Vil det sige at den uskyldige ægtefælle kan tilgive sin utro ægtefælle — i det mindste i den betydning „at bortsende“, eller at give slip på, sin bitre vrede — og alligevel beslutte at lade sig skille fra ham?

Tilgivelse og skilsmisse

Under sin jordiske tjeneste talte Jesus ved tre lejligheder om skilsmisse. (Mattæus 5:32; 19:3-9; Lukas 16:18) Men interessant nok nævnte han ikke en eneste gang tilgivelse i denne forbindelse. Han sagde for eksempel: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ (Mattæus 19:9) Ved at sige „af anden grund end utugt“ anerkendte Jesus at kønslig umoralitet giver den uskyldige ægtefælle ret, eller bibelsk „grund“, til skilsmisse. Jesus sagde ikke at den uskyldige skulle lade sig skille. Men han lod ikke desto mindre forstå at hun kunne gøre det.

Ægteskabet er et bånd der knytter to personer sammen. (Romerne 7:2) Men hvis den ene er utro, kan dette bånd brydes. I sådan et tilfælde står den uskyldige ægtefælle i virkeligheden over for to beslutninger. For det første må hun afgøre om hun kan tilgive. Som vi har set, er det af afgørende betydning om ægteskabsbryderen oprigtigt ændrer sind eller ej. Hvis han ændrer sind, kan den uskyldige part med tiden tilgive — i det mindste i den betydning at give slip på sin vrede.

For det andet må hun beslutte om hun vil skilles. Hvordan kan der være tvivl om dét, hvis hun har tilgivet sin mand?b Måske har hun gode grunde til at frygte for sin egen og børnenes sikkerhed, især hvis han tidligere har været voldelig. Eller måske er hun bange for at blive smittet med en seksuelt overført sygdom. Det kan også være at hun inderst inde føler at hun ikke længere kan stole på ham som ægtemand på grund af hans utroskab og derfor ikke fortsat ønsker at bo sammen med ham. I sådanne tilfælde er det forståeligt hvis den uskyldige hustru vælger at lade sig skille fra sin mand, selv om hun har tilgivet ham (i den forstand at hun har givet slip på sin vrede). Det at hun „bortsender“ eller giver slip på sin vrede, kan hjælpe hende til selv at komme videre. Det kan også bidrage til at hun og manden bedre kan ordne eventuelle fremtidige fælles gøremål i mindelighed.

Den uskyldige hustru må selv beslutte om hun vil lade sig skille hvis hendes mand har været hende utro, men det er noget hun bør overveje nøje under bøn, idet hun tager alle faktorer i betragtning. (Salme 55:22) Andre har ikke ret til at prøve at diktere hvad hun skal gøre eller presse hende til at træffe den ene eller den anden afgørelse. (Jævnfør Galaterbrevet 6:5.) Vi må huske på at Jesus ikke sagde hvad den uskyldige ægtefælle skulle gøre. Det er således tydeligt at Jehova ikke ser med mishag på dem der vælger at lade sig skille på det rette bibelske grundlag.