Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Dødens købmænd — Er du kunde?
    Vågn op! – 1989 | 8. juli
    • Er DU et mål?

      Som følge af at mange mænd i de industrialiserede lande holder op med at ryge, samt det stadige tab af kunder som dør af naturlige årsager eller som følge af tobaksrygning, søger tobaksfirmaerne hele tiden efter nye markeder. I nogle tilfælde har de taget en helt ny reklametaktik i brug for at holde omsætningen ved lige. Sponsorstøtte til sportsbegivenheder som tennis- og golfturneringer har vist sig at være effektive midler til at iklæde tobaksrygningen et rent image. En anden taktik går ud på at finde nye målgrupper. Er du et muligt kundeemne?

      Den vigtigste målgruppe er kvinderne. En mindre gruppe kvinder har røget i årtier, tilskyndet af det forbillede de har set i filmskuespillerinder som for eksempel Gloria Swanson der røg som 18-årig, i 1917. Faktisk fik hun en af sine første filmroller fordi, som instruktøren forklarede: „Dit hår, dit ansigt, den måde du sidder på, den måde du ryger en cigaret på . . . du er lige den jeg kan bruge.“

      I 1940’erne optrådte Lauren Bacall i film sammen med sin storrygende ægtemand Humphrey Bogart og var stærkt medvirkende til at glorificere rygning. Kvindernes tobaksforbrug var dog altid mindre end mændenes. Dette forhold afspejlede sig også i kræftstatistikkerne. Nu er kvinderne imidlertid ved at hale ind på mændene — både hvad cigaretforbrug og tilfælde af lungekræft angår.

      I de senere år er en ny stil begyndt at præge reklamen i almindelighed, delvis inspireret af kvindernes mere fremtrædende rolle i samfundet sammen med tobaksreklamens skjulte påvirkning. Hvad er det man vil fortælle kvinderne? Tobaksfirmaet Philip Morris, der fremstiller en række forskellige cigaretmærker, markedsfører de såkaldte „Virginia Slims“ med henblik på den moderne kvinde. Det var deres slogan der fangede Amys opmærksomhed: „Du er nået langt, skat!“ Annoncen viser en raffineret, moderne kvinde med en cigaret mellem fingrene. Men visse kvinder må nu spørge sig selv hvor langt de egentlig er nået. I løbet af de seneste to år har lungekræft overhalet brystkræft som dødsårsag blandt kvinder.

      Et andet cigaretmærke frister kvinderne med dette tilbud: „5 gratis i hver pakke!“ „50 gratis i hver karton!“ Visse kvindeblade indeholder tilmed kuponer med tilbud om gratis cigaretpakker!

      Brugen af seksuelle signaler er endnu et letkøbt middel til at give cigaretterne et attraktivt image. Fra ét mærke lyder det æggende: „Find større tilfredsstillelse.“ Reklamefremstødet omfatter en annonce med teksten: „ØNSKES: Høj, mørklødet fremmed for varigt forhold. Godt udseende og fin smag kræves. Underskrevet: En der ivrigt søger tilfredsstillende rygning.“ Den omtalte cigaret er „høj“ og rullet i mørkt papir. En fin hentydning?

      Endnu et lokkemiddel der benyttes over for kvinder er at gøre rygning til et spørgsmål om mode. Et bestemt cigaretmærke fremhæves som „En hyldest til stil og god smag fra YVES SAINT LAURENT“. En anden taktik udnytter mange kvinders interesse for deres vægt. På annoncen ser man et billede af en slank fotomodel, og cigaretterne kaldes „Ultralette — den elegante stil“.

  • Dødens købmænd — Er du kunde?
    Vågn op! – 1989 | 8. juli
    • Hvordan opnår tobaksfirmaerne særlig kontakt med den sorte befolkning? Larry C. White skriver: „Cigaretsalget fremmes gennem massive annoncekampagner i blade som Ebony, Jet og Essence, der især henvender sig til de sorte. I 1985 anvendte cigaretfirmaerne 3,3 millioner dollars på annoncer i bladet Ebony alene.“ Et tobaksfirma er hvert år medarrangør af et modeshow der i første række har interesse for sorte kvinder. Ved denne lejlighed uddeles der gratis cigaretter. Et andet firma ydede for en tid regelmæssig sponsorstøtte til en jazzfestival og støtter fortsat populære musikarrangementer for de sorte. Hvor stor er interessen for den sorte befolkning som målgruppe betragtet? En talsmand for tobaksfirmaet Philip Morris siger: „Markedet blandt de sorte er særdeles betydningsfuldt. Det er overordentlig stort.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del