Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Kan et ægteskab reddes efter utroskab?
    Vågn op! – 1997 | 8. april
    • Hertil vil nogle måske spørge om ikke skilsmisse så er den eneste udvej. Intet kan undskylde ægteskabsbrud. Jesu udtalelse om sagen viser imidlertid at selv om den trofaste ægtefælle ifølge Bibelen har ret til at lade sig skille, er vedkommende ikke forpligtet til at gøre det. Nogle ægtepar har valgt at genopbygge og styrke det som er blevet ødelagt i deres forhold, ved at gøre de nødvendige forandringer.

      Det er naturligvis bedre at foretage de nødvendige justeringer i sit ægteskab inden det kommer så vidt som til utroskab. Men selv i tilfælde af utroskab har nogle uskyldige ægtefæller valgt at bevare ægteskabet. Frem for blot at håbe på at problemerne løser sig selv, bør den uskyldige part imidlertid nøje gennemtænke hvad en sådan beslutning kan indebære. Hun vil uden tvivl både tage hensyn til eventuelle børn og tage sine egne åndelige, følelsesmæssige, fysiske og økonomiske behov i betragtning.b Hun gør også klogt i at overveje om ægteskabet i det hele taget står til at redde.

      Står ægteskabet til at redde?

      Før en bygningshåndværker går i gang med at genopbygge et hus som er blevet ødelagt af en orkan, vil han overveje om det er bevaringsværdigt. Inden et ægtepar forsøger at genopbygge et forhold som er blevet slået i stykker på grund af utroskab, bør de, og især den trofaste ægtefælle, ligeledes foretage en realistisk vurdering af muligheden for at genoprette fortroligheden og tilliden i deres ægteskab.

      En faktor der skal tages i betragtning, er om den skyldige part lægger oprigtig anger for dagen, eller om han stadig begår ægteskabsbrud „i sit hjerte“. (Mattæus 5:27, 28) Han lover måske bod og bedring, men tøver han med at afbryde sit umoralske forhold? (2 Mosebog 20:14; 3 Mosebog 20:10; 5 Mosebog 5:18) Viser han stadig upassende interesse for andre kvinder? Giver han sin kone skylden for sin synd? Hvis det er tilfældet, vil alle forsøg på at bevare ægteskabet sandsynligvis mislykkes. Hvis han derimod gør sit umoralske forhold forbi, påtager sig skylden for sin overtrædelse og viser at han er indstillet på at gøre alt hvad han kan for at genopbygge deres ægteskab, vil hans kone måske nære et begrundet håb om at der en dag atter kan råde ægte tillid imellem dem. — Mattæus 5:29.

      Den uskyldige ægtefælle må også spørge sig selv om hun er villig til at tilgive. Det betyder ikke at hun ikke må give udtryk for hvor meget det der er sket, har såret hende, eller at hun skal lade som om intet har forandret sig. Men det betyder at hun vil bestræbe sig for med tiden at give slip på sin vrede. Det er en tidskrævende proces, men den er med til at skabe et solidt grundlag hvorpå ægteskabet kan genopbygges.

  • Kan et ægteskab reddes efter utroskab?
    Vågn op! – 1997 | 8. april
    • a Man kan have gyldige grunde til at vælge at lade sig skille fra en utro ægtefælle. Yderligere oplysninger findes i artiklen „Hvad siger Bibelen? Bør man tilgive ægteskabsbrud?“ i Vågn op! for 8. august 1995.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del