogene 4:5) Begge disse egenskaber er vigtige når man har med teenagere at gøre. Du har brug for forstand — eller forståelse — for at kunne se bag om det dit barn gør, og forstå præcis hvad det er han eller hun gennemgår. Du har også brug for visdom for at kunne tackle de situationer der opstår, sådan at dit barn bliver hjulpet til at blive et ansvarsbevidst voksent menneske.

Måske synes kløften mellem dig og din søn eller datter at blive større og større. Men lad det ikke gøre dig blind for at de unge behøver — og endda ønsker — at deres forældre engagerer sig i deres liv i denne svære periode. Hvordan kan forstand og visdom hjælpe dig til at vejlede dem?

[Fodnote]

En teenager i familien — Betydningen af forståelse

Forestil dig at du er på besøg i et fremmed land hvor du ikke taler sproget. Det vil uden tvivl være svært — men ikke umuligt — at kommunikere. For eksempel kan en parlør hjælpe dig til at lære nogle grundlæggende udtryk på det fremmede sprog. Eller måske kan en eller anden oversætte for dig så du kan forstå hvad andre siger — og de kan forstå dig.

FORÆLDRE til teenagere føler måske somme tider at de står i en lignende situation. Det de unge gør, kan være svært at forstå — men det er ikke umuligt. Forældrene må først og fremmest forsøge at sætte sig ind i hvad der sker i denne til tider spændende, men ofte forvirrende, periode.

Hvad ligger der bag?

De unges ønske om uafhængighed er ikke nødvendigvis et tegn på oprør. Bibelen nævner jo at på et tidspunkt „forlader en mand sin fader og sin moder“. (1 Mosebog 2:24) Som et led i forberedelsen til det større ansvar de vil få som voksne, har unge brug for en vis erfaring i at træffe afgørelser.

Overvej hvad der kan ligge bag den adfærd som de forældre der blev citeret i den forrige artikel, havde lagt mærke til.

Lia fra England siger: ’Min søn blev pludselig mere påståelig og mere tilbøjelig til at sætte spørgsmålstegn ved vores myndighed.’

Ligesom små børn spørger teenagere gang på gang: „Hvorfor?“ Men nu kan et kort og enkelt svar måske ikke længere sætte punktum for diskussionen. Hvorfor har situationen ændret sig? Apostelen Paulus skrev: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg . . . at ræsonnere som en mindreårig.“ (1 Korinther 13:11) Unge tænker ikke som børn, og efterhånden får de brug for mere dybtgående forklaringer; det vil også medvirke til at deres „opfattelsesevne“ bliver opøvet. — Hebræerne 5:14.

John fra Ghana siger: „Vores døtre blev mere selvbevidste, især i forbindelse med deres udseende.“

Uanset om pubertetens vækstspurt sætter ind tidligt, sent eller lige til tiden, får den mange unge til at fokusere ekstra meget på hvordan de ser ud. Piger hilser måske deres nye former velkommen med spænding eller med bekymring — eller med blandede følelser. Og når uren hud og makeup kommer ind i de unges verden, er det ikke så underligt at de måske bruger mere tid foran spejlet end på at læse lektier.

Daniel fra Filippinerne forklarer: „Vores børn havde det med at være hemmelighedsfulde. De ville have mere privatliv. Ofte ville de hellere være sammen med deres venner end med os.“

Hemmelighedskræmmeri kan være farligt. (Efeserne 5:12) Men med privatliv er det en anden sag. Selv Jesus havde lyst til at finde „et øde sted hvor han kunne være sig selv“. (Mattæus 14:13) Når børn vokser til, får de også brug for at være alene indimellem — og for at de voksne respekterer det. En rimelig grad af privatliv giver de unge mulighed for at tænke tingene igennem — og det er en vigtig evne der vil være til gavn for dem når de bliver voksne.

Det hører også ungdommen til at man lærer at finde venner. Det er rigtigt at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Men der står også i Bibelen at „en ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen“. (Ordsprogene 17:17) At lære at knytte og bevare gode venskaber er en vigtig evne man også kan have gavn af som voksen.

Når forældrene står i en af de ovennævnte situationer, gør de klogt i at ’skaffe sig forstand’, eller forståelse, så de ikke misfortolker de unges opførsel. Men denne forståelse skal naturligvis gå hånd i hånd med visdom, evnen til at tackle situationen på en måde der giver det bedste resultat. Hvordan kan forældre til teenagere gøre det?

[Tekstcitat på side 5]

Efterhånden som de unge udvikler evnen til at tænke en sag igennem, har de brug for at husreglerne bliver forklaret mere dybtgående for dem

En teenager i familien — Betydningen af visdom

„Vi prøver virkelig at vejlede vores søn og datter, men det er som om vi hele tiden skælder dem ud. Nogle gange spekulerer vi på om vi styrker deres selvtillid eller snarere nedbryder den. Det er utrolig svært at finde balancen.“ — George og Lauren, Australien.

DET er absolut ikke let at opdrage teenagere. Forældrene skal tage stilling til de nye udfordringer i forbindelse med de unge, og samtidig er de måske urolige ved tanken om at deres søn eller datter er ved at blive voksen. „Bare tanken om at vores børn en dag flytter hjemmefra, er trist,“ indrømmer en australsk far ved navn Frank. „Det er svært at acceptere at man ikke længere bestemmer over deres liv.“

Lia, der er citeret tidligere i denne artikelserie, er enig. „Jeg har ikke let ved at behandle min søn som en ung mand, for jeg betragter ham stadig som min lille dreng,“ siger hun. „Jeg føler det som var det i går at det var hans første skoledag!“

Men selvom det kan være svært at sluge, er teenagere ikke længere små børn. De er ’i lære som voksne’, og forældrene underviser og støtter dem. Men som George og Lauren nævnte ovenfor, kan forældre både styrke og nedbryde et barns selvtillid. Hvordan finder man den rette balance? Bibelen indeholder mange nyttige råd. (Esajas 48:17, 18) Lad os se på nogle eksempler.

God kommunikation er altafgørende

Ifølge Bibelen skal kristne være ’hurtige til at høre’ og ’langsomme til at tale’. (Jakob 1:19) Det er et godt råd at følge uanset børnenes alder, men hvis man har med teenagere at gøre, er det særlig vigtigt at man hører — eller lytter. Og det kommer måske ikke helt af sig selv.

„Jeg måtte arbejde på at blive bedre til at tale med mine sønner da de kom i teenagealderen,“ fortæller Peter fra England. „Da drengene var mindre, sagde min kone og jeg bare til dem hvad de skulle gøre, og så gjorde de det. Men nu hvor de er ældre, må vi ræsonnere med dem, tale tingene igennem og lade dem selv tænke sig frem til en afgørelse. Vi er kort sagt nødt til at nå deres hjerte.“ — 2 Timoteus 3:14.

Når der opstår en konflikt, er det særlig vigtigt at man lytter. (Ordsprogene 17:27) Det har Danielle fra England måttet sande. Hun fortæller: „Jeg havde det problem med den ene af mine døtre at hun svarede igen når jeg bad hende om at gøre et eller andet. Hun sagde til gengæld at jeg altid råbte ad hende og kommanderede rundt med hende. Vi løste konflikten ved at sætte os ned og lytte opmærksomt til hinanden. Hun beskrev den måde jeg talte til hende på, og hvordan det virkede på hende. Og jeg fortalte hvilket indtryk det gav mig når hun svarede igen, og hvilke følelser det fik op i mig.“

Ved at være ’hurtig til at høre’ blev det muligt for Danielle at forstå de dybereliggende årsager til at datteren svarede igen. „Nu forsøger jeg at vise min datter tålmodighed, og jeg prøver at lade være med at tale til hende når jeg er vred,“ siger hun. Hun tilføjer: „Vi er ved at få et bedre forhold til hinanden.“

I Ordsprogene 18:13 står der: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ Greg, en far fra Australien, har erfaret rigtigheden af disse ord. „Der opstår somme tider konflikter med børnene hvis min kone og jeg straks begynder at holde en moralprædiken, i stedet for først at lytte og tage hensyn til hvad børnene mener,“ siger han. „Selv hvis vi er helt uenige med dem, har vi erfaret at det er meget vigtigt at lade dem give udtryk for deres mening før vi giver dem den nødvendige tilrettevisning eller vejledning.“

Hvor meget frihed?

Den hyppigste årsag til konflikter mellem forældre og teenagere er måske spørgsmålet om uafhængighed. Hvor meget frihed skal en teenager have? „Somme tider har jeg på fornemmelsen at hvis jeg giver min datter en lillefinger, tager hun hele armen,“ siger en far.

Det siger sig selv at det ender galt hvis man giver unge ubegrænset frihed. Bibelen advarer da også om at „en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam“. (Ordsprogene 29:15) Unge i alle aldre har brug for nogle faste grænser, og forældrene må kærligt, men konsekvent håndhæve de husregler der gælder. (Efeserne 6:4) Samtidig har unge brug for at få et vist mål af uafhængighed så de bliver bedre rustet til at træffe kloge afgørelser senere i livet.

Tænk for eksempel på hvordan du lærte at gå. Som spæd måtte du bæres. Senere begyndte du at kravle og derefter at gå. Det kan naturligvis være farligt for et lille barn at bevæge sig rundt på egen hånd. Derfor holdt dine forældre godt øje med dig og satte måske endda nogle barrierer op så du ikke kom i nærheden af farlige områder, for eksempel trapper. Men de lod dig gå omkring selv, så du med tiden — efter at være faldet en hel del gange — lærte at gå med lethed.

At opnå uafhængighed er en lignende proces. I begyndelsen vil forældrene så at sige ’bære’ deres små børn. Det gør de ved at træffe afgørelser for dem. Senere, når børnene viser en vis modenhed, lader forældrene dem ’kravle’. De giver dem lov til at træffe visse afgørelser på egen hånd. Samtidig opsætter de nogle barrierer der beskytter de unge mod at komme til skade. Når børnene vokser til, lader forældrene dem ’gå selv’. Senere vil de som voksne være fuldt ud i stand til at ’bære deres egen ansvarsbyrde’. — Galaterne 6:5.

Et lærerigt bibelsk eksempel

Jesu forældre gav åbenbart Jesus en vis frihed allerede da han var en stor dreng, men han misbrugte ikke den tillid de viste ham. Tværtimod ’fortsatte han med at underordne sig’ sine forældre mens han „stadig [gjorde] fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker“. — Lukas 2:51, 52.

Nutidens forældre kan lære af dette eksempel og give deres børn større frihed efterhånden som de viser sig i stand til at forvalte den. Læg mærke til hvad nogle forældre har sagt om dette:

„Førhen blandede jeg mig alt for meget i hvad mine børn foretog sig. Senere lærte jeg dem nogle principper og lod dem træffe afgørelser ud fra det de havde lært. Derefter lagde jeg mærke til at de begyndte at tænke sig mere omhyggeligt om når de skulle træffe en beslutning.“ — Soo Hyun, Korea.

„Min mand og jeg er altid lidt urolige, men det har ikke hindret os i at lade vores børn bruge den frihed de med rette har fortjent, på en ansvarlig måde.“ — Daria, Brasilien.

„Jeg har lagt mærke til at det er vigtigt at jeg roser min teenagesøn for at han bruger den frihed jeg giver ham, på en god måde. Jeg sørger også for selv at gøre det samme som jeg beder ham om at gøre. For eksempel fortæller jeg ham hvor jeg tager hen, og hvad jeg laver. Og hvis jeg bliver forsinket, giver jeg ham besked.“ — Anna, Italien.

„Hjemme hos os understreger vi at uafhængighed ikke er noget vores sønner har ret til, men noget de må vise sig værdige til.“ — Peter, England.

Lad dem mærke konsekvenserne

I Bibelen står der: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“ (Klagesangene 3:27) En af de bedste måder unge kan lære at bære ansvarets åg på, er ved at erfare sandheden i ordene: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Galaterne 6:7.

Nogle forældre beskytter deres halvvoksne børn mod konsekvenserne af deres ukloge handlinger, og de gør det sikkert i en god mening. Men forestil dig at en søn for eksempel er kommet i gæld fordi han har brugt for mange penge. Hvad lærer han hvis hans far og mor simpelt hen betaler gælden for ham? Og hvad lærer han på den anden side hvis hans forældre hjælper ham med at lægge en plan for hvordan han selv kan betale gælden?

Forældre gør ikke deres børn en tjeneste ved at skåne dem mod følgerne af en uansvarlig opførsel. Det forbereder dem ikke til livet som voksne, men lærer dem bare at der altid vil være nogen der rager kastanjerne ud af ilden for dem, rydder op efter dem og dækker over deres fejl. Det er meget bedre at give de unge mulighed for at høste som de har sået, og lære dem at løse problemerne selv. Det er en vigtig del af at ’få opfattelsesevnen opøvet til at skelne mellem ret og uret’. — Hebræerne 5:14.

„En person der ændrer sig og udvikles“

Der er ingen tvivl om at forældre til teenagere står over for en skræmmende opgave. Somme tider vil de sikkert græde deres modige tårer mens de arbejder på at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.

Til syvende og sidst består god opdragelse ikke i at kontrollere børnene, men i at undervise dem og give dem nogle fornuftige værdinormer. (5 Mosebog 6:6-9) Synes du at det er lettere sagt end gjort? Ja, absolut. „Vi har at gøre med en person der ændrer sig og udvikles,“ siger førnævnte Greg. „Det betyder at vi hele tiden må lære den nye person at kende, og tilpasse os ham.“

Bestræb dig for at anvende de bibelske principper der er nævnt i denne artikel. Vær rimelig i dine forventninger til dine børn. Men opgiv aldrig nogen sinde at være et af deres vigtigste forbilleder. Bibelen siger: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

[Tekstcitat på side 7]

At opnå uafhængighed er en gradvis proces — ligesom at lære at gå

[Tekstcitat på side 8]

Som stor dreng fik Jesus en vis frihed

[Ramme på side 7]

’Befæst din myndighed’

Din teenagesøn eller –datter bliver måske irriteret over de grænser du sætter, men det betyder ikke at du skal give slip på din myndighed. Husk på at unge er uerfarne og stadig har brug for vejledning. — Ordsprogene 22:15.

I bogen New Parent Power! skriver John Rosemond: „Forældre kan let lade sig skræmme af deres børns følelsesmæssige udsving og begynde at give dem mere ansvar end de kan forvalte, blot for at undgå konfrontationer. Men det er præcis det modsatte der er behov for. Nu er tiden inde til at du befæster din myndighed i stedet for at lade dine børn pille den ned. Selvom børnene helt sikkert vil afvise tanken, er det også nu de skal vide at deres forældre står parat til at styre dem i den rigtige retning.“

[Ramme på side 9]

Skal jeg give dem større frihed?

Mange teenagere vil gerne have mere frihed end de bør have. Samtidig er nogle forældre tilbøjelige til at give de unge mindre frihed end de kunne. Balancen ligger et sted mellem disse to yderpunkter. Hvordan kan man finde den? Som en begyndelse kan man tænke over punkerne i nedenstående liste. På hvilke af nedenstående områder opfører din søn eller datter sig ansvarsbevidst? Med hensyn til . . .

□ at vælge venner

□ at vælge tøj

□ at bruge penge

□ at komme hjem til tiden

□ at fuldføre sine opgaver

□ at læse lektier

□ at undskylde sine fejl

□ andre ting ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

Hvis han eller hun allerede viser modenhed på flere af disse punkter, hvorfor så ikke vise tillid på andre områder?

[Illustration på side 7]

Lad dem give udtryk for deres mening før du kommer med den nødvendige tilrettevisning eller vejledning

[Illustration på side 8, 9]

Forældre må lære deres børn at være ansvarsbevidste